Skrevet af KJ85 - 30-07-2015 20:07
I marts annoncerede Marvelous, at den actionfyldte brawler med storbarmede ninjapiger, Senran Kagura Burst 2: Deep Crimson, ville komme til Europa i august, og siden da har vi bragt et par yderligere nyheder om spillet. I dag har Marvelous så meldt ud, at udgivelsesdatoen bliver den 27. august, og ved samme lejlighed har de udsendt den nedenstående trailer.
Særligt for spillet er det, at de fysiske versioner kun kan bestilles fra udgiverens hjemmeside. Overvejer du at købe et eksemplar?