Den største Nintendo-hjemmeside i Danmark har ikke engang en anmeldelse af det nyeste Zelda-spil? Dette virker mystisk, hvorfor jeg nu har sat mig for at skrive den. Her følger altså mit personlige syn på Skyward Sword, i en kort og koncentreret udgave. Finder I jer uenige i mine udtalelser så skriv det i kommentarerne, så vi kan få gang i en debat. Nuvel, nok forord og retfærdiggørelser, videre til teksten:
The Legend of Zelda: Skyward Sword er det nyeste kapitel i Zelda-serien, og det er historien om en dreng ved navn Link, der bor i himlen sammen med sine venner. Her findes der en civilisation, der bor på svævende øer langt over den jordiske overflade. En dag bliver Zelda, Links barndomsveninde, kidnappet, og det er nu op til spilleren at nedkæmpe fjender i en fremmed verden, og løse puzzles for at komme videre igennem spillet og historien.
Det gode
Spillet introducerer brugen af din Wii Remote som et sværd. Dette tiltag, når det fungerer, er en, i mine øjne, en længe ventet tilføjelse til Zelda-serien, der altid har haft sværd i fokus på den ene eller den anden led. Personligt døjede jeg med nogle problemer med hensyn til bevægelseskontrollen under mine spilsessioner, men lidt research på internettet har vist mig, at det nok blot er noget teknologisk knas, der har gjort min spiloplevelse værre end den burde være. Det, at man kan slås mod de traditionelle Zelda-fjender med sine egne bevægelser, er, som sagt, noget jeg personligt havde set frem til, og konceptet er fint nok. Så selvom jeg har nogle kritikpunkter hvad dette angår, så vil jeg betegne denne form for styring som noget af det gode i spillet, da det i høj grad forenkler kampelementerne - det kan lidt sammenlignes med spillene Wii Sports og Wii Sports Resort, hvor Wii Remoten også tjente dette formål, netop at forenkle spiloplevelsen og gøre den lettilgængelig.

Kampene er en helt ny oplevelse i dette Zelda-spil, og er et af de punkter, hvor Zelda-teamet har været ambitiøse.
Spillet byder også på en række andre tiltag, såsom et opgraderingssystem til dine våben, der bestemt tilfører spillet et element af selvbestemmelse og interessante valg. Dog er fjenderne i spillet så nemme og overkommelige, at dette system næsten bliver helt overflødiggjort. Ligeledes er der også et nyt system, hvor man kan spurte for at komme hurtigere frem eller op ad stejle skrænter, hvilket er et godt og brugbart tiltag - dette ville dog være væsentligt mere brugbart, hvis ikke Link løb tør for energi efter et kort øjeblik. Spillets helt store styrke er dog de høje produktionsværdier. Alt i spillet er flot og nydeligt at se på, og det er selvfølgelig noget, der trækker op. Den grafiske detaljegrad i fjenderne, figurerne og landskaberne er i top, og lydsiden er også finpudset. Om man bryder sig om den musikalske stilart i spillet er selvfølgelig en ting i sig selv, men alt i alt har Nintendos store mål i hvert fald været at fremstille og præsentere spillet på den flotteste og mest storslåede måde - og her har de i hvert fald ikke slået fejl.
Det dårlige
Spillet lider dog under nogle fundamentale problemer, der også er at finde i mange andre moderne videospil. Selvom spiloplevelsen er strømlinet i den forstand, at der ikke er alt for mange forvirrende eller unødigt svære elementer, så er spillet nedladende overfor spilleren. Spillet er ekstremt lineært, og ikke på ét tidspunkt skal man være i tvivl om, hvorvidt man er på rette vej, eller om der er fare på færde, osv. Nintendo har nemlig endnu engang givet Link en såkaldt sidekick, denne gang i form af figuren Fi, der mere end én gang kommer til at stoppe spilleren uanmeldt igennem spillet. Fi er dog blot én af mange elementer, der fratager spilleren frihed, og denne linearitet gør spillet mildest talt kedeligt og træls at gennemspille. Det er derfor på ingen måde nemt at gå til. Jeg kan også omformulere det helt:
Dette er dybest set ikke en traditionel Zelda-oplevelse. Man forventer at skulle slås mod fjender med sin Wii Remote og gå på opdagelse og udforske en storslået verden (det gør jeg i hvert fald, når jeg spiller et Zelda-spil), men i stedet skal man følge en lang kæde af mellemsekvenser, der fortæller historien om Link og Zelda. Disse mellemsekvenser, der dukker op med jævne mellemrum og er obligatoriske, gør, at spillets forløb er blevet meget forenklet, og der er derfor ikke megen udforskning at foretage på egen hånd. Et eksempel er spillets introduktion, der foregår på øen Skyloft i himlen. Her bliver spilleren taget ved hånden igennem en lang række tutorials og mellemsekvenser, der introducerer de forskellige figurer, som historien er bygget op om. For det er netop ikke det nye kampsystem eller udforskningen, der er i fokus, men derimod historien. Dette gør Skyward Sword til et nichespil, der ikke kan forventes at tilfredsstille den traditionelle Zelda-spiller - omend serien har været således i lang tid nu.

Det er historien imellem Link og Zelda, der er i fokus i dette spil, og ikke kampsystemet som man ellers kunne forvente.
Som en sidste negativ ting vil jeg her inddrage det store fokus på puzzles, og hvordan det smitter af på kampsystemet, hvor det rent faktisk ødelægger et koncept, der ellers kunne have gjort dette spil meget sjovere at spille. Det er nemlig sådan, at spillets flow og progression bliver dikteret af puzzles - altså, små eller større opgaver, der skal løses som gåder. Det er ikke spillerens evner til at bruge sværdet eller de andre genstande og våben, der styrer, hvornår man kommer videre. Spillets sværhedsgrad ligger altså ikke i at mestre bestemte former for spilmekanismer eller fjendernes mønstre og ageren, osv. Den ligger derimod i brugen af puzzles, og dette virker også som et nicheelement på en Nintendo-konsol. Det er særligt et problem, når man sidder fast på en eller anden bestemt opgave, og ikke har noget andet at tage sig til, fordi spillet er opbygget på denne lineære facon, hvilket bidrager til spillets sløve natur. Fjenderne i spillet er tilmed også bygget op om dette koncept med puzzles, og det betyder, at man skal besejre dem på specifikke måder. Dette, koblet med fjendernes langsomme tankevirksomhed og bevægelser, gør kampdelene i spillet kedelige.

Fjenderne er meget stationære, og udgør ikke en særlig stor trussel for spilleren.
2/5
Forbeholdt niche gamere
Hjernegymnastik
ØjegufJeg forstår ikke hvordan i har kunnet slippe afsted med kun at give det 2/5. Jeg synes det var fantastisk at der for en gangs skyld var fokus på forholdet mellem Link og Zelda. Kan dog godt nikke genkendende til problematikken med den lineære historie, det føles ikke frit nok. Den største skuffelse over spillet (for mit vedkommende) var uden tvivl den måde Skyward Sword verdenen er opbygget. Der mangler en sammenhængende verden, som kan udforskes til fods. Jen synes det er frygteligt at man behøves at rejse til Skyloft for så at kunne dumpe ned til en anden region af verden "down under".
- Fi er 100 % sikkert Links værste sidekick, hun er blot irriterende (Navi, Tatle, Midna etc. havde dog også deres charme). Jeg elsker at man har udskiftet Epona med en Loftwing man kan flyve på - Et frisk pust fremfor de andre alternativer, så som skib og tog
Jeg ved ikke noget bedre end når der er scener i serien, som på den ene eller anden måde kæder spillene sammen, og dem er der også rigelig af i SS. Jeg synes dog at sværhedsgraden skal skrues op - Jeg vil have flere puzzles, sværere bosser (som ikke bare skal nakkes i øjet
),
Undskyld den lange kommentar, men jeg synes klart at en 4/5 havde været på sin plads 
^ Nåda. 4/5 er ellers en meget høj karakter. Hvad synes du spillet gjorde godt (foruden fokus på Link og Zelda og referencer til de andre spil)?
Spillet er et af de første spil, jeg har spillet, som udnytter Wii Motion Plus ordentligt (Udover det ellers kun Wii Sports Resort og Red Steel 2) Det er første gang det har været så underholdende at bruge Master Sword'et, samt de mange items, som har deres egen unikke måde at blive brugt og styret på. Spillet fortjener uden tvivl også megen ros for grafikken (hvilket det også har fået i anmeldelsen) Jeg var personligt ved at tabe kæben, da jeg første gang så grafikken i Wind Waker, fordi det var så langt fra (for langt) hvad jeg havde forstillet mig, men endte stadig med at elske det. Grafikken i SS er et fantastisk mix af TP og WW, og når man tænker på Wii'ens begrænsninger, hardware-mæssigt, er det imponerende hvad Nintendo har kunne presse maskinen til. For mit vedkommene defineres et godt spil, som et med et fantastisk gameplay, og en historie som er dragende, hvilket Skyward Sword uden tvivl leverer. Pakken med godt gameplay, en kanon historie og den flotte grafik burde, efter mit synspunkt score højere end blot 2/5 
^ Ok, så gameplayet er godt fordi der er motion controls?
