Skrevet af KJ85 - 21-05-2012 20:07
Siden det første Castlevania-spil fra 1986 blev udgivet, har denne serie af spil fra Konami efterhånden set et hav af udgivelser til Nintendos konsoller, men vi skal nu helt tilbage til 2010 for at finde den seneste udgivelse for en af disse, med M2s Castlevania: The Adventure ReBirth som WiiWare. I en længere årrække var spillene ellers fast inventar – især på de håndholdte maskiner, hvor der blev udgivet hele tre spil i serien til både GBA og DS i årene fra 2001 til 2009. Nu rygtes et nyt Castlevania så på vej til Nintendo 3DS, og i nyheden her kan du læse de få detaljer, der skulle være sluppet ud om spillet.
Oplysningerne om det kommende spil i serien stammer fra den hollandske hjemmeside n1ntendo.nl, der mener at vide, at Konami vil annoncere spillet Castlevania: Mirror of Faith til det kommende E3, og oplysningerne skulle stamme fra firmaets aftalekalender for arrangementet. Ifølge hjemmesiden er det blandt andre producer, Dave Cox, og instruktør, Enric Álvarez, fra Castlevania: Lords of Shadow, der arbejder på spillet, men ellers kan de ikke tilføje mere info om spillet.
Efter nyheden spredtes på nettet har en bruger på forummet NeoGaf, dog skrevet, at han kendte til projektet i forvejen og tilføjer, at det udvikles af Mercury Steam og vil indeholde 2D-gameplay som det kendes fra DS-spillene.
Er dette et rygte I tror, der er hold i, og er det i så fald noget I ser frem til at høre nærmere om i forbindelse med E3?
Opdatering:
Efter at have påbegyndt denne nyhed har n1ntendo.nl fjernet den originale nyhed og erstattet den med en besked, der løst oversat med Google Translate lyder som følger:
”I dag bragte vi en verdenspremiere til dig fra Konami-fronten, men vi er netop blevet kontaktet af Konami vedrørende meddelelsen på hjemmesiden. Tilsyneladende måtte nyheden ikke komme ud og var en E3-overraskelse. Vi havde desuden tilsyneladende lavet en slåfejl et sted i titlen på spillet. Vi respekterer anmodningen fra Konami, og har derfor fjernet artiklen. Der var ikke i første omgang nogen der fortalte os, at vi ikke måtte bringe nyheden udadtil, så vi justerer stadig dette set i bakspejlet. Det bekræfter dog mindst, at den oprindelige meddelelse er 100% ægte, og dem, der har læst det kan føle sig heldige! Har du ikke læst det, er der masser af steder med nyheder, der nævner os som den oprindelige kilde.”
#1 - Togbis
Level: 16 (Space Pirate)
21-05-2012 20:44
First Castlevania is best Castlevania.#3 - Togbis
Level: 16 (Space Pirate)
21-05-2012 21:05
Tror man skal gennemgå et forløb på Vampire Twillight High School of Tutorials, før man får lov at bruge sin pisk, der i denne version er byttet ud med et baseball-bat, da det helst ikke skal minde om tidligere spil.#4 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
21-05-2012 21:37
Det går hurtigt på nyhedsfronten i dag:#5 - kasper88
Level: 28 (Skeeter)
21-05-2012 21:53
Hvis spillet er sjovt og udfordrende gider jeg ikke at spille det. Det skal stimulere mine følelser.#6 - Eagle
Level: 21 (Paragoomba)
21-05-2012 22:08
udvikles af Mercury Steam
producer, Dave Cox, og instruktør, Enric Álvarez, fra Castlevania: Lords of Shadow
Meh. Tegner allerede dårligt.
#7 - Navn
Level: 19 (Bullet Bill)
21-05-2012 23:36
^#8 - Hassus
Level: 22 (Ice Keese)
22-05-2012 11:20
Umiddelbart ville jeg blive mest begejstret for en et nyt spil i Sorrow-serien, men jeg kan godt forstå hvis de vil prøve kræfter med et 3D-spil på 3DS'en. Jeg håber i så fald at de har lært noget fra Lords of Shadow som jeg har hørt de fleste steder er ret middelmådigt.#9 - Jaksen
Level: 10 (Bomchu)
22-05-2012 11:38
Jeezus. The provocateur formally known as A spammer for tiden#10 - Jaksen
Level: 10 (Bomchu)
22-05-2012 11:39
Synes lords of shadow var fedt i øvrigt. Cool level system.#11 - Togbis
Level: 16 (Space Pirate)
22-05-2012 15:22
Lords of Shadow var bare en God of War-klon, der lige fik smidt Castlevania-titlen på i sidste øjeblik i håb om at spillet ville sælge bedre.vil indeholde 2D-gameplay som det kendes fra DS-spillene.
#12 - Eagle
Level: 21 (Paragoomba)
22-05-2012 15:31
Jeg elsker Metroidvania.#13 - Hassus
Level: 22 (Ice Keese)
22-05-2012 16:00
Togbis skrev:
@Hassus
Jeg tror ikke de vil prøve kræfter med et 3D-spil på 3DS'en, siden der står i nyheden at spillet
vil indeholde 2D-gameplay som det kendes fra DS-spillene.
Udemærket pointe
Egoraptors pointer er rigtig gode. Personligt er jeg dog mindst lige så glad for chips som jeg er for high class dessert.
#14 - Peblisko
Level: 21 (Paragoomba)
28-05-2012 00:36
Havde da været mere interessant (læs: kontroversielt) hvis spillet havde endt med at hedde Mirror of FAITH. Ville klæde serien med noget vel-researchet kristologi i stedet for det misk-mask de som regel disker op med med et kors i ny og næh... Selvom det symbol er de også sparsomme med at vise. Folk er så bange: ekstreme kristne er bange for at korset bliver brugt i negativt lys, og ateister bliver bange for den "passive manipulation".#15 - M60dk
Level: 18 (Twhomp)
28-05-2012 02:19
Det kristne element er IMO overhovedet ikke vigtigt. Det er der jo kun, fordi det også er et element i de gyserromaner og film, som bliver refereret. Det er da alle monstrene, som Dracula, Frankensteins monster, Medusa, mumier, varulve osv. som er det seje ved Castlevanias univers.#16 - Oni Nick
Level: 26 (Octopi)
28-05-2012 13:23
^ Dér er jeg enig. Hvis der kom et nyt Castlevania som det første spil på en konsol jeg havde, ville jeg helt klart købe det, da jeg er vild med monstre. De kristne symboler betyder da ingenting. Folk købte heller ikke Zelda, fordi Link havde et kors på sit skjold.