Severed (Wii U eShop)

Skrevet af KJ85 - 08-11-2016 20:53

De canadiske udviklere hos DrinkBox Studios opnåede tilbage i 2014 stor succes med den forbedrede udgave af Guacamelee!, som blandt andet fandt vej til Wii U, og her et par år senere er de så klar med deres andet spil til konsollen. Severed hedder spillet, som i første omgang blev udgivet til PS Vita i foråret, og i september kunne udviklerne med en udgivelse på iOS-enheder såvel som Wii U og 3DS nå ud til et endnu større publikum. Fælles for platformene, som spillet er udgivet på, er, at de alle har en berøringsfølsom skærm, og det er som I vil forstå det en ret væsentlig faktor for spillet.

Severed er en førstepersons dungeon crawler, hvori man som spiller tager kontrollen over den kvindelige hovedperson, Sasha, og som man hurtigt vil indse det, så er tingenes tilstand langtfra normal. Spillet er således ikke mange minutter gammelt, før vi ser Sasha i et spejl og opdager, at hun mangler den ene arm. Sasha er vågnet op i et mareridt af en verden, hvor monstre hærger, og værst af alt er hendes familie blevet ført bort, men en form for dæmon forærer hende et sværd, som hun kan bruge til sit forsvar, og kan hun bringe sin familie tilbage til huset, der repræsenterer deres hjem, så vil hun få en chance for at forlade den onde verden. Rent praktisk foregår al handling på Wii U GamePad, mens TV’et i stedet benyttes til fremvisning af et stort kort.

På vej ud i vildnisset kommer Sasha forbi sin mors gamle armor, hvilken hun ifører sig og tænker tilbage på, hvordan hendes mor lærte hende at forsvare sig selv, og dette minde fungerer som en kort tutorial, der underviser spilleren. Det er en ganske simpel en af slagsen, og kort fortalt skal man blot vide, at man angriber sine fjender ved at bevæge sin stylus frem og tilbage på touchskærmen, mens man kan parere fjendernes angreb med en veltimet og præcis bevægelse. Herefter går der ikke lang tid, før man står over for sin første fjende, og efter at have nedlagt denne, så kommer man forbi en sær karakter i færd med at partere et monster. Særlingen flygter, men efterlader en afskåret arm, som Sasha samler op, og med dette syn som inspiration kan man efterfølgende selv skære lemmerne af sine fjender, hvis man udkæmper sine kampe på tilfredsstillende vis.

Det at skære lemmerne af spillets monstre er vigtig del af spillet, for legemsdelene skal bruges til at opgradere Sashas udstyr, som i første omgang blot er hendes sværd, men man skal altså holde fokus under kampene, hvis ikke bare fjenderne skal hakkes i ubrugelige småstykker. Det forholder sig derfor sådan, at fokus opbygges for hvert succesfuldt slag mod en fjende, men bliver man for ivrig og angriber et sted, som den beskytter, så mister man fokus, og det gør man ligeledes, hvis det ikke lykkes at parere et af dens angreb. Først når et blåt meter i det øverste venstre hjørne er fyldt, så kan man være sikker på, at man får lov at skære lemmerne af sine fjender, når de er blevet besejret, og det har man så nogle få sekunder til gøre. Her skal man ganske enkelt foretage sine snit langs linjer fremhævet på skærmen, og når tiden er gået vil de succesfuldt afskårne lemmer falde til jorden, hvorfra de kan opsamles med et klik på skærmen.


Målet i spillet er som sagt at bringe Sashas familie tilbage til huset, og for at gøre det må man bevæge sig rundt i den dystre verden bestående af en skov og flere andre fjendefyldte områder, der alle er forbundet som en anden labyrint, og de fleste af disse områder har flere etager at bevæge sig rundt på. Som spiller styrer man Sasha rundt i omgivelserne ved brug af højre/venstre analog eller alternativt D-Pad/ABXY-knapperne, og dermed har man sørget for at højre- såvel som venstrehåndede alle har et par solide valgmuligheder i styringsøjemed og samtidig kan bruge deres foretrukne hånd til de mere actionprægede handlinger på touchskærmen. På det lille kort i øverste højre hjørne af skærmen eller på det store kort på TV’et kan man let se, hvilke veje Sasha kan gå, og det kan man altså styre efter, men ser man en ildlignede silhuet, så venter fjenderne forude, og en kamp indledes så snart man bevæger sig ind på deres territorie.

Der er ikke tale om en stor og åben verden, men derimod en verden opdelt i en masse mindre rum, som man kan kigge sig omkring i ved at dreje rundt, og i de fleste af dem er der faktisk ikke noget at foretage sig. Nogle af rummene har dog krukker med indmad og af og til også legemsdele fra monstre, som man kan samle sammen, når krukkerne er blevet smadret, og det kan være en stor hjælp på vejen til et opgraderet evnetræ. Har man en tendens til at tage en del skade i sine kampe, så kan det desuden være nødvendigt også at fokusere på indsamling af hjerte- og hjernedele, og med fem dele indsamlet af en slags, så vil det føre til en udvidelse af enten livs- eller magi-metret, når Sasha har spist henholdsvis hjertet eller hjernen – oftest er disse dele dog gemt bag en eller anden form for hemmelig indgang, og ser man et spørgsmålstegn på kortet, så er det en god idé at undersøge det pågældende rum grundigt for hemmeligheder. Apropos spise, så findes der også træer med frugter, som kan genopfylde livsmetret, hvis det er nødvendigt, og disse frugter efterlades også af og til af besejrede fjender.


I spillets kampe står man sjældent over for blot en enkelt fjende, og det er således muligt at skifte sit fokus fra et monster til et andet ved at trykke til højre eller venstre på en af de analoge styrepinde. Fjenderne har selvfølgelig forskellige angrebsmønstre alt efter type, men det handler altid om at forsvare sig og se sit snit til at angribe, når muligheden er der, og korte bevægelser forårsager lidt skade, mens lange bevægelser resulterer i større skadesuddeling. Man kan kun se og angribe en fjende ad gangen, men da alle involverede fjender kan angribe Sasha, så er der cirkelformede indikatorer, for hvornår det sker, nederst på skærmen på GamePad, og derved kan man også nå at afværge angrebene i tide. Hvis ikke man kan på traditionel vis med sit sværd, så kan man det i hvert fald senere i spillet ved at blænde fjender med magi, og det er blot en af de evner, som Sasha vil få efterhånden, som handlingen skrider frem. Af andre evner, som gavner hende i kamp, kan et opladet angreb (hold stylus inde kortvarigt) og evnen til at fortære fjenders styrker (øget hastighed/angreb/forsvar eller regenerering af HP) nævnes.

Adgang til magi og ladede angreb fås ved indsamling af udstyr på specifikke steder i spillet, og dette udstyr er nødvendigt for at komme videre i spillet. Det har således ikke kun effekter i kampene men skal også bruges i forhold til udforskningen af den dystre verden, hvor områder vil være utilgængelige fra start. Med evnen til at blænde fjender vil der eksempelvis være steder på kortet med et symbol forestillende et øje, og bruger man sin magi her, så vil det oftest åbne en ny vej. På samme måde fungerer det med evnen til at fortære fjenders styrker, mens en medaljon af en art giver adgang til at manipulere med sol/måne-døre, og evnen til at lade sit angreb er nødvendig for at fjerne visse blokader. Man kan vel på dette område sige, at det henter inspiration fra Metroidvania-genren, og kobler det sammen med evnetræerne fra RPG-genren ved at lade Sasha opgradere sine evner i (til sidst) tre kategorier.


På vej mod spillets slutning kommer man naturligvis også til at stå over for bosser af forskellig karakter, men hvor vidt man udelukkende fokuserer på at slagte dem og gennemføre spillet er op til en selv. Hvert af spillets fem hovedområder har nemlig også adskillige valgfrie hemmeligheder (oftest hjerte- og hjernedele) at lede efter, og at finde dem alle og udforske hele kortet er vejen til at klare spillet 100 % og derved også opnå alle dets achievements. Det valgte jeg selv at gøre på min gennemspilning, og derved brugte jeg omkring 11 timer på at gennemføre (det var kun 9 ifølge spillet, men den tæller formentlig ikke tiden brugt på tabte kampe med).

Det gode:
Da Severed blev udgivet til PS Vita høstede det mange virkeligt positive anmeldelser, og det forstår jeg såmænd godt, da der er tale om et spil af unik karakter. Ser man blot på dets forskellige elementer, så er der intet nyt under solen, men måden, hvorpå gameplay-elementer fra forskellige genrer er blevet blandet sammen, gør det til en fantastisk og engagerende oplevelse, der blot forstærkes yderligere af det visuelle og lydmæssige billede. Det er svært ikke at blive betaget af den unikke grafiske stil med den psykedeliske farvepalet, som præger flere af spillets områder, og med simple virkemidler på lydsiden afgives en stemning, som man ikke finder mange andre steder – det er derfor også en fryd at forbinde sit headset til Wii U GamePad, så man kan opnå det fulde sanseindtryk.


En af spillets styrker er, at det er så let at gå til, og det skyldes ikke mindst den meget intuitive styring, som man opnår gennem touch-baserede kampe. Man kan ikke være i tvivl om så meget, for spillerens bevægelser med stylus afgiver straks resultat, og derfor kan man nærmest også kun bebrejde sig selv, hvis man skulle gå hen og tabe en kamp. At tabe kampe kommer man dog stensikkert til, for sværhedsgraden stiger i et tilpas tempo hele vejen gennem spillet, hvilket gør, at man nok skal blive udfordret (i hvert fald på den normale sværhedsgrad), og af og til skal man lige vænne sig til det øgede pres, som stærkere monstre udsætter en for. Man skal til gengæld ikke være så bange for konsekvenserne ved at tabe, for man smides blot med fuld energi tilbage til det seneste sted, hvor spillet gemte. Det er som oftest lige før en kamp, og dermed spilder man på glædelig vis ikke en masse tid på at skulle udforske områder på ny.

En anden styrke ved spillet er følelsen af fremdrift, og den føler man praktisk talt fra start til slut. Hvis ikke lige Sasha finder nye ting, som giver hende mulighed for at undersøge nye områder, så afhugger man i det mindste en masse lemmer, som kan gøre hende stærkere på forskellige områder gennem et af de tre evnetræer, og disse forbedrede egenskaber kan virkelig gavne. For sværdet kan man eksempelvis opnå større skade, øget kritisk skade og mere tid til at afhugge lemmer, mens man for hendes magi kan komme til at blænde fjenderne i længere tid og hurtigere oplade metret, som tillader hende at bruge magien. Kombineret med spillets hemmeligheder, så giver det også en dejlig sans af frihed, selvom spillet i realiteten er meget lineært. Det lyder måske som en underlig sætning, men sagen er, at specifikke genstande skal bruges for at åbne de næste områder i spillet, og friheden er derfor begrænset til at lede efter valgfri ting, som hjerte- og hjernedele samt skjulte krukker med legemsdele, men det fungerer også fint nok, da den slags øger spillerens chancer for at overleve.


Det at have et stort kort tilgængeligt på TV’et er også en rigtig god ting, når man udforsker spillets forskellige områder, for det giver et dejligt overblik i forhold til at planlægge sin rute. Man tager blot et hurtigt kig på kortet, identificerer de mørke rum, som man endnu ikke har været i, og så kan man passende styre direkte i deres retning. Når jeg skulle gøre dette, så kiggede jeg rent faktisk ofte kun på kortet, da Sasha derpå er repræsenteret som en pil, og så er det jo ganske let at styre sig vej gennem de forskellige rum på den måde. En anden stor styrke ved kortet er desuden, at det også fremhæver steder, hvor man kan benytte sine magier til at finde nye områder, ligesom det markerer steder med hemmeligheder med grønne spørgsmålstegn, og det er nu meget rart, at man ikke selv skal notere sig den slags. Sammen med det faktum, at fjender forsvinder permanent efter at være blevet besejret, så er det i hvert fald med til at gøre vejen tilbage gennem omgivelserne mere overkommelig.

