Snake Pass (Switch eShop)

Skrevet af KJ85 - 31-03-2017 01:02

De britiske spiludviklere hos Sumo Digital gør sig normalt i større spil udviklet for diverse udgivere i branchen, og de har blandt andet givet os fornøjelsen af Sonic & All-Stars Racing Transformed fra SEGA i 2012 samt hjulpet Disney Interactive med dele af Disney Infinity 3.0 fra 2015. For første gang siden firmaets stiftelse i 2003 er de nu til gengæld klar med en selvpubliceret titel, og det er selvfølgelig Snake Pass, som udkom d. 29. marts på blandt andet Switch. Spillet er i bund og grund blevet til som et resultat af en medarbejders forsøg på at gøre sig selv klogere på den nyeste Unreal-motor, og det der startede ud som simuleringer af et reb blev siden til en slange, der kunne sno sig langs flader. Lad os straks se, om der er kommet et fornuftigt spil ud af det.

Snake Pass er vel det man vil kalde en puzzle-platformer i 3D, og i spillet møder vi slangen, Noodle, og hans kolibri-ven, Doodle, der lever i et bjergområde kendt som Haven Tor, hvilket består af en masse små svævende stykker land i luften. Normalt er der masser af liv i området, men nogen forstyrrer freden og har stjålet nøglerne til de porte, som gør det muligt for dyrene at rejse rundt til de forskellige dele af bjerget, så de fleste er søgt i skjul. Dette skal vores to venner naturligvis rette op på, og sammen begiver de sig derfor ud på en rejse op ad det mystiske bjerg. Mere end det er der sådan set ikke at fortælle om historien i spillet, men det er naturligvis heller ikke den, der er i højsædet her.

Kolibrien, Doodle, fungerer i spillet som både hjælper og underviser for slangen, Noodle, og i løbet af de første baner fortælles det via tekstbokse, hvordan vi kontrollerer det farverige krybdyr. Dette foregår først og fremmest ved at bruge ZR som en slags speeder, mens man samtidig snor slangen frem og tilbage med venstre analog for at komme i fart, og trykker man på A, så vil slangen desuden løfte sit hoved. Holder man ZL inde, så vil den kunne stramme sit greb om ting, som den har viklet sig omkring, og skulle man komme i problemer, så er der også mulighed for at tilkalde Doodle, der på kommando vil løfte den bagerste del af Noodle – ja, senere får tilmed også mulighed for at lade slangen dykke under vand ved at trykke på X. Det er reelt set de værktøjer, man som spiller efterlades med til at komme gennem spillet, og man kan naturligvis rotere kameraet med højre analog.

Baner er der i alt 15 af i spillet, og målet i dem er primært at indsamle de såkaldte Keystones, som åbner op for muligheden for at rejse mellem områder på bjerget. I den første bane skal man blot have fat i en Keystone, men gennem resten af spillet skal man have fat på tre af disse nøgler, der skal returneres til porten, før rejsen kan fortsætte. Foruden Keystones indeholder hver bane dog også 20 Wisps og fem mønter kaldet Gatekeeper Coins, og formår man at skaffe samtlige af disse samleobjekter i spillet, så venter der en lille belønning for indsatsen. En stor del af udfordringen i spillet består i at skaffe samleobjekterne, så hvorvidt man går efter dem eller ej vil have stor indflydelse på gennemførselstiden. Jeg brugte således omkring 12 timer på en gennemspilning, hvor jeg forsøgte at få så meget med som muligt, men det kan efter sigende klares på under fire timer, hvis man er mindre grundig.


Rent praktisk er banerne inddelt i fire riger med deres egne miljøer, og vi starter i det grønne og frodige område uden de helt store farer. Dette kan betegnes som jordriget, og på rejsen kommer vores to dyrevenner både gennem vandriget og dernæst ildriget, før de til sidst befinder sig i luftriget. Ligegyldigt hvor vores helte befinder sig, så vil det dog komme til at involvere en del klatren på opsatte bambusstænger – i første omgang kun stationære, men senere også tit i vertikal, horisontal eller roterende bevægelse – og af og til skal man aktivere forskellige mekanismer som håndtag og lignende for at skabe en vej mod målet. Undervejs på rejsen bliver banerne gradvist sværere og sværere, og samtidig bliver de også større, så mens den første bane kan klares på fem minutter, så kan man til sidst sagtens sidde med den samme bane i mere end en time – selvfølgelig med forbehold for, hvor meget man går efter at samle.

Haven Tor er generelt et farligt sted at opholde sig, og på rejsen mod toppen af bjerget vil vores smilende krybdyr med garanti miste livet mange gange. Som oftest vil det ske, at Noodle falder i afgrunden, når man forsøger at guide ham rundt på de tynde bambusstænger over det bare ingenting, men der vil også være steder med dødbringende pigge eller varm lava, som man skal holde sig fra – sidstnævnte kan dog overleves i kort tid, så man har tid til at komme tilbage i sikkerhed. Ja, der vil i luftriget tilmed være steder, hvor man kan blive blæst væk af kraftig vind. Når man dør i spillet, så smides Noodle tilbage til det senest aktiverede checkpoint, og man mister ved samme lejlighed alle genstande indsamlet siden denne aktivering. Checkpoints er der selvfølgelig nogle stykker af i hver bane, og det kan ofte være en god ide at vende tilbage til dem, før man begiver sig ud i halsbrækkende manøvrer i jagten på samleobjekter.


Er man ikke så vild med standardindstillingerne for styringen, så er der i spillets indstillinger også mulighed for at skifte til et lettere kontrolskema, hvor man blot bevæger sig fremad ved brug af den venstre analog og dermed slipper for at bekymre sig om nogen ”speeder”, men udover dette er der ingen særligheder at finde. Man kan ændre på lydindstillingerne og lave om på det indledende valg af lysstyrke, og det er sådan set det.

Det gode:
Præsentationsmæssigt er Snake Pass i topklasse med sine flotte og farverige 3D-miljøer og livlige karaktermodeller til spillets to finurlige helte. Man kan virkelig se, at der er blevet investeret noget tid på at give spilleren en god visuel oplevelse, og det kommer virkelig til sin ret, når man ser Noodle livligt hisse med tungen, og når han bevæger sig gennem græsset fra side til side – ja, tilmed når han falder i søvn, hvis man ikke giver nogle input i et stykke tid. I kontrast til de langsomme bevægelser hos Noodle virker det derfor også rigtig godt med den livlige kolibri, som farer henover skærmen fra tid til anden. Spillet kører efter sigende nogenlunde konstant med 30 fps, og derigennem har man skabt en ganske flydende oplevelse, men det grafiske styrkes kun af det fantastiske soundtrack skabt af David Wise. Hele vejen gennem eventyret lyder nogle glade og stemningsfyldte melodier, som man ikke kan andet end at blive i godt humør af at lytte til, og det skaber en perfekt atmosfære.


Den største styrke ved spillet er, at det føles fuldkomment unikt. Aldrig tidligere har jeg prøvet at blive stillet i rollen som en krybende slange, og det føles ganske enkelt godt, når man får styr på styringen og kommer ud over eventuelle startvanskeligheder. Jeg har set folk på nettet kritisere styringen for ikke at være responsiv, men der er nærmere tale om et spørgsmål om tilvænning, og personligt havde jeg ikke de vilde problemer på den front. Når jeg fejlede, så var det i hvert fald ikke på grund af styringen, men nærmere grundet utålmodighed, og når man skal sno sig rundt om bambusstænger i luften, så er det altså med at tage sig tid, men stadig være effektiv når det er krævet.

Min tid brugt på en gennemspilning vidner også om, at der er tale om et udfordrende spil, hvilket er positivt, når der blot er 15 baner i spillet, og heldigvis er udviklingen i sværhedsgrad ganske god. Det er på mange måder faktisk udfordringen i at samle alle Wisps og Gatekeeper Coins, der skaber spillet, kan man sige, og det er heldigvis en form for udfordring, der tiltaler sådan en som mig. Jeg bliver ganske enkelt hurtigt besat af at få fat på det her samleobjekt, som jeg med garanti ikke vil få i første hug, og selv om jeg kommer til at ærgre mig gang på gang, når det mislykkes, så udløser det også en god følelse, når objektet endelig er i hus med Noodle tilbage i sikkerhed et checkpoint aktiveret. Det er meget muligt ikke for alle, men dem der kan lide en udfordring vil synes om det.


Det dårlige:
Da jeg spillede Snake Pass igennem på mit TV, så lagde jeg ikke så meget mærke til det, men spillet har som nogle måske har set det fået nogle hug for sin rumble-brug. En test onsdag aften i handheld mode viste det ret tydeligt, for ved opsamling af Wisps kom der ganske enkelt en skingrende metallisk lyd fra konsollen, når controllerne vibrerede, men Sumo Digital har heldigvis allerede fikset problemet med en opdatering, så det skal de have ros for. Hvorfor der så overhovedet skal være vibrationer, når man indsamler Wisps er til gengæld et godt spørgsmål, og der er ingen rystelser implementeret for opsamling af andre objekter. Der giver den svage rysten, når man klamrer sig til overflader nok mere mening, men det er nu hverken noget der gør til eller fra for spiloplevelsen.

Jeg er derimod straks mere kritisk over for spillets håndtering af kombinationen mellem samlerobjekter og checkpoints. Når man samler noget op i spillet, så sker der nemlig det, at en infografik ryger op på skærmen og viser status for den pågældende bane, og så skulle man jo tro, at man ville være i stand til at sikre sig gennem aktivering af et checkpoint. Desværre ikke, for det tæller åbenbart, først når grafikken forsvinder, og aktiveres et checkpoint mens billedet er på skærmen, så mister du altså et indsamlet objekt, hvis du dør, før du får aktiveret et checkpoint på ny. Det er ikