Skrevet af JOEP - 23-08-2022 06:15
I dag skulle spillet Midnight Fight Express være udkommet til Switch, men i sidste øjeblik er Switch-versionen af spillet desværre blevet udskudt. Vi skal dog ikke vente mere end en måneds tid, for spillet udgives i stedet i slutningen af september. Udskydelsen skyldes, at udviklerne fandt en fejl i denne version af spillet, som ville kræve en meget stor patch, og det syntes de ikke, de kunne være bekendt at bede folk om at downloade.
Men som et plaster på såret er der udgivet en ny trailer, der dog ikke viser noget fra spillet. Du ser traileren her: