27
nov
2017

Overcooked: Special Edition udgives fysisk til Switch d. 13. februar

Skrevet af KJ85

En særudgave af Overcooked inkl. flere af DLC-pakkerne udgivet på andre platforme fandt d. 27. juli vej til Switch eShop, men som nogle vil vide det har udgiverne hos Team17 indgået en aftale med Sold Out om en fysisk udgivelse af det og to andre spil i 2018. Tidligere på dagen blev det præciseret, da spillets udviklere hos Ghost Town Games via Twitter meldte ud, at det gerne skulle lande i butikkerne i februar.

Helt præcist er d. 13. februar planlagt som udgivelsesdato for den fysiske udgave af Overcooked: Special Edition, og herunder kan du se spillets boxart.



Digitalt lyder prisen på spillet 150 kr., men hvad den fysiske version kommer til at koste, det er ikke meldt ud endnu. Venter du på, at spillet lander i butikkerne, eller har du allerede købt det?

Level 46
1130500 XP
#1:  [8-Bit] MoNkEy - 27. Nov 2017 22:24

Skal KLART ha' nallerne i denne fysiske udgivelse!
Det ser simpelthen så morsomt ud, "Overcooked".
Altid godt at ha' et partyspil ved hånden.
Smiley

citer indlæg

Level 17
138000 XP
#2:  Krisp - 28. Nov 2017 08:47

Nu mangler vi bare at de tager sig sammen til at få lavet noget mere DLC eller udvikler en 2'er. Mig og konen har fået 3 stjerner i alle baner og klaret spillet 100% for længe siden på PC. Smiley. Men det er et fedt spil og genialt i co-op.

citer indlæg

Level 50
6311500 XP
#3:  JOEP - 28. Nov 2017 09:35
redigeret af JOEP d. 28. Nov 2017 10:52

^Det er sgu imponerende! Tror konen og jeg ville blive alt for sure på hinanden, hvis vi skulle forsøge os med den slags teamwork. XD

citer indlæg

Level 18
156500 XP
#4:  Brocky - 28. Nov 2017 09:55

Super fedt spil. Mit eneste anke mod spillet er faktisk at det bliver lidt for svært lidt for hurtigt. Min familie kan ikke følge med i de fleste baner. Det er lidt en skam.

citer indlæg

Level 17
138000 XP
#5:  Krisp - 29. Nov 2017 08:17
redigeret af Krisp d. 29. Nov 2017 08:17

JOEP skrev:
^Det er sgu imponerende! Tror konen og jeg ville blive alt for sure på hinanden, hvis vi skulle forsøge os med den slags teamwork. XD



Ja, bølgerne kan godt gå lidt højt til tider og man kan nemt komme til at give den anden part skylden, hvis noget går galt. Smiley. Især i de senere baner, hold op det kræver god koordination. Men det er mega sjovt.

En enormt vigtigt detalje, er dog at man ikke skal glemme "dash" knappen. Den kan virkeligt spare en for meget tid og tror ikke vi ville kunne have klaret det uden. Man skal bare passe på ikke at ramme ind i sin partner og skubbe ham/hende i vandet/lavaen eller lignende. Smiley

citer indlæg

Level 22
250000 XP
#6:  powerfull499 - 2. Dec 2017 18:41

Spillet kan anbefales på Switch. Hvis man læser anmeldelser på Metacritic og lignende, så blev det kritiseret for dårlig framerate (altså at spillet hakker). Dette har de dog fixet med en patch i september. Jeg kan bekræfte, at denne patch virker. Spillet virker til at køre stabilt 30 fps - selv med fire spillere og ild i køkkenet. Det er selvfølgelig ikke 60 fps som på PC, men 30 fps fungerer rigtig godt i dette spil, og 30 fps er også det, som der er på Xbox One og PS4.

citer indlæg

Side: 1Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?