Første DLC-pakke til Fire Emblem Warriors ude nu – introducerer tre figurer
Skrevet af KJ85 - 21-12-2017 17:04
Sammen med opdateringen af Nintendo eShop denne eftermiddag har Nintendo også frigivet den første DLC-pakke til Fire Emblem Warriors på Switch og New Nintendo 3DS. Denne opdatering tilføjer tre spilbare figurer fra Fire Emblem Fates-spillene til det i forvejen store udvalg, og blandt dem finder vi Azuru, som introduceres med nedenstående trailer.
Foruden Azuru er det Niles og Oboro, der nu bliver spilbare efter blot at have optrådt som NPC-figurer, og spillet har I øvrigt modtaget en gratis opdatering med en ny våben-attribut, yderligere velsignelser og forøget maks-niveau. DLC-pakken tilføjer imidlertid også tre nye kort til History Mode samt nye kostumer til fem af spillets figurer.
Opdatering (9/1-2018): Siden udsendelsen af opdateringen i december har Nintendo også fået udsendt trailere for de to øvrige figurer, og dem kan du se herunder.
Fire Emblem Fates DLC-pakken kan købes for 67,50 kr. alene eller som en del af Season Pass til 150 kr., men er det noget indhold, som du skal have til spillet?
Kommentarer: