Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

De 25 bedste Nintendo DS-spil (2 ud af 3)

Skrevet af Kristian Mols - 11-03-2011 20:25

Jeg, Kristian Mols, har de sidste mange år spillet et utal af DS-spil, nogle har været forfærdelige, mens andre har været fremragende. Denne liste huser de spil som jeg har udvalgt som de 25 bedste til maskinen. Artiklen er sat op af Lukas Pedersen og delt op i tre dele, således at vi i sidste uge tog fra 25-16, i dag 15-6, og så de sidste fem i næste uge.

Læs første del af de 25 bedste Nintendo DS-spil



15: Dragon Quest IX: Sentinels Of The Starry Skies




Dragon Quest IX var nok den største positive overraskelse jeg havde i 2010. Det er et smukt spil med masser af charme og et hav af indhold for den garvede RPG-spiller. I starten syntes jeg ikke om idéen med fokus på multiplayer og stumme protagonister, men Dragon Quest IX er så fuld af charme at jeg alligevel blev hooked. Spillet læner sig dog faretruende tæt op ad den klassiske RPG-opskrift, og det er synd, da et mere interesant kampsystem ville have prydet dette ellers glimrende spil endnu mere.

Tryk her for at læse vores anmeldelse af Dragon Quest IX: Sentinels Of The Starry Skies.



14: Might & Magic: Clash of Heroes




Kort sagt er dette det bedste strategispil maskinen kan tilbyde. M&M: Clash of Heroes kombinerer klassisk RPG-strategi med et slags tre-på-stribe system, som uanset hvordan det lyder, er super intuitivt og kan være vanvittigt udfordrende. Spillet har en klichéfyldt fantasihistorie, men den er heldigvis kun et dække for noget af det bedste strategi hjernebrydning jeg nogensinde har oplevet. Det er super cool og samtidig super simpelt. Mums!

Tryk her for at læse vores anmeldelse af Might & Magic: Clash of Heroes.



13: Nintendogs




Nuuurh! Midt på listen har jeg placeret et spil, som jeg på trods af den maskulinitet jeg vil stå fast ved til døden at forsøge at udstråle, simpelthen kun kan anbefale. Spillet går kort sagt ud på at du har din egen hund, der skal passes, trænes, fodres osv. Selvom det måske ikke lyder som noget nyt, har jeg aldrig set det mere fornemt udført. Det er nutidens Tamagochi, og det rykker! Og hundehvalpe er nu engang søde!

Tryk her for at læse vores anmeldelse af Nintendogs.



12: Pokemon Diamond/Pearl/Platinum




En ny generation Pokémon-spil bliver altid prioriteret høj på min ønskeseddel, jeg er vokset op med serien, og det regner jeg med at blive ved med. Spillene har desværre en "det har jeg set før" følelse, men som min mormor siger: "Hvis man følger en god opskrift, er det svært at lave dårlige frikadeller." Og gameplayet holder stadig i 2011, selvom de store nyheder udebliver, og jeg har stadig brugt mange gode timer på at samle, og samle, og samle. Gotta catch 'em all!



11: Super Mario 64 DS




Et af de bedste spil nogensinde gør sit indtog på den toskærmede, og her hører det virkelig hjemme. Der er ikke meget nyt under solen. Du kan ganske vist være Luigi, Wario og Yoshi, men det her er Super Mario 64 som du kender og elsker det. Det kører fænomenalt med fingerremmen og med 30 ekstra stjerner er der nok at lave. Mens jeg stadig samlede stjerner, tog jeg aldrig på en længere tur uden det. En tidløs klassiker der aldrig dør ud.

Tryk her for at læse vores anmeldelse af Super Mario 64 DS.



10: The Legend of Zelda: Spirit Tracks




Okay, jeg har været hård ved Spirit Tracks, jeg synes ikke det kommer med nok nyt, jeg er efterhånden træt af buen og bomberne, og Spirit Tracks er i mine øjne "bare" en forbedring af Phantom Hourglass - hvilket jo er ret godt! Spillet er glimrende og jeg har virkelig brugt lang tid på det. Gameplayet er superbt, sværhedsgraden er højere, og det er så fuldendt en Zelda-oplevelse som lader sig gøre håndholdt pt. Jeg er sikker på at hvis Nintendo kun havde udgivet det og ikke også Phantom Hourglass, ville jeg have elsket det endda endnu mere! Desværre fik jeg lidt for meget deja vu af denne titel, jeg synes jeg har set det hele før, men stadig et aldeles fremragende spil!

