10
jul
2017

NBA Playgrounds opdateret med online multiplayer på Switch

Skrevet af KJ85

To måneder er der gået, siden NBA Playgrounds blev lanceret på Switch eShop, og to måneder har Nintendo-spillere ventet på den lovede opdatering, der skulle tilføje online multiplayer til spillet. Nu er den endelig landet, og med sig bringer den gameplay-mæssige ændringer, der fuldstændigt fintuner skydesystemet fra hopskud til trepointsforsøg til dunks, layups og alt derimellem.

Det er imidlertid ikke alt, så opdateringen bringer også 15 nye spillere til Switch, og ligesom med de andre kan man få dem i spillets kortpakker, når man klarer udfordringer og går op i niveau. Blandt de nye spillere er Dennis Rodman og Isaiah Thomas m.fl.


Kan opdateringen få dig til at vende tilbage til spillet nu, eller har du mistet lysten til at spille det? Kan det eventuelt overbevise dig om et køb, hvis du endnu ikke har investeret i det, eller er det ikke din genre?

Level 13
89000 XP
#1:  Brocky - 10. Jul 2017 22:00

Endelig, men det var sgu et dårligt PR-move.

citer indlæg

Level 18
165500 XP
#2:  Jonas_Leifi - 10. Jul 2017 23:47

Online synes jeg fungerede fint de 5 kampe jeg har spillet. Derudover er grafikken i håndholdt blevet væsentligt mere skarp. Så det kan godt få mig til at vende tilbage. I hvert fald indtil splatoon 2.

citer indlæg

Level 22
261500 XP
#3:  Snaps87 - 11. Jul 2017 09:00

Er loadingtiderne blevet forbedret?

citer indlæg

Level 18
165500 XP
#4:  Jonas_Leifi - 11. Jul 2017 18:13
redigeret af Jonas_Leifi d. 11. Jul 2017 21:01

Loadingtider er blevet bedre. Men det er en forbedring fra "forfærdeligt lange" til "lange", synes jeg.

citer indlæg

Side: 1Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?