Jacob-René.
Du skriver: Jeg forstår ikke hvordan i har kunnet slippe af sted med at give Skyward Sword 2/5.
Tror du glemmer at dette er en brugeranmeldelse, og altså ikke er et udtryk for andres holdninger anmelderens.
Det er fint nok at du har et andet synspunkt, men du burde nok tage anmeldelsen for hvad den er. Ikke at jeg har noget imod at i diskuterer det.
og ved #20 skulle der selvfølgelig stå: og altså ikke er et udtryk for andres holdninger >end< anmelderens.
damn you lack of editing.
Oni Nick: Gameplay'et er blandt andet godt på grund af motioncontrol'en
Hele måden hvorpå man ikke længere behøver at pause spillet for at for at skifte items og at man kan drikke potion og lignende on the go hjælper uden tvivl også på et mere flydende gameplay
Til Navn: Jeg var faktisk ikke klar over at det blot var en brugeranmeldelse. Jeg troede kun der blev lavet officielle N-Club anmeldelser ud, men der er så noget jeg har misforstået
)
En anden ting der hjælper det flydende gameplay er at man hele tiden skal stoppe op fordi Link er træt. /troll
Men nej, alle kan give anmeldelser nu. Du kan se hvem der har skrevet anmeldelsen oppe i toppen.
Thaha xD - jeg tror jeg er den eneste der ikke har haft et problem med energimåleren :b
Men good to know 
Jeg har heller ikke haft problemer med den ? De forventede vel at link har uanede mængder krafter og luft i sine lunger 
chessr: realisme har aldrig været et særlig godt argument når det kommer til gameplay-mekanikker. Medmindre du synes Mario-spil er dårlige, fordi Mario kan hoppe usandsynligt højt (og han bliver endda aldrig træt!)
Stamina-måleren har ganske vist et formål i Skyward Sword; meget af spillets design er bygget ud fra dette (se f.eks. løbe op af et bjerg, men man bliver nødt til at stoppe på nogle klipper hvor der er fjender), men desværre er det bare dumt design; det får i stedet spilleren til at føle sig ufattelig begrænset.
Helt enig i at realisme er et irriterende argument. Men i det mindste bruges det til andet end realisme i dette spil (som du nævner). Det er ikke ligesom den stamina i diablo 2 (som jeg spiller for tiden
), der er det i sandhed en ligegyldig feature... Det spil er dog stadigvæk også fantastisk
Det var ikke noget der irriterede mig synderligt. Der er en hel del andre ting jeg ville nævne først. Eksempelvis måden link vender sig om på når man går i first person (også med items), som jeg stadigvæk ikke havde vænnet mig til ved slutningen af spillet.
Navn: Selv da jeg genlæste #20 første gang så satte jeg automatisk et "end" ind i din sætning og kunne ikke se fejlen, lol.
Ved godt det ikke er et realistisk spil
Men jeg havde ikke nogle problemer og kan ikke se hvordan det på nogen måde kan volde problemer at han mister pusten ?
Nej, stamina-måleren er da helt sikkert en af Skyward Swords mindste problemer. Det var i værste fald et lille irritationsmoment.
Bayonetta 2 tillader mikrotransa...
StreetPass Mii Plaza-opdatering ...
Nintendos første F2P-spil er Ste...
E3- Super Mario 3D World
E3-trailer for The Legend of Zel...
Ugens Downloads: Uge 25 2013
E3-trailer for New Super Luigi U
Donkey Kong Country: Tropical Fr...
Call of Duty: Ghosts bekræftet t...
E3-trailere for Rayman Legends
E3-trailer for The Wonderful 101
E3- Pikmin 3 trailer
Vind Groove Heaven til 3DS
Animal Crossing: New Leaf handel...
"nødvendigt" a...
SÅ ankom Animal Crossing i dag
Aktive gamere i pokemon ?? (bytt...
Spil vi går glip af på Wii U
Tegneserier/Graphic novels
Dagens billede
Mario Kart 8
club Nintendo
E3 2013
Kan man bruge en Europæisk power...
Rayman Legends
Hvad spiller du nu? Hvor er du? ...
S : udstyr til gamecube, DK kong...
Tilbudstråden
Nintendo 64 + Blandet spil sælges
V. Sega Master System II Med 22 ...
S: Wii- og GC-spilsamling
S: Wii-spil
S: spil til Wii, NDS!
S: N64-, GBA- og NDS-spil
S: Gameboy ink. 19 spil
S : Mario party 1 og 2 med æske ...
S: 2 stk. Panasonic Q (Officiel ...
S: SNES, NES og PS1 spil
S: NES spil