Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Se Indie World Showcase i...

Prøv Eiyuden Chronicle: ...

Amiibo!

Pokémon Unite

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Spil på vej til Switch

Pokémon GO

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Bit Boy!! ARCADE (3DS eShop)

Skrevet af KJ85 - 19-05-2014 14:29

Tilbage i WiiWare-tjenestens spæde år udgav B+ Games med det borgerlige navn Bernd Geiblinger spillet Bit Boy!! på Nintendos hjemmekonsol, og nu knap fem år senere er han klar med en efterfølger på 3DS. Helten er den samme, men hvor der før var et fokus på forskellige æraer i videospilindustrien er der denne gang mere fokus på den generelle udvikling af spil. Lad os se om det er noget, der er værd at bruge tid på.

Bit Boy!! ARCADE kan umiddelbart være lidt svært at genre-bestemme, for på sin vis er det lidt sit eget. På nogle punkter minder det lidt labyrintagtige gameplay om klassikeren Pac-Man, da man skal samle nogle objekter og samtidig undgå fjender, men i stedet for at forsøge at beskrive spillet med sådanne sammenligninger, må jeg hellere fortælle mere præcist, hvad det er.


Det er meget firkantet det hele.

Spillet starter da Kubi, en rød kube med ansigt, destrueres af onde skyggemonstre, hvorpå spillets udvikler beder til, at ZeLeLi, et magisk tandhjul, genoplever den lille helt. Dette ønske opfyldes ved at skrue tiden tilbage, og for at forhindre Kubi i at lide samme skæbne igen sletter Bernd det gamle spil, hvilket medfører, at de onde skyggemonstre på ny har kidnappet alle Kubis venner. Kubi er lidt modvillig over for Bernd, da han på ny bliver sat til at redde dem, men han indvilliger med kravet om, at spillet bliver præcis som han vil have det. Dette forhold mellem udvikler og helt spilles der på hele vejen gennem historien, og det er da en smule specielt, at se spillets skaber også være en del af det hele i form af sit store pixel-hoved.

På tværs af tre verdener med tre baner samt en boss-bane i hver skal Kubi redde sine venner, og nu tænker du måske at det lyder som et hurtigt overstået kapitel – det er det ikke. I hver bane er der nemlig hele 20 faser (dog kun 10 i boss-banerne), der hver især indeholder 7 venner samt 20 pixel-fluer, der skal reddes. De 7 venner er det egentlige krav for at gå videre til næste fase, men pixel-fluerne er dem der åbner op for nye baner og verdener. Man spiller godt nok den samme bane en del gange, men det er ikke altid, den samme del af den man ser, og der kan forekomme variation i både fjender og størrelsen af det udsnit, hvorpå man kan bevæge sig.

Måden det foregår på er, at Kubi i en 3D-verden set skråt oppefra med D-pad’et og/eller ABXY-knapperne skal navigeres hen under sine venner, hvor han skal stå stille et kort øjeblik for at redde dem, for til sidst at navigere hen under en blok, der afslutter den pågældende fase. Alle baner kan betragtes som en form for labyrint, men de kan indeholde både åbne arealer og snævre passager. Skulle man blive ramt af en fjende undervejs, mister man et af de fem liv man starter med og starter forfra i den pågældende fase, så det skal selvfølgelig undgås for så vidt muligt. Den mest almindelige fjende drejer til højre ved alle hjørner, så dette skal man være opmærksom på når man udtænker sin strategi, ligesom det er en god idé at holde øje med sikre steder at opholde sig. Kubi kan til modsætning fra fjenderne bevæge sig op på forhøjninger, der er lave nok til at de kan forceres, så det er blot en af de muligheder man kan have for at komme i sikkerhed.


Der er mange fjender at være opmærksom på.

Ovenstående kan lyde lettere end som så, for fjenderne kan bevæge sig med stor hastighed, og man kan komme til at lukke sig selv inde mellem to fjender, der begge bevæger sig imod Kubi, uden chance for at komme i sikkerhed. Når først man har reddet de 7 venner, er det dog ikke noget man skal tænke på, for så bliver Kubi uovervindelig og kan dræbe fjenderne. Det er der også mulighed for at gøre tidligere i fase 10-20, da der i disse faser stilles items til rådighed i form af bomber, raketter og hop, som alle aktiveres på faste steder i labyrinterne. Bomben går af efter nogle sekunder eller når man rammer en fjende, raketten sender Kubi flyvende i en retning til han rammer en forhindring/fjende og hoppet sender Kubi til et andet felt, hvor fjender kan elimineres ved at lande direkte på dem. I de sidste fem faser af boss-banerne indgår disse items også, men der aktiveres felterne først når Kubi har genoplivet et vist antal pixel-fluer.

Som udgangspunkt vælger man bane via en lille overworld, hvor man foruden adgangen til banerne kan lære lidt om spildesign ved at bevæge sig hen over udråbstegn placeret ved siden af de elementer, der skal fortælles om. Når man har klaret de 10 første faser i en bane, bliver det muligt at starte fra hvilken som helst af disse faser og finde eventuelt ikke fundne pixel-fluer eller at fortsætte i de mere action-prægede faser, som jeg nævnte tidligere. Der er dog intet der forhindrer spilleren i, at starte på en bane længere fremme i spillet, hvis man ellers har samlet nok pixel-fluer til at have muligheden. Det endelige mål er at redde alle Kubis venner og finde samtlige pixel-fluer, men rækkefølgen, hvori man gør det er altså en smule åben.


Sådan ser den nederste skærm ud når du befinder dig i en bane.

Al action foregår på den øverste skærm, men indholdet på den nederste varierer lidt alt efter, hvor man befinder sig. I banerne viser den et overblik over de ting man endnu ikke har indsamlet i en fase og viser desuden en pointscore samt en timer, der aktiveres når den første ven reddes eller den første fjende nedlægges. Uden for banerne viser den til gengæld forskellige pergamenter med tip, melodier, eller andet spændende. Dette er nogen man får i takt med, at man redder flere pixel-fluer, og man skifter mellem dem med LR-knapperne. Rent spilmæssigt er der flere elementer, der fortjener lidt uddybning, men i stedet for at fortælle om det her i beskrivelsen, bliver det behandlet i den kommende vurdering af spillet.

Det gode:
Ved første øjekast kan jeg godt forstå, hvis man er lidt tilbageholdende over for Bit Boy!! ARCADE, for det ser virkelig ikke særligt inspirerende ud. Det er ikke decideret grimt – det er bare grafisk simpelt – men heldigvis er udseende ikke alt, og bag facaden gemmer der sig et udfordrende spil med et ret vanedannende gameplay, som kan underholde i adskillige timer. Ja, faktisk tog det mig hele 18 timer at gennemføre spillet, og det er i særdeleshed meget for det vi vil betragte som en mindre udgivelse.

Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg personligt godt kan lide en god udfordring, og Bit Boy!! ARCADE er nærmest udfordrende lige fra start. Det er naturligvis en udvikling i sværhedsgrad fra den grafisk simple Flat World (verden 1) til den noget mere komplekse Round World (verden 3), men hver bane i verdenerne kan også variere en del, og man får typisk det svært i de senere faser. Er man ikke fuldstændig opmærksom på fjendernes bevægelsesmønster koster det hurtigt et liv, og mister man fem af slagsen koster det et continue. Netop her udmærker spillet sig ved at kræve to af systemets play coins for at fortsætte, og det er simpelthen en fremragende idé, da der i forvejen er ganske få spil, som udnytter disse mønter til noget. Løber man tør, er det måske lidt irriterende, men så må man ud og gå (eller ryste maskinen).


Brugen af play coins er et sjovt lille tiltag.

En rigtig god ting ved spillet er dets point-system. Det er opbygget sådan, at du når du redder en ven eller dræber en fjende får et antal point svarende til den tid der er tilbage på timeren ganget med 1.000. Det smarte er, at timeren først sættes i gang når man udfører en pointgivende handling, og derfor kan der være en del strategi gemt i, hvor det er bedst at redde sin første ven. Er mange venner eksempelvis placeret på et mindre område med andre længere væk, får man jo mest ud af at starte, der hvor vennerne er tættest på hinanden. Når timeren render ud kan du ikke optjene flere point, men spillet fortsætter ellers bare ganske normalt. Det kræver ganske vist kun 300.000 point at opnå en medalje for en fase, men pointene for samtlige faser tæller sammen til din samlede score, og alle kan de bruges til at prale med på Miiverse.

Finder man en fase for svær at gennemføre, er der også råd for det. Med et tryk på select/start-knappen kan en menu aktiveres, hvorfra man kan sætte spillet på Easy Mode. Dette betyder, at fjenderne bevæger sig ekstremt langsomt, men til gengæld går det også ud over den score du kan opnå for banen. Fra menuen kan man ligeledes ændre en smule på synsvinklen og 3D-effekten, mens man med circle pad kan kigge en smule rundt i banerne.

