26
sep
2017

Bliv spilanmelder: Astro Bears Party

Skrevet af KJ85

I denne uge udgiver QubicGames spillet, Astro Bears Party, på Switch eShop, og nu får du muligheden for at komme til at anmelde det. Alt du skal gøre er at melde dig hurtigt på banen i kommentarfeltet til denne nyhed og håbe på, at det bliver netop dig, de øvrige brugere på siden stemmer på med deres 1-Ups.

Astro Bears Party er et kompetitivt party-spil om at løbe omkring en planet, mens man undgår hinandens magiske bjørne-bånd, og det er let at lære, men svært at mestre. Hop og svæv over de andres bånd ved brug af en jetpack, og sprint for at true de andre. Det gælder om at være den sidste bjørn tilbage, og du kan vælge mellem fire bjørne med hver deres spillestil, når det går løs i kampene med 2-4 spillere. Tag desuden en udfordring i single player, og slå din egen rekord i Jetfish Hunting!

Vil du gerne vide yderligere inden du beslutter om det er noget for dig, kan du læse mere om spillet på spillets hjemmeside, og se en trailer for spillet lige herunder.



Da der er tale om en eShop-udgivelse, stilles der intet krav om tidligere forfattede nyheder/anmeldelser ligesom din level er ligegyldig. Alt det kræver, er således, at du ejer en Switch med minimum 256 MB ledig plads og har lysten og modet til at kaste dig over det. Den der har modtaget flest 1-Ups når klokken bliver 16.00 på lørdag får lov at anmelde det, og skal inden 8 dage indsende sin tekst. Skulle der alternativt gå et døgn fra den første person har meldt sig uden at andre har udvist interesse bliver anmeldereksemplaret overdraget straks.

En skabelon til anmeldelser kan findes via dette link.

Diskuter
0
Gå Tilbage
Side: 1Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?