2
nov
2017

Gamle kendinge vender tilbage i ny trailer til Pokémon Ultra Sun & Ultra Moon

Skrevet af JOEP

Så er der mere nyt om de kommende Pokémon-spil til Nintendo 3DS i form af en ny trailer. Pokémon Ultra Sun & Ultra Moon er to spil, der udvider og ændrer historien i de to spil, der udkom sidste år. Dagens trailer viser ingen ringere end de gamle super-skurke Team Rocket, der dog har ændret navn til Team Rainbow Rocket. Derudover er der annonceret et Battle Agency og hvordan man møder legendariske Pokémon.

Du ser i første omgang den nye trailer her:



Den største nyhed her er nok det såkaldte Battle Agency. Her får spilleren mulighed for at udfordre computerstyrede Pokémon-trænere med tre stærke Pokémon, der dog kun er til låns i forsøget på at nå til agenturets top og blive den bedste agent af dem alle. De Pokémon du kan leje ændres og bliver stækrere, efterhånden som du møder andre spillere enten lokalt eller over internettet.

Der tilføjes også klistermærker til spillet, som gør spilleren i stand til at have store totem-agtige Pokémon på sit hold.

Det gøres desuden også klart, at du ved at bytte med andre Ultra Sun / Ultra Moon-spillere med det modsatte eksemplar af dit spil kan opnå alle legendariske Pokémon fra de tidligere spil i Pokémon-serien. Du ser dem alle på billedet herunder, som Nintendo har udsendt:





Hvad tænker du om disse ting?

Level 19
187000 XP
#1:  Alpha sapphire - 2. Nov 2017 17:26

Jeg er så f***ing hype på ultra Sun og Moon at man tro det var løgn så da det blev vist frem ikke bare at team rocket var tilbage (hvilket leakede for nogle uger siden) men alle skurkene er tilbage under navnet rainbow rocket.

Jeg er efterhånden rimelig overbevist om at ultra Sun og Moon bliver de bedste pokemon spil på 3DS og jeg kan sige at jeg syntes det er en fantastisk måde gamefreak tager afsked med 3DS på så nu er der ikke andet og gøre end at vente på ultra Sun og Moon og se hvordan pokemon på switch bliver ud i fremtiden.

citer indlæg

Level 50
6101000 XP
#2:  JOEP - 2. Nov 2017 17:45

Til de interesserede, så er her en liste over, hvilken version der har hvilke legendariske Pokémon.

Pokemon Ultra Sun

– Ho-Oh
– Raikou
– Groudon
– Latios
– Dialga
– Heatran
– Reshiram
– Tornadus
– Xerneas

Pokemon Ultra Moon

– Lugia
– Entei
– Kyogre
– Latias
– Palkia
– Regigigas
– Zekrom
– Thundurus
– Yveltal


Ydermere er der nogle af de legendariske, der kræver nogle andre legendariske for at dukke op. Det drejer sig om

– Suicune (with Raikou and Entei present)
– Rayquaza (with Groudon and Kyogre present)
– Giratina (with Dialga and Palkia present)
– Kyurem (with Reshiram and Zekrom present)
– Landorus (with Tornadus and Thundurus present)

citer indlæg

Level 14
96000 XP
#3:  Krisp - 3. Nov 2017 10:26

Jeg har ingen 3DS, så jeg kommer ikke til at spille dette.

Men ser frem til det nye Pokemon spil på Switch. Jeg har ikke spillet Pokemon siden jeg vold spillede Pokemon Blue til Gameboy og Pokemon Stadium/Snap på N64 i slut 90'erne, så bliver spændende at prøve igen. Smiley.

citer indlæg

Side: 1Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?