Sidst men ikke mindst er det en sjov detalje, at spillets udvikler prøver at lære os lidt om spildesign gennem spillets overworld. Det er ikke de helt vilde emner vi kastes i hovedet, og de forskellige begreber introduceres og demonstreres på en måde, så alle engelsktalende kan være med. Spillets melodier er tilmed fremragende, og der er faktisk ret mange forskellige.


Der er god variation i banerne.

Det dårlige:
Bit Boy!! ARCADE er ikke perfekt, og ironisk nok er det spildesignet, der fejler på nogle områder. Eksempelvis er det aldrig en god idé at lade spilleren bevæge sig ind i en smal korridor, hvorfra det er umuligt at flygte, når man som spiller ikke havde en chance for at se en fjende bevæge sig ind i den anden ende af korridoren.

Problemet består måske egentlig i, at de værktøjer, man som spiller har at gøre godt med, ikke introduceres med det samme, men i stedet er noget der fortælles om i små charmerende videosekvenser efter bestemte faser i spillet. Der går lang tid før man får at vide, at Kubi kan løbe hurtigt, hvis man skiftevis trykker i den samme retning på D-pad og ABXY-knapperne (virker bedre i praksis, hvis den ene holdes inde konstant og der kun trykkes i den anden side), og sådan en detalje kunne have været rar at have fra start. Tilmed er der ingen digital manual inkluderet, så det var ikke engang noget man kunne have opdaget på egen hånd. Det samme gælder muligheden for at skippe videosekvenser ved samtidigt at trykke på L og R, men havde man fået det at vide tidligt ville man jo nok gå glip af vigtige råd.

En enkelt gang kom jeg ud for, at en fjende fandt vej til et område, hvor den bestemt ikke skulle være. I området skulle en af Kubis venner reddes, men en fjende vandrede konstant frem og tilbage mellem to felter og umuliggjorde opgaven med mindre man aktiverede easy mode. Det er ikke direkte ødelæggende for spillet, men det forhindrer spilleren i at få en højere score.


Spiludvikleren tilbageholder informationer.

Et sidste lille irritationsmoment ved spillet fandt jeg i spillets oververden. Hver gang man kom til denne blev banerne og adgangen til næste verden lukket inde bag en lille ”lås” selvom man allerede havde nok pixel-fluer til at åbne dem op. De forsvinder selvfølgelig når man bevæger sig hen til dem, men de burde slet ikke dukke op igen. Har man været ude af spillet og starter det op igen senere, kastes man desuden tilbage til verden 1, og skal så lige bevæge sig gennem et par portaler for at komme til det sted man er kommet til.

Konklusion:
Bit Boy!! ARCADE er et godt, action-præget spil med masser af udfordring. Når man først er blevet fanget, er det svært at slippe det igen, men en god udnyttelse af 3DS-systemets play coins kan gøre det til en nødvendighed, og derfor vil spillet formentlig kunne underholde i adskillige dage. Især det godt konstruerede pointsystem sikrer en solid oplevelse for spilleren, der vil presse sig selv til det yderste og gå efter den bedst mulige score. Det er dog ikke helt uden problemer, for en meget svingende sværhedsgrad og en dårlig undervisning i spillerens muligheder kan være med til at skræmme spilleren væk, men kan man se ud over disse udfordringer er der garanteret mange timers underholdning for pengene.

2
1ups givet

4/5


Fremragende lyd

Hjernegymnastik

Særdeles udfordrende

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

19-05-2014 14:31

Så kom anmeldelsen af Bit Boy!! ARCADE op - håber I vil læse og kommentere Smiley
0
1ups givet

#2 - kevin rostrup

Level: 9 (Bob-omb)

28-05-2014 19:15

Dybt underligt spil lol men god anmeldelse
0
1ups givet

#3 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

17-12-2014 11:25

Ville da lige dele den her med Jer Smiley



Kunne egentlig være sjovt at høre fra nogen af vores mange vindere af dette spil. Fandt I det underholdende?
3
1ups givet

#4 - Rockarina

Level: 31 (ChuChu)

17-12-2014 15:37

Nice Kenneth Smiley
Jeg har ikke fået spillet det ret meget, men har også så mange spil der kæmper om min opmærksomhed Smiley tit bliver de "små" spil sat på hold, mens jeg kaster mig over de større RPG
0
1ups givet