11
feb
2018

Ny bane udgives snart til Splatoon 2 – nye amiibo-figurer også på vej

Skrevet af KJ85

I weekenden har den nok engang stået på Splatfest i Splatoon 2 på Switch, og i kølvandet på denne begivenhed har Nintendo annonceret nogle nye ting på vej dertil. Det drejer sig først og fremmest om en helt ny bane og et våben, men fans af den nye popsensation; Off the Hook, har også noget at se frem til, for der kommer såmænd amiibo-figurer med Pearl og Marina senere på året.

Den nye bane hedder Goby Arena, og her er der tale om topmoderne basketball-arena, som du kan se det på billederne herunder.









Våbnet, der tilføjes er Dark Tentra Dualies, som tillader dig at udføre fire dodge rolls i streg samtidig med, at du skyder blæk afsted. Hvordan disse pistoler ser ud, det fremgår herunder.







Den største nyhed må dog være de to amiibo-figurer, og derfor har de selvfølgelig fået deres egen præsentationsvideo, som du afslutningsvis kan se her.


Hvad siger du til denne omgang nyheder om Splatoon 2? Er der noget, som du ser særligt frem til, eller er det ligegyldige tiltag i dit hoved?

Level 20
204000 XP
#1:  Krisp - 12. Feb 2018 09:25

Jeg kunne godt finde på at købe de amiibos, de er meget fede. Smiley.

Og nye baner er altid velkomne.

citer indlæg

Side: 1Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?