Skrevet af Lukas Skywalker - 15-03-2010 16:42
UFO Interactive Games kan nu i samarbejde med Tecmo Koei snart udgive et helt nyt spil ved navn Monster Racers. Spillet er skabt med kraftig inspiration fra de populære Pokémon-spil, men der er dog væsentlige forskelligheder.
I Monster Racers skal man rejse kloden rundt for at søge efter monstre der både skal trænes og plejes, for til sidst at løbe ræs. Som man kommer videre i spillet, vil der blive låst op for flere og flere områder, og spillet er fyldt med hemmelige og skjulte steder.
Spillets racerbaner er fyldt med forhindringer, hvor både monsterets og spillerens evner indenfor fart og reaktionstid testes, og hvor begge skal være i top for at vinde. Ved at bruge Nintendo Wi-Fi Connection kan man sammen med tre andre trænere kæmpe mod hinanden i turneringer, eller tage på safari sammen og fange nye monstre.
Faktaliste:
• For første gang i denne genre, betyder ens evner til at styre monsteret rent faktisk noget.
• Vælg mellem to forskellige karakterer, hver med deres historie.
• Fang, plej, og træn over 80 forskellige monstre, der alle har deres egne karakteriseringer, og er sat i båse indenfor forskellige elementer i racerbanerne, som græs, sne, bjerge, ørkener, og endda vulkaner.
• Kun én af de fire spillere over lokalt-Wi-Fi behøves at have spillet.
• Download nye baner over Nintendo Wi-Fi Connection samt andre træneres tider på banerne, og upload din egen.
• 32 turneringer, 25 dungeons, og over 100 racerbaner, plus syv boss-racere, og over 341 modstandere.
Monster Racers er sat til at skulle udkomme denne sommer.
#1 - stelzig
Level: 24 (Whomp)
15-03-2010 16:58
"Kun én af de fire spillere over Nintendo Wi-Fi Connection behøves at have spillet."#5 - Hassus
Level: 22 (Ice Keese)
15-03-2010 23:09
Et bud på en måde at forbedre Pokémon-genren. Mere spilleraktivitet i kampene og mere kød på gameplayet.#6 - Jonas
Level: 15 (Geega)
15-03-2010 23:21
Nah. I racerspil skal man tænke og reagere hurtigt. Et af kendetegnene ved Pokémon har altid været det strategiske aspekt.#7 - Hassus
Level: 22 (Ice Keese)
15-03-2010 23:54
Jeg synes de er for lette til at være dybe strategiske oplevelser. Rammerne og universet er der til at kunne lave et spil jeg rent faktisk ville nyde at spille i det korte løb, men kampene er simpelthen ikke spændende nok.#8 - Jonas
Level: 15 (Geega)
16-03-2010 10:34
Har du hørt om multiplayer?#9 - Hassus
Level: 22 (Ice Keese)
16-03-2010 11:47
Hvor god multiplayeren end er, vil man stadig skulle igennem dagevis af single player gameplay for at finde sine Pokémoner og få dem op i level(af hvad jeg kan forstå). Jeg synes godt serien kunne udvides - evt. med en form for spin-off - hvor kampene er mere involverende, med inspiration fra ARPGs eller noget som Mario & Luigi, hvad ved jeg.#10 - Tøjza
Level: 4 (Stalkid)
17-03-2010 22:50
Fakta er at Pokémon er et dybt kompetitivt spil som faktisk kræver en del tid lige at sætte sig ind i.. En ting er at singleplayerdelen er forholdsvis nem at komme igennem, men det ændrer ikke på at gameplayet er super fedt. Der er nogle helt basale ting som man ikke bør ændre på, altså badges, de 8 gym leaders, Elite Four osv. osv. Nu har jeg ikke selv prøvet Pokémon spinoffs før, men der er jo andre former for kamp i f.eks. Mystery Dungeon, så vidt jeg har forstået.#11 - Hassus
Level: 22 (Ice Keese)
17-03-2010 23:23
Det lyder altsammen godt(jeg spiller ikke selv meget multiplayer, men det lyder som en bedre strategisk og udfordrende oplevelse), men jeg vil stadig foretrække single player-delen, fra tempel, til grotte, til by osv. med et mere indvolverende gameplay. Der er ikke nok nydelse i at fange og samle Pokémoner til at holde mig fanget, men hvis jeg samtidigt kunne føle mig underholdt og være mere involveret i kampene, tror jeg det ville tilføje en helt ny dimension i aspektet med at "bonde" til sin Pokémon og have en skide fed oplevelse med spillet.#12 - Tøjza
Level: 4 (Stalkid)
18-03-2010 10:05
Well, det med at kampene for det meste ikke kræver særlig meget hjerneaktivitet på den måde, kan jeg godt se.. men nu er det sådan at Pokémon henvender sig til alle, også mindre børn. Nintendo har faktisk gjort almindelige træners pokémoner svagere, og Elite Fours pokémoner lidt stærkere. Altså ikke i level, men i stats. Så jah, på den måde er single player delen rimelig casual, så små børn også kan klare det#13 - Hassus
Level: 22 (Ice Keese)
18-03-2010 16:44
Lige præcis, hehe. Jeg sidder altid og tripper for at komme videre i kampene.#14 - Peblisko
Level: 21 (Paragoomba)
20-04-2010 18:15
Jeg er enig med Hassus. I de første spil var det ikke svært at føle sig knyttet til sine pokémoner fordi Pokémon satte standarden i sin tid, men i dag synes jeg det er ærgeligt at de ikke fokusere på nogle af de ting der kunne gøre Pokémon-serien unik i dag.