Skrevet af KJ85 - 06-11-2016 19:28
For et par uger siden udgav Nintendo spillet, Rhythm Paradise: Megamix, til 3DS, og nu får du chancen for at vinde det her på N-club. Alt du skal gøre er at kigge indenfor i auktionshuset og vælge, hvor mange af dine surt optjente mønter du vil byde og håbe på, at det netop er dit navn, der kommer op af hatten, når auktionen udløber.
Test din rytmesans ved at hugge brænde, spidde klamme virus med gafler eller spille badminton samtidig med at du styrer et fly, alt sammen i takt med fængende melodier i dette overraskende og udfordrende rytmespil. Det simple kontrolsystem og den iørefaldende musik, kombineret med det nye visuelle feedbacksystem, gør dette til et glimrende nyt skud på stammen i Rhythm Paradise-serien. Rhythm Paradise Megamix indeholder 100 rytmespil, hvor 70 af dem er nøje udvalgt fra de tidligere spil til Nintendo DS, Wii og Game Boy Advance, mens 30 er helt nye, hvilket gør det til det ultimative spil i serien. Lydsporet er skabt i samarbejde med den legendariske japanske musikproducent Tsunku?.
Det er helt GRATIS at deltage! - Sådan gør du:
Præmien er venligst sponsoreret af Nintendo og den nordiske distributør, Bergsala, og vil du vide mere om spillet, så kan du læse vores anmeldelse af spillet her.
Muligheden for at byde ind med lodder i konkurrencen udløber fredag d. 11. november kl. 18.00 – har du tænkt dig at deltage?
#1 - ThePatrickBay
Level: 33 (Hammer Bro)
06-11-2016 21:00
Har det allerførste i serien, og kunne egentlig godt tænke mig at prøve mere. Jeg smider lidt mønter i puljen!#2 - KJ85
Level: 58 (Tektite)
11-11-2016 18:17
Hvad er der sket her? Kun tre deltagere, men man kan nå det endnu kan jeg se. I har til kl. 19.00 til at byde ind!!!#3 - ThePatrickBay
Level: 33 (Hammer Bro)
11-11-2016 18:26
Jeg glemte helt at smide mønter i puljen efter min kommentar xD Men det fik jeg da lige muligheden for at gøre!#4 - Rockarina
Level: 31 (ChuChu)
11-11-2016 18:28
Jeg har slet ikke været obs på denne uges konkurrence ^^' men nu fik jeg da også lige deltaget