Tryk her for at læse vores anmeldelse af The Legend of Zelda: Spirit Tracks.



9: Super Scribblenauts




Jeg bevæger mig ærefrygtigt ind i top ti, og fortsætter med et skoleeksempel på hvordan manr laver en 2'er. Super Scribblenauts roder bod på alt det 1'eren manglede. Spillet går ud på at du som drengen Maxwell skal løse en masse gåder, præcis som du har lyst til. Hvis du skriver et ord på skærmen kommer det frem i spillet. Det nye i SS er at du også kan skrive tillægsord så du fx kan få en "blå" bold eller en "skræmmende" mand osv. Spillets ordbog indeholder helt ufatteligt mange ord, og Maxwell styres nu via tasterne - og det fungerer godt! Det er en vanvittigt cool oplevelse, og det kan få selv min far, der afskyr videospil, til at tabe kæben og luske min DS fra mig.



8: Meteos




Ah Meteos, hvor mange timer af mit liv du dog har slugt. Men det gør ikke noget, for du er fremragende. Meteos er urøsteligt maskinens bedste puzzle-spil. I udgangspunktet minder det lidt om Tetris, men de faldne blokke forsvinder ikke, i stedet omformes de til raketter du så kan bruge til din fordel, det er mere kompliceret end som så, men overordnet er spillet bare en tidssluger. Jeg var afhængig i flere uger og kunne ganske simpelt ikke slippe det. Den dag i dag får jeg stadig tilbagefald. Vær varsom med at begynde.

Tryk her for at læse vores anmeldelse af Meteos.



7: Mario & Luigi: Bowsers Inside Story




Bowser behøvede sit eget spil, og selvom han her akkompagneres af brødrene Mario, er det her hans show. Bowsers Inside Story er et RPG-spil der kombinerer en vanvittig, surrealistisk og meget morsom historie, med et fantastisk kampsystem der ikke bare er turbaseret, det kræver også koordinering, og din fingermotorik sættes på prøve.
Det er en af de mest fuldendte oplevelser jeg har haft på DS'en, og det er svært at sige noget dårligt om det. Et virkelig godt spil som alle bør stifte bekendtskab med.

Tryk her for at læse vores anmeldelse af Mario & Luigi: Bowsers Inside Story.



6: New Super Mario Bros.




Jeg mener helt ærligt at Super Mario 64 er det vigtigste spil nogensinde. Det viste hvad man kunne gøre i 3D, og satte en standard der stadig er høj idag. Det betyder dog ikke, at jeg ikke nyder det når Nintendo tryller mig tilbage til de gode gamle dage. NSMB er en krystalklar lektion i, hvordan et 2D platformspil skal kreeres, og selvom det var en my for nemt, var det stadig en fantastisk oplevelse at se kongen vende tilbage til sit støvede slot. Nintendo har i den grad bevist at 2D har en fremtid, i en tid hvor konkurrenterne snubler over hinanden i hvem der kan skabe den mest livagtige verden.

Tryk her for at læse vores anmeldelse af New Super Mario Bros..



Dette var altså næste 10 spil på listen over de 25 bedste DS-spil. Hold øje med forsiden i næste uge, hvor de sidste fem spil på listen bliver afsløret!

Læs tredje del af de 25 bedste Nintendo DS-spil

0
1ups givet

Kommentarer:

#1 - Dead-Cheese

Level: 25 (Kokiri)

12-03-2011 15:01

Listen skuffede ikke. Men hvad kan de sidste 5 mon være... Mario kart og pokemon black and white?
0
1ups givet

#2 - Lukas Skywalker

Level: 25 (Kokiri)

12-03-2011 15:04

^ Rettet Smiley
0
1ups givet

#3 - Dingler_

Level: 3 (Koopa-Troopa)

13-03-2011 19:28

Might & Magic: Clash of Heroes er intet mindre end en genistreg
0
1ups givet

#4 - Hassus

Level: 22 (Ice Keese)

13-03-2011 23:42

Might & Magic, det lyder spændendeSmiley
0
1ups givet