Skrevet af JOEP - 07-12-2020 20:24
Når man er et stort firma som Nintendo, må man stå til måls for lidt af hvert. Et eksempel på dette er fra sidste måned, hvor Nintendo lukkede en Super Smash Bros. Melee-turnering på baggrund af brugen af en mod til spillet, der gør det muligt at spille det online - men kun gennem en piratkopieret udgave af spillet. Efterfølgende har hashtagget freemelee huseret på Twitter, fordi nogle enkelte fans følte sig fornærmede over denne handling.
Ifølge Nintendo selv havde de forsøgt sig med kommunikation med disse turneringer, men uden at opnå et godt resultat, hvorfor de følte sig nødsaget til at lukke turneringen ned.
Det har nu medført, at andre turneringer er blevet lukket, selvom de var baseret på en helt lovlig version af spillet. Senest er det Splatoon 2 North America Open, der skulle løbe af stablen denne weekend. Det vides ikke, præcis hvad grunden til nedlukningen var, men rygterne hedder, at flere af holdene havde navne, der refererede freemelee-bevægelsen, hvilket Nintendo ikke ville tillade.
Efterfølgende har der så været en lidt mindre turnering i Splatoon 2, som via fan-donationer opnåede den største præmiesum i en Splatoon 2-turnering nogensinde - altså helt uden Nintendos indblanding.
Du kan læse lidt nærmere om disse ting her.
Mener du, at Nintendo handler fornuftigt ved at lukke ned for disse turneringer?
#1 - niconej
Level: 5 (Cheep)
07-12-2020 21:22
Jeg føler mig lidt som den eneste, der ikke sviner Nintendo til for hvad de har gjort. Jeg kan udemærket godt forstå, at Nintendo gør som de gør. Når nu de har så stærke holdninger til ROMs, og de ikke er glade for emulators, er det klart at de er nødt til at agere efter det. For hvis de gav lov til at Big House kunne spille Melee i en emuleret udgave, sender de pludselig signalet, at det er okay at bruge emulators og ROMs... Så bliver det pludselig en meget rodet situation.#2 - stelzig
Level: 24 (Whomp)
07-12-2020 22:21
^Tror ikke problemet er at folk ikke forstår at nintendo agerer efter deres holdning til ROMs og emulatorer, men rettere at man mener at deres holdning er gammeldags og forkert til at starte med.#3 - Sillyyy
Level: 17 (Deku Baba)
08-12-2020 06:30
Nintendo laver generelt gode spil, men bortset fra det er de ikke anderledes end de andre store firmaer, desværre.#4 - zcream
Level: 13 (Baby Dodongo)
08-12-2020 09:38
Nintendo er muligvis noget gammeldags på en række områder, men egentlig er det en af de ting jeg godt kan lide ved dem. De er jo ikke reaktionære, når det kommer til deres produkter, men tør holde fast i nogle værdier og en kvalitet, der er en større og større sjældenhed.#5 - Michael
Level: 18 (Twhomp)
08-12-2020 10:40
#2: