Skrevet af JOEP - 08-12-2017 09:41
Under nattens Game Awards 2017 kom der flere annonceringer af spil. En af disse annonceringer er, at Bayonetta 3 er under udvikling hos Platinum Games, og spillet udkommer eksklusivt til Switch. Der blev udsendt en kort trailer for spillet, der dog ikke viser meget. Vi kender heller ikke til noget vindue for udgivelsen. Du kan se traileren her:
Samtidig blev det også annonceret, at Bayonetta 1 og 2 vil udkomme på Switch, men der er ikke blot tale om simple genudgivelser. I hvert fald Bayonetta 2 vil indeholde muligheden for trådløs co-op, amiibo-support for Bayonetta-amiibo’en fra Super Smash Bros.-serien og video-optagelse. Bayonetta 2 kommer til at koste ca. 375 kr. fra eShop, men så vil du efter købet kunne samle det første spil op for blot 75 kr. Gør du det den anden vej rundt, skal du af med 225 kr. for hver af dem, således at den endelige pris forbliver den samme. Du vil også kunne købe 2’eren fysisk. En trailer blev også her udsendt:
De to første spil kan købes fra 16. februar 2018. En Special Edition er også annonceret, som indeholder begge spil, Bayonetta 1 digitalt og Bayonetta 2 fysisk, en steelbook, 22 Verse-kort og 3 ark klistermærker. Det er også muligt blot at købe Bayonetta 2 fysisk med en download-kode til Bayonetta.
Hvad siger du til disse nyheder?
#1 - Alpha sapphire
Level: 15 (Geega)
08-12-2017 10:09
hoppede aldrig rigtigt ombord på bayonetta da det var kommet på wii u, men jeg tror godt jeg kunne finde på at samle det op på switch når nu 1 og 2 også kommer#2 - Michael
Level: 18 (Twhomp)
21-10-2020 15:51
Fantastisk nyhed! Glæder mig til at genspille 2'eren, og er SÅ klar på 3'eren!#3 - effen4645
Level: 16 (Space Pirate)
08-12-2017 11:43
Så jeg kommer altså til at købe Bayonetta 1 og 2 igen#6 - Krisp
Level: 18 (Twhomp)
09-12-2017 14:48
Fedt. Så vil jeg give spillet et forsøg mere. Er normalt vild med hack n slash, men gik død i Bayo 1 på PSe. Og sprang 2’eren over til Wii U.#7 - Park_Triolo
Level: 14 (Inkling)
21-10-2020 15:51
Det er bare det feeeedeste... jeg købte special ed. med 1 ig 2 til WiiU og gennemførte 1'eren. Glæder mig til at gå i gang med 2'eren og nu 3'eren... Nintendo forever.