Skrevet af KJ85 - 13-04-2017 06:09
Kan du ikke få nok af Monopoly, den amerikanske pendant til brætspillet Matador, og ejer du en Switch, så er der gode nyheder. Under Nintendo Direct-præsentationen i nat kom det nemlig frem, at Ubisoft arbejder på en ny digitaliseret udgave af det klassiske brætspil. Monopoly for Nintendo Switch, som det sigende hedder, bliver udgivet til efteråret, og i forbindelse med annonceringen blev nedenstående trailer udsendt. Nederst i nyheden finder du desuden videoen fra Direct-præsentationen.
#1 - Mr. Mario
Level: 23 (Skree)
13-04-2017 09:54
Sikke praktisk - fylder mindre end selve brætspillet og man skal ikke døje med alle papir- og paplapperne, men hov - det er jo en del af hyggen ved brætspillet. Så jeg holder mig til brætspillet eller rettere Matador.#2 - ThePatrickBay
Level: 33 (Hammer Bro)
13-04-2017 22:59
Ærligt talt, jeg kunne godt finde på at købe det. Jeg har en rejseudgave af Monopoly, som ikke fylder så meget, men hvis jeg kan have det med på min Switch, vil det fylde endnu mindre. Og samtidig kan jeg have alle mulige andre spil med.#3 - dempup
Level: 5 (Cheep)
20-04-2017 09:47
Ser da helt klart spændende ud. Er ikke hoppet på switch vognen endnu, men mon ikke det nok skal komme, når der kommer nogle flere titler til platformen.