Skrevet af Lukas Skywalker - 14-02-2011 18:09
Cave Story er allerede udkommet til WiiWare (og DSiWare i USA), men dette stopper ikke spildesigner Daisuke "Pixel" Amaya. Nu er spillet nemlig på vej til Nintendo 3DS, og det betyder selvfølgelig en række grafiske ændringer for det ellers udelukkende 2D-orienterede spil.
Spillet udkommer denne gang som et "rigtigt" spil, hvor det på Wii og Nintendo DSi udelukkende er et downloadspil. NIS America vil stå for at udgive spillet, og sammen med Daisuke "Pixel" Amaya vil de porte spillet - stadig som et side-scrolling platformspil, men selvfølgelig med den helt store forskel værende 3D-grafikken.
Musikken vil også blive oppet, og derudover vil der også være ekstra indhold og easter eggs. Spillet vil ligne sig selv så meget som overhovedet muligt, bortset fra den nye grafik.
Cave Story til Nintendo 3DS har endnu ikke fået nogen udgivelsesdato. Nedenunder kan den første bane i spillet ses, både hvordan den originalt så ud, og hvordan den kommer til at se ud i 3D.
#1 - [8-Bit] MoNkEy
Level: 31 (ChuChu)
14-02-2011 19:31
Lever og ånder for "Cave Story" og det ser da lovende ud på de billeder der.#3 - Cookieofdoom
Level: 2 (Keese)
15-02-2011 22:31
Mhe.. Kan bedre lide billede nummer to.. Ser ret meget mere... "Magisk" ud...