Skrevet af KJ85 - 25-08-2015 17:12
I den seneste tid, hvor spilanmeldere verden over har haft adgang til anmeldereksemplarer af Super Mario Maker, så har vi set billeder blive delt af en del af de 8-bit-figurer, som kommer til at optræde i spillet. Fælles for dem alle er det, at de kan åbnes op gennem 100 Mario Challenge, men nogle af dem kan som bekendt også åbnes op for med amiibo-figurer, og det fokuserer den nye trailer for spillet på.
Scanner du en normal amiibo-figur, mens du kreerer en bane, så får du adgang til en speciel svamp, som får Mario til at skifte udseende, og i traileren herunder kan du se eksempler på dette.
Vi må ej heller glemme de særlige Super Mario Bros. 30th Anniversary-amiibos, som åbner op for en slags Mega Mushroom og pryder fjenderne med Marios velkendte skæg.
For noget tid siden bragte vi i øvrigt en amerikansk overbliks-trailer for spillet, og tilsvarende er nu tilgængelig for Europa.
Er du tilfreds med amiibo-funktionaliteten i Super Mario Maker?