Skrevet af KJ85 - 02-03-2017 14:04
Arcade Archives fra japanske Hamster Corporation er en titel, der har været en del mystik omkring i forhold til Nintendo Switch. Logoet figurerede på listen over spil, som Nintendo afslørede tilbage i januar, men yderligere info var der ikke at hente på Nintendos vestlige hjemmesider. I Japan ved vi, at fem spil i serien vil være klar ved lanceringen, men først nu er der tegn på, at nogle af dem også vil være at finde i Europa fra start.
Informationen kommer efter, at NintendoLife har undersøgt mulighederne efter udrulningen af konsollens Dag 1-opdatering, og her fandt man to retrospil listet til udgivelse d. 3. marts. Der er tale om Neo Geo-titlerne; Shock Troopers og World Heroes Perfect, som begge er listet til en pris på 52,50 kr., og et kig på Hamster Corporations hjemmeside afslører, at det er ret sandsynligt. I hvert fald nævnes d. 3. marts også i den engelske sektion, men de konkrete titler er ikke specificeret.
Opdatering: Nintendo har nu udsendt den officielle liste over spil tilgængelig på Switch eShop ved lanceringen i morgen, og der er faktisk hele fem Arcade Archives-udgivelser tilgængelige. Introerne til disse spil kan I se herunder.
Vi kan altså slå fast, at det er ACA Neo Geo-serien, der kommer til Switch, og der er formentlig masser af titler på vej i fremtiden. Er det spil, som du kommer til at købe på Switch?
#1 - aidbit
Level: 27 (Beetle)
02-03-2017 15:18
Shock Troopers ser ud til at være dual stick ligesom fx Smash TV... såh, det skal jeg da have#2 - [8-Bit] MoNkEy
Level: 31 (ChuChu)
02-03-2017 17:05
^DEN er aben med på! Shock Troopers skal klart hentes i morgen!#4 - [8-Bit] MoNkEy
Level: 31 (ChuChu)
02-03-2017 17:13
Okie Dokie.