Slutteligt er det også værd at fremhæve spillets udvalg af fjender, og der er tilpas mange af dem til, at det ikke bliver kedeligt på noget tidspunkt. Bedst når man har lært at håndtere et monster, så smider spillet et nyt ind i mikset, og lige pludselig vil man også komme til at stå overfor stærkere udgaver af fjender fra tidligere i spillet. Det er en god måde at holde spilleren på tæerne, og det gør man selvfølgelig også på flere andre måder. En af dem er at øge antallet af fjender i kamp, mens en anden er at tildele fjenderne forskellige statusforbedringer – begge dele er bestemt lige effektive i forhold til at presse spilleren yderligere – og jeg kan virkelig godt lide den måde, der gradvist bygges op til den helt store kamp mod spillets sidste boss.


Det dårlige:
Skal man tage de kritiske briller på, så kan stille spørgsmålstegn ved, om Severed nu også udnytter det fulde potentiale på Wii U, og når det kommer til stykket, så er det nok ikke ligefrem et spil, som bruger TV’et særligt godt. Som jeg nævnte det tidligere, så er kortet rigtig rart at kunne kaste et blik på, men man vil for det meste bare kigge på sin GamePad, og det er stadig nødvendigt, at kalde kortet frem på touchskærmen med et klik på mini-kortet, hvis man vil kigge nærmere på de andre etager på det sted, hvor man befinder sig. Dette medvirker til, at man lige så godt kan spille med TV’et slukket, med mindre man har tilskuere på, for det er også en mulighed at klone skærmbilledet fra controlleren til TV’et, men det kan man jo ikke kigge på som spiller i kampene.

Dertil kommer det, at man hen mod slutningen af spillet godt kan føle sig lidt for presset i nogle kampe foregående i luften. Det forholder sig nemlig sådan, at Sasha med noget udstyr kan svæve i et stykke tid, og når man så møder fjender i luften, så skal de nedlægges, før man falder ned. Det er ikke altid lige til, og derfor kommer man let til at genspille nogle af disse kampe flere gange end, hvad godt er. Den samme problemstilling finder man også lidt i forbindelse med nogle af spillets puzzles, hvor døre skal passeres, før de lukker efter lidt tid, og man kunne nok godt have været lidt mere gavmild med tiden til rådighed. På et teknisk plan ser spillet til gengæld ikke ud til at lide under særligt mange problemer, og bare en enkelt gang oplevede jeg en bug, som tvang mig til at gå ud i menuen, fordi en fjende pludseligt ikke opførte sig, som den skulle. Jeg er dog til gengæld bange for, om den vilde brug af stylus i kampsekvenserne kan forårsage ridser på skærmen, så det er nok meget godt, at jeg har skærmbeskyttelse på.


Konklusion:
Med Severed har DrinkBox Studios endnu engang formået at skabe et fantastisk spil, der på bedste vis blander flere forskellige genrer sammen i en nytænkt fortolkning af en dungeon crawler. Spillets elementer hver for sig er ikke just banebrydende, men sammensætningen er det, der gør forskellen, og sammen med den særprægede visuelle stil er det et godt fundament. Spillets styring gør det let at gå til for de fleste, og en konstant følelse af fremdrift er med til at gøre oplevelsen interessant fra start til slut. Det hjælper selvfølgelig også på det, at man som spiller har lidt frihed til at undersøge områder for hemmeligheder, og ligeledes er det rart, at spillets kampe gradvist bliver sværere gennem introduktion af nye og sværere fjender samt statusforbedringer undervejs. Trods stor brugbarhed af det store kort, så er det måske ikke den bedste udnyttelse af dit TV, men det gør som sådan ikke spillet mindre interessant, og derfor kan jeg også sagtens anbefale et køb til prisen på 109 kr. – især, hvis man også er 3DS-ejer, for så får man den håndholdte version ”gratis” med i købet.

Spillet fylder 231 MB.

Kommentarer: