N-club Streams: Uge 18

LEGO annoncerer nye LEGO ...

Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

Amiibo!

Spil på vej til Switch

Switch 2 - rygter og disk...

Pokémon GO

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Ny info om Mario & Sonic at the Rio 2016 Olympic Games til 3DS

Skrevet af KJ85 - 08-03-2016 14:58

Ved sidste uges Nintendo Direct præsentation blev det hurtigt nævnt, at 3DS-versionen af Mario & Sonic at the Rio 2016 Olympic Games udgives d. 8. april, men primært handlede det om Wii U-versionen, der ankommer til sommer. Til trods for, at der i dag blot er en måned til udgivelsen på 3DS, så har vi i Europa endnu ikke set en trailer fra den version, men i dag har man udsendt en pressemeddelelse med lidt info om spillet.

Bergsala skriver følgende:

8. marts 2016 – Glæd dig til Mario, Sonic og alle deres venner kæmper om de olympiske guldmedaljer fra den 8. april i år, når Mario & Sonic at the Rio 2016 Olympic Games udkommer til konsollerne i Nintendo 3DS-familien. Spillet indeholder 14 olympiske discipliner samt 14 særlige Plus Events.

Ud over tilbagevendende discipliner som bueskydning og svømning kan du se frem til at spille golf, der for første gang i 112 år er med i de Olympiske Lege. En ny type udfordringer ser også dagens lys med Plus Events. I en af disse udfordringer skal du svømme og dykke gennem bølger, der skabes af en Thwomp. Gør brug af power-ups og prøv at få den hurtigste tid i 100 meter frisvømning!

I spillet møder du alle de velkendte deltagere fra Marios og Sonics universer. Favoritter som Yoshi og Amy Rose er naturligvis med. Desuden kommer der 20 nye figurer med denne gang, blandt andre Rosalina og Rogue. I alt er der 40 forskellige figurer, som du kan vælge at spille med.

Du kan også vælge at spille med din Mii i spilfunktionen Road to Rio. Her oplever du rivaliseringen mellem Marios og Sonics hold. Det er op til dig, hvem du hepper på. Handlingen er forskellig, alt efter hvad du vælger, så test gerne begge valgmuligheder!

Det kræver træning at blive den bedste. Der findes masser af udstyr, som har indvirkning på din formåen. Iklæder du fx din Mii i Mario-dragt og bruger en Mario amiibo, får du et effektivt, men kortvarigt boost. Samme sag gælder med Sonic. Dette kan vise sig afgørende i discipliner med små marginaler.

I multiplayer kan du udfordre familie og venner. Takket være funktionen Download Play kan op til fire spillere med hver sit Nintendo 3DS-system udfordre hinanden med bare et fælles eksemplar af Mario & Sonic at the Rio 2016 Olympic Games. Der vil desuden være globale toplister, hvor du kan se, hvordan du er placeret i forhold til andre spillere. Nyheden Pocket Marathon tæller dine skridt, når du har din Nintendo 3DS på dig for at give dig belønninger til dine Mii-figurer.


Som det ofte er tilfælde med de danske pressemeddelelser, så er de ikke lige så grundige som den originale på engelsk, og der er lidt flere informationer at hente der om spillet.

Først og fremmest nævnes der, at beach volleyball og fodbold er en del af løjerne, og golf-disciplinen er eksklusiv for 3DS-versionen af spillet. For at klare dig igennem Road to Rio belønnes du med et Mario- eller Sonic-kostume til din Mii, alt efter hvilken historie du gennemfører. Et helt område af spillet er dedikeret til at træne disciplinerne, før man giver sig i kast med de faktiske udfordringer. Udstyr som golfkøller, sportstøj og figurdragter er alle med til at påvirke din Miis evner – amiibo-figurer er blot en ekstra bonus. Belønningerne fra Pocket Marathon-funktionen kan bruges til at forbedre din Miis evner yderligere.

Fremhæves der ting i pressemeddelelsen, som du er særligt glad for, eller er du lidt ligeglad med denne udgivelse?

1
1ups givet

Kommentarer:

#1 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

08-03-2016 15:24

Var det ny information? Troede bare, det var en opsumering af det, vi fik ud af Direct'en.
0
1ups givet

#2 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

08-03-2016 15:26

De snakkede ikke rigtig om 3DS-versionen i Direct'en, så det skulle jeg mene, at det er Smiley
0
1ups givet