Skrevet af KJ85 - 12-05-2017 15:10
WayForwards Kickstarter-finansierede udgivelse i Shantae-serien udkom lige før jul til blandt andet Wii U, og nu ser spillet ud til at få nyt liv på Nintendos seneste konsol Det californiske firma har i hvert fald på Twitter, annonceret, at Shantae: Half-Genie Hero finder vej til Switch denne sommer, og I USA bliver det sågar også udgivet fysisk af XSEED Games – præcis som det skete tidligere med Wii U-versionen.
Vi har flere gange hørt balladen om, at Nintendo ikke vil have direkte ports på deres nye konsol i øjeblikket, og så kan det måske undre, at WayForward har fået lov til at udgive spillet, men de skriver ligeledes på Twitter, at spillet vil indeholde mere end 150 bruger-tilpassede vibrationsformer og dermed gøre brug af HD Rumble. Det kan meget vel have været afgørende.
Med Shantae i farver repræsenterende de to Joy-Cons i henholdsvis neonrød og neonblå slutter vi denne nyhed af. Ser du frem til udgivelsen af dette spil på Switch?