Skrevet af KJ85 - 14-11-2017 19:37
Da LEGO Marvel Super Heroes 2 blev annonceret, lød det at Switch-versionen ville blive udgivet til jul, men senere kunne Warner Bros. Interactive Entertainment glædeligt meddele, at det ville lande den samme dag som de øvrige versioner. Det viser sig nu ikke at være tilfældet alligevel, for i beskrivelsen til spillets lanceringstrailer står der specifikt, at spillet udgives på Switch d. 1. december.
Dermed bliver det altså kun tilgængeligt til de øvrige platforme nu på fredag, og herunder finder du traileren fra i eftermiddags på engelsk såvel som med danske tekster.