Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Amiibo!

Pokémon Unite

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Dette tilbehør udgiver Nintendo til Switch

Skrevet af KJ85 - 15-01-2017 16:29

Vi fortsætter med endnu en billedfyldt nyhed, for efter at have set nærmere på de ting, der følger med ved købet af en Nintendo Switch, så går vi nu videre til tilbehøret. Her snakker vi de ting, som Nintendo selv lancerer til konsollen – ikke ting fra HORI, PDP og andre tilbehørsproducenter – og dette følger der en gennemgang af herunder.

For at have nogle priser at forholde os til, så nævnes i nyheden de britiske priser i Nintendos egen forretning, hvor selve konsollen til sammenligning står til £279,99, og de europæiske priser på Amazon, hvor konsollen går til €329,99.

Joy-Con Controller-par: £69,99 / €79,99
Sådan et sæt controllere, som følger med konsollen, kan naturligvis også købes ved siden af, så man kan spille flere spillere sammen. Controllerne fås i forskellige farver, som det fremgår af billederne herunder.










Joy-Con Controller L/R: £39,99 / €49,99
Der er også mulighed for i stedet for et sæt controllere at købe henholdsvis venstre og højre del hver for sig, men her er det tilsyneladende kun i den grå farve vist herunder.





Joy-Con Charging Grip: £24,99 /€29,99
Det greb, der følger med til konsollen tillader tilsyneladende ikke spillere at oplade deres controllere, mens de spiller, men det gør dette greb, som du kan se på billedet herunder.




Joy-Con Controller Strap: £4,99
Skulle du gå hen og miste håndledsremmene til dine controllere, så sælges disse også som tilbehør, og de findes selvfølgelig i de tre farvevarianter, som vist på billederne herunder.








Joy-Con Wheel-sæt: £12,99
På Wii kunne man I sin tid købe rat, hvori en Wii Remote kunne indsættes, og dette kan man også til Switch, hvor disse sælges i sæt med to. Det er naturligvis tiltænkt spil som Mario Kart 8 Deluxe, og herunder kan du se det nye produkt.




Nintendo Switch Pro Controller: £59,99 / €69,99
En ny Pro Controller er det også blevet til på Switch, og denne understøtter ligeledes bevægelses-styring, HD Rumble og kan anvendes til indlæsning af amiibo-figurer. Den har en form for nubret greb og fronten er fremstillet i gennemsigtig plast, så man kan se ind til komponenterne i den.




Strømkabel: £24,99 / €29,99
Skulle du få brug for et ekstra strømkabel til at tage med på farten, så du kan lade det medfølgende kabel sidde i docken, så er det naturligvis også muligt at købe sådan et.




Tilbehørs-pakke: £16,99 / €19,99
Nintendos officielle tilbehørs-pakke inkluderer en beskyttende taske og skærmbeskyttelse til at påklistre konsollen og holde den fri for ridser. Denne pakke er afbilledet herunder.




Dock-sæt: £74,99 / €89,99
Har man en konsol, som man bruger flere steder i sit hjem, eller ofte slæber den med sig over til andre, så er en ekstra docking-station måske værd at investere i, og sådan en sælger Nintendo også – i hvert fald i USA. Prisen herover er således blot et estimat på, hvad denne pakke kunne koste i Europa, og mon ikke den kommer hertil på et tidspunkt.



Det var umiddelbart det hele her i første omgang, men Nintendo kan selvfølgelig lancere flere ting til konsollen på et senere tidspunkt. Nogle ting er muligvis heller ikke tilgængelige i alle lande fra start, men det ser vi nok til den tid.

Skal du have noget af dette ekstraudstyr til Nintendo Switch, eller har du udgifter nok i selve konsollen og de spil, som du vil købe til den?

2
1ups givet

Kommentarer:

#1 - LinkTheWindWaker

Level: 22 (Ice Keese)

15-01-2017 16:57

Er folk til farver eller grå? Jeg kan rigtig godt lide de blå+røde Joy-Cons.

Dog har jeg aldrig brudt mig om gennemsigtig plastic (Pro Controller).

Sådan en taske kan måske være praktisk nok.
0
1ups givet

#2 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

15-01-2017 17:06

Havde nok valgt hvid, hvis det fandtes for både konsol og controllere, men her vil jeg i stedet gå med den grå. Synes det er forstyrrende at se på en grå konsol med blå controller i den ene side og rød controller i den anden side..
0
1ups givet

#3 - LinkTheWindWaker

Level: 22 (Ice Keese)

15-01-2017 17:38

Jeg tror, at farverne kan blive en hjælp, når man indimellem skal vise Switchen frem til vennerne. Er hurtigt og nemt at sige, "du spiller med rød, og du spiller med blå".
0
1ups givet

#4 - Thetof91

Level: 30 (Blooper)

15-01-2017 18:38

Strømstikket er microusb skulle jeg mene? Så de fleste behøver i hvertfald ikke køber sådan en ekstra lader til at have med, da største delen nok har ekstra af sådan stik Smiley
0
1ups givet

#5 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

15-01-2017 18:42

^ Strømstikket er USB Type C
0
1ups givet

#6 - LinkTheWindWaker

Level: 22 (Ice Keese)

15-01-2017 19:16

... Som er ved at blive udbredt med de nye smartphones og MacBooks. Det bliver fedt, når USB-C for alvor bliver en udbredt standard.
0
1ups givet

#7 - Jonas_Leifi

Level: 14 (Inkling)

15-01-2017 22:08

Når man køber et sæt Joy-Cons, følger der så den plastic-holder-dims med, så de kan sættes sammen til 1 controller? Eller skal man også have et charging grip? De skal jo have strøm, og der kan jo kun sidde et sæt Joy-Cons på konsollen (ad gangen i hvert fald).

Edit: Plastic-holder-dimsen hedder så et Joy-Con Grip, kan jeg læse i en anden nyhed. Smiley Men stadig nysgerrig på, om dette føler med?
0
1ups givet

#8 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

21-10-2020 15:51

Joy-Con Grip medfølger, men Charging Grip gør ikke Smiley Se evt denne nyhed.
0
1ups givet

#9 - Jonas_Leifi

Level: 14 (Inkling)

21-10-2020 15:51

ThePatrickBay skrev:
Joy-Con Grip medfølger, men Charging Grip gør ikke Smiley Se evt denne nyhed.



Ja, så godt nyheden. Joy-Con Grip medfølger i pakken med konsollen, kunne bare ikke gennemskue, om det også er tilfældet, hvis man investerer i et ekstra sæt.

Tænkte bare, at hvis man er tilfreds med Joy-Cons + Joy-Con Grip set i forhold til en Pro-Controller, så får man måske mere ud af at have 2 sæt Joy-Cons + hver sit Grip.

Med 2 sæt Joy-Cons vil man jo i en snæver vending have 4 controllere, mens 1 sæt Joy-Cons + Pro-Controller "kun" giver max 3 controllere.

0
1ups givet

#10 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

15-01-2017 22:59

Åh, så misforstod jeg dit spørgsmål. Grip følger kun med, når man køber konsollen. Den følger ikke med, når du køber Joy-Con-sættet.
0
1ups givet

#11 - Rockarina

Level: 31 (ChuChu)

15-01-2017 23:05

Håber der kommer joy-con's i lime grøn og pink også Smiley så ville jeg gå i hammer color attack Smiley
2
1ups givet

#12 - Container

Level: 10 (Bomchu)

15-01-2017 23:13

Der skal bare komme joy cons i gamecube lilla og orange. Det er det eneste rigtige at gøre1!
0
1ups givet

#13 - Thetof91

Level: 30 (Blooper)

15-01-2017 23:51

ThePatrickBay skrev:
^ Strømstikket er USB Type C



Ahh ja. jeg huskede forkert lige der Smiley
Men som bliver sagt er det også ved at være mere udbredt. Og samtid smartere med at det ikke kan vende forkert, så ingen børn der ødelægger stik ved at presse det forkert ind Smiley

1
1ups givet

#14 - Jonas_Leifi

Level: 14 (Inkling)

16-01-2017 04:38

#10
Tak for svar. Og var måske heller ikke soleklart formuleret fra min side, hvad jeg mente. Smiley
0
1ups givet

#15 - koopi

Level: 7 (Korok)

17-01-2017 12:50

800 kr. for en pro controller. Wow ... omfg wtf lmao. Smiley
0
1ups givet

#16 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

17-01-2017 13:07

Hvad med Joy-Con Controller Charger Strap, er det mig, der har misforstået noget, eller kommer der ikke også sådan en laban?

Edit: Det er mig, der har misforstået. Syntes der blev snakket om en charger, men det var grip.
0
1ups givet

#17 - Jonezy

Level: 18 (Twhomp)

17-01-2017 16:52

Det bliver da en al for dyr omgang, hvis man skal købe ind til local multiplayer (altså 4 spillere) synes jeg... Tror da nok lige at WiiUen skal blive stående et stykke tid endnu...
1
1ups givet