Skrevet af KJ85 - 24-05-2017 15:28
Cars 3: Driven to Win blev annonceret til blandt andet Switch og Wii U for snart tre uger siden, og Warner Bros. Interactive Entertainment har i dag en glædelig nyhed at dele. Spillet udgives nemlig i Europa to uger tidligere end oprindeligt annonceret, og i forbindelse med en netop udsendt pressemeddelelse har man udsendt en trailer, der viser spillets seks forskellige spilvarianter frem.