Skrevet af KJ85 - 13-01-2017 13:53
Bravely Default og dets efterfølger Bravely Second har bestemt været blandt de seneste års højdepunkter i det stadigt voksende RPG-bibliotek på Nintendo 3DS, og nu viser det sig, at spillenes udviklere i øjeblikket arbejder på et originalt RPG til Nintendo Switch. Det blev annonceret under morgenens præsentation, og som nedenstående trailer viser det, så går det i øjeblikket under navnet; Project Octopath Traveler.
Som en sidebemærkning er det også værd at nævne, at Square Enix, der står bag udviklerholdet, også er på vej med hele tre Dragon Quest-spil til Switch i Japan. Både Dragon Quest X, Dragon Quest XI og Dragon Quest Heroes I & II er på vej dertil, men intet er annonceret vedrørende lokaliseringer af disse spil.
Navnet på det nye RPG-spil vil naturligvis ændre sig inden udgivelsen, som er langt fra at være lagt fast på nuværende tidspunkt, men hvad synes du om spillets stil? Er det noget, som du ser frem til at høre mere om?
#1 - JOEP
Level: 50 (Torizo)
13-01-2017 13:54
Dette så SUPER fedt ud. Glæder mig til at se mere til det.#2 - CandyFace
Level: 13 (Baby Dodongo)
13-01-2017 14:08
Jeg er betaget af stilen. Pixel art + hvad der ligner dynamisk lys ser super godt ud i den her titel