N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Tre nye spil til SNES Onl...

Inti Creates annoncerer U...

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Splatoon 2 får Global Testfire-demo i marts – nye detaljer om spillet afsløret

Skrevet af JOEP - 12-02-2017 09:31

Inden Splatoon udkom til Wii U i 2015 blev der afholdt såkaldte "Testfires", hvor spillere verden over kunne afprøve spillets herligheder i en speciel demo, der kunne hentes fra eShop. Det har Nintendo nu tænkt sig at gøre igen med Splatoon 2, så hvis du har købt en Swtich inden 26. marts, vil du have mulighed for at deltage. Eventet foreågr direkte på din Switch i perioden 24. til 26. marts, hvor der fordelt på disse tre dage vil være seks demo-sessioner á 1 times varighed. Du vil få mulighed for at afprøve fire forskellige våben, heriblandt den nye Splat Dualies samt en ændret Splat Roller og Splat Charger.

Du får herunder en kort trailer for eventet:



Til sidst i traileren står der nogle tidspunkter for eventet i Europa, og for en god ordens skyld lister vi dem herunder.

24. marts: kl. 20-21
25. marts: kl. 4-5, kl. 12-13 og kl. 20-21
26. marts: kl. 5-6 og kl. 13-14

Udover annonceringen af Global Testfire har Nintendo også annonceret, at Splatoon 2 bliver kompatibel med eksisterende amiibo i Splatoon-serien, og derudover har ugen også budt på en opdatering om muligheden for at samle op til 10 Swtich-enheder i et privat netværk for således at spille private kampe i et LAN-setup. Det er der helt sikkert nogle Splatoon-entusiaster, der vil glæde sig til, og det giver også meget bedre muligheder for at udvide spillets eSport-potentiale. I relation hertil er det også blevet afsløret, at spillet indeholder en Spectator Mode, hvor andre personer kan følge med i private kampe. Du kan læse mere om dette i vores forumtråd dedikeret til nyheder om spillet.

Nintendo sluttede annonceringerne omkring Splatoon 2 af med at fortælle, at spillet vil understøtte den kommende app, som Nintendo har tænkt sig at benytte til online-spil. Her vil du kunne finde venner at spille med og samtidig snakke med dem. Når kampen går i gang, vil voice chat udelukkende være mellem holdmedlemmer, men under matchmaking kan du snakke med alle i lobbyen.

Er Global Testfire noget, du deltog i, da Splatoon udkom, og hvad synes du om denne form for begrænsede demoer før spillets udgivelse? Hvad mener du ellers om de nye tiltag afsløret i den forgangne uge? Er det noget, der tiltaler dig?

2
1ups givet

Kommentarer:

#1 - ThePatrickBay

Level: 33 (Hammer Bro)

12-02-2017 09:46

Da det første Splatoon udkom, ville jeg sygt gerne deltage i de forskellige testfires, men jeg havde ikke tid til nogen af dem Smiley
1
1ups givet

#2 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

12-02-2017 10:17

Jeg deltog i adskillige testfires før udgivelsen af Splatoon, men var også blevet så bidt af det året før, da vi prøvede det i Tyskland, så det ville jeg ikke gå glip af.

Det med timebegrænsningen kan måske se underligt ud for nogle, men det handler jo om at stress-teste sine servere, og derfor er det en rigtig god ting. Ingen af os gider jo at opleve servere der går ned, når spillet endelig udkommer Smiley
1
1ups givet

#3 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

12-02-2017 11:44

Nyheden er opdateret med nogle af de ting, der er blevet annonceret i ugens løb - og så også nogle af de første detaljer omkirng Voice Chat-app'en.
1
1ups givet

#4 - Danish

Level: 6 (Cucco)

12-02-2017 13:18

Jeg deltog også i testfire. Men denne gang får jeg ikke mulighed for det Smiley Jeg satser på at købe Switch til sommer, når Splatoon 2 udkommer. Håber på en Splatoon bundle Smiley
0
1ups givet

#5 - [8-Bit] MoNkEy

Level: 31 (ChuChu)

12-02-2017 16:00

Klart aben skal med til testfire...!
Håber at N-Zap er at finde i det nye spil! Smiley

1
1ups givet

#6 - Danish

Level: 6 (Cucco)

12-02-2017 18:43

Tror det er mange af de samme våben, som i Splatoon 1 Smiley Jeg håber bare Tri Slosher er der. Det er mit favorit våben Smiley
0
1ups givet

#7 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

13-02-2017 11:59

Nintendo UK er kommet med en trailer, så den er indsat i stedet for. Her fremstår tiderne også mere læsevenlige for os - og de er heldigvis enige med dem, jeg angav i første omgang.
0
1ups givet

#8 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

13-02-2017 12:01

Ha, jeg har lige gjort præcis det samme, så vi har redigeret nyheden nogenlunde samtidigt Smiley
0
1ups givet

#9 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

21-03-2017 11:29

Husk at det er den kommende weekend, at I kan prøve kræfter med Splatoon 2-demoen!
0
1ups givet

#10 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

23-03-2017 11:31

Disse våben er tilgængelig i demoen:

Splattershot: Burst Bomb (sub) + Tenta Missiles (special)
Splat Charger: Splat Bomb (sub) + Sting Ray (special)
Splat Roller: Suction Bomb (sub) + Splashdown (special)
Splat Dualies: Curling Bomb (sub) + Inkjet (special)
2
1ups givet

#11 - [8-Bit] MoNkEy

Level: 31 (ChuChu)

23-03-2017 18:50

Det skal sgu nok blive godt!
Jeg står klar ved spawn kl. 2o.oo dut i morgen, sagde aben!
Smiley

0
1ups givet

#12 - Rockarina

Level: 31 (ChuChu)

23-03-2017 21:57

^What he said Smiley
1
1ups givet

#13 - [8-Bit] MoNkEy

Level: 31 (ChuChu)

24-03-2017 19:37

Så er der under en halv time til testfire!!
0
1ups givet

#14 - Jonas_Leifi

Level: 14 (Inkling)

24-03-2017 19:45

Spiller I håndholdt eller på tv? Jeg kan ikke beslutte mig for, hvad jeg gerne vil prøve...
0
1ups givet

#15 - Jonas_Leifi

Level: 14 (Inkling)

24-03-2017 19:55

Starter godt! Undocker Switch, klikker på testfire og FRYS! Smiley
0
1ups givet

#16 - stelzig

Level: 24 (Whomp)

24-03-2017 21:30

Damn sticks er blevet dårligere at styre med end de var på wii u, så jeg forsøgte rent faktisk at vænne mig til motion controls. Lykkedes ikke rigtig.

Prøvede dog at lege lidt med det i botw bagefter og det er nu gået op for mig at man skal rotere i håndleddet for at sigte til højre/venstre i stedet for at dreje hånden for at pege i den retning. Det fatter jeg ærlig talt ikke hvorfor de har lavet sådan. Måske det giver mere mening hvis man bruger to hænder (jeg holder bare hver joy-con for sig), men selv der må jeg indrømme jeg ikke helt forstår det...

Men i det mindste har jeg en ny metode jeg kan afprøve i næste testfire. Er bare bange for at den aldrig kan blive lige så god som den jeg gerne vil have (og som wiimoten gav med sensor bar). Måske hvis mit håndled kunne rotere 360 grader, men det kan det ikke Smiley
0
1ups givet

#17 - Rockarina

Level: 31 (ChuChu)

24-03-2017 22:05

For satan hvor var jeg træt af at de havde lavet ændringer i måden man styrer på -.- fra at hoppe på X til nu at bruge B. Og så fattede jeg hat af hvordan man fyrede sit speciale af. Det kostede mig dyrt Smiley
0
1ups givet

#18 - stelzig

Level: 24 (Whomp)

25-03-2017 08:04

Ja den ændring forstod jeg heller ikke... Jeg trykkede også X for at hoppe rigtig mange gange selvom jeg ikke har spillet splatoon i en evighed.
0
1ups givet