Skrevet af KJ85 - 07-11-2014 11:59
Persona Q: Shadow of the Labyrinth udgives af NIS America i Europa d. 28. november, og siden vi i sidste måned skrev om spillet, har Atlus udsendt en masse nye trailere for spillet. Blandt de seneste finder vi trailere, der kigger nærmere på to af spillets mekanikker – nemlig Fusion og Parties – og dem bringer vi nu her på siden.
Fusion er et koncept, der tillader dig at fusionere to eller flere Persona’er, og det demonstrerede Atlus i sidste uge med nedenstående trailer.
I videoen udsendt i nat kigges der så nærmere på Parties – altså de muligheder man har for at sammensætte sit hold til spillets kampe.
Ovenstående er for manges vedkommende nok de mest interesante trailere, men Atlus har også, siden sidst vi skrev om spillet, udsendt hele 14 nye karaktertrailere, som i kan finde på play-listen via dette link.
Er Persona Q: Shadow of the Labyrinth på din liste af spil, som skal samles op d. 28. november, eller er konkurrencen for hård netop denne dato?