F-Zero: Maximum Velocity

Skrevet af Peblisko

F-Zero er den oprindelige, futuristiske ræser, der startede på SNES og som senere har set dagens lys på adskillige Nintendo-konsoller. Farten er fokusset for serien fremfor gadgets og våben, og er som tidsrøver veloplagt som håndholdt oplevelse. På 3DS'ens eShop er GBA-spillet Maximum Velocity blevet tilgængeligt atter engang, og selvom det er rart med noget F-Zero på en moderne konsol, så er det ikke F-Zero på sit allerhøjeste.

Modsat de fleste F-Zero-spil, har man her valgt at fjerne det delte fokus på en halvanden snes fartøjer og deres respektive piloter og i stedet valgt kun at fokusere på enkelte fartøjer helt uden piloter, hvilket gør det mere simpelt men også mere arkade-agtigt - nemt at gå til uden de dybe overvejelser, hvilket kan være en styrke såvel som en svaghed, alt efter hvilken spiloplevelse man søger.

Boost-systemet er også en tilbagevenden til SNES-spillet, hvor det, i stedet for at tære på livmeteret, er fordelt på 3 små logoer, hvor man får ét boost for hver omgang. Det er anderledes og interessant, hvis man ikke har prøvet det før.

Det er ikke et stort spil hvad angår production values, men der er masser af fylde-content for den der giver sig tid med det. Der er er 3 cups og 3 sværhedsgrader fra start af, og når du har vundet alle 3 cups på den sværeste grad, så unlocker du en fjerde cup, og når du så har vundet den sidste på den sværeste så får du en fjerde sværhedsgrad. Så der er nok at give sig til. Derudover er der multiplayer (i GBA-udgaven var der single- og multipak, men jeg ved ikke hvordan det fungerer på 3DS) samt Time Attack og Championship, som minder meget om hinanden.

Det gode

Noget af det, man lægger mærke til med det samme, er den funky elektroniske musik, der præger lydsiden. Den er rigtig lækker og overgår i hvert fald det andet GBA-spil GP Legend. Lydsiden er faktisk én af de mange ting, der tit leder tankerne hen på det oprindelige F-Zero.

Maximum Velocity er også grafisk i samme stil som det oprindelige F-Zero med illusorisk 3D, simpelt bane-layout og få fartøjer at vælge imellem. Oprindeligt var det F-Zero der demonstrerede den dengang revolutionerende Mode 7 teknologi, og Maximum Velocity er sammen med andre ræsere i den tidlige GBA-era, med til at demonstrere effekten på den håndholdte.

Alle fartøjerne er nye og man har droppet de gamle fartøjer måske netop for at starte på en frisk. Jeg kunne helt sikkert godt tænke mig at se mere til disse fartøjer, så Nintendo: hør vores bøn om et nyt spil i serien, og inkludér disse positivt ordinære fartøjer fra MV med de lidt bizarre fra AX, da vi næsten ikke har set noget til nogen af dem i forhold til de sædvanlige med Blue Falcon i spidsen.

Så det er på den ene side en nostalgisk oplevelse for fans af det originale F-Zero, men samtidig en frisk start for enhver i form af udskiftning af alle de klassiske fartøjsnavne og soundtracks. Ingen kedelig story modes og tutorials, men til gengæld er det et svært spil at mestre. Det er nok den udbygning af serien/fortsættelse af det oprindelige spil, som nogle hellere så end fx F-Zero GX, der er det helt modsatte: de samme figurer osv., men med eksperimenterende boostmetre og ting som customization af eget fartøj.

Det knapt så gode

Af de samme grunde som man kunne rose spillet, kan man samtidig pege fingre af og beklage sig over det. Hvis man er vild med det store persongalleri som efterhånden er standard for serien, så kan man kun blive skuffet over dette spils udvalg. Alle fartøjer er nye, men har ikke samme charme og identitet; det ville i hvert fald kræve mere tid og arbejde med dem hvis det skulle lykkes. Hvis man fx har spillet Smash Bros. og starter med F-Zero-serien her, bliver man gevaldigt skuffet over ikoniske personligheder som Capt. Falcons fravær, og selvom det blot er en detalje, så betyder det meget i store hele, når man vil danne sig et indtryk af en serie. Det er ikke ideelt at starte her, hvis man har den slags forventninger som ny fan - man skal vide hvad man går ind til, eller slet ikke have nogen forventninger.

På trods af at der er meget at lave for dem der gider, så synes jeg ikke rigtigt at det nogensinde bliver så spændende, at man bare ikke kan slippe spillet. Der er mange laps i hver bane, og det er fint når man spiller på de sværere grader af spillet - bortset fra, at man sjældent når at indhente de førende fartøjer, da de efterhånden bliver sindssygt hurtige og umulige at indhente, lige meget hvor lang tid du har. Selvom 5 baner i hvert cup har været F-Zero tradition, så synes jeg ikke det klæder et mobilt spil, det er ganske enkelt for langtrukken. En anden F-Zero tradition som jeg synes udviklerne kunne tage til revurdering, er også den lette måde at blive dømt ude på fordi man crasher, der tit gør at man ikke tør tage så mange chancer pga. livstock-systemet, men det er bare min egen sidenote.

Det gammeldags boost-system kunne tænkes at virke interessant i praksis, men det kræver en del tilvending, da det er begrænset på trods af den anderledes taktik det skaber. Hvad blev der af det etablerede system, hvor man bruger energi fra energimåleren? I dét måtte man vælge mellem fart og at leve på kanten af tilintetgørelse - men det er de altså gået væk fra i High Velocity, og det gør at hver spiller blot har nogle få men essentielle boosts at gøre brug af.

Den ideelle spiller

Det her spil er for den erfarne F-Zero spiller, der kender de nye spil, det etablerede gameplay og persongalleri, og som trænger til en helt ny udfordring (for det er der masser af her, hvis man orker). I Japan fik spillet den meget letforståelige titel "F-Zero for Gameboy Advance" og det er en meget passende titel, for det er præcis hvad du får: det oprindelige F-Zero "nyfortolket" og alligevel direkte portet til GBA. Så hvis du er fan af SNES-spillet og synes at serien har taget en forkert drejning efter 3D-spillene, så føler du dig straks hjemme her. Du kan også gå ind til det som ny gamer, hvis du har den rigtige instilling (at det her er som man lavede spillene i gamle dage). Hvis ikke, så ville GP Legend have været bedre for alle andre interesserede, og det er også det spil jeg personligt ville foretrække over dette - det har også større production value, det etablerede boost-system, en let overskuelig startnedtælling samt indtalt stemme af Mr. Zero, der gør det hele lidt mere autentisk. Man kan måske håbe, at vi får en oversat udgave på af F-Zero Climax på eShoppen udenfor Japan.

Konklusion:
Godt til at få indblik i, hvad F-Zero oprindeligt var. Knapt så godt til at vise, hvad serien har formået i dag. Fin tidsrøver, der er masser at give sig til, men indholdsmæssigt kunne det lige så godt sælges som mobilspil til under 30 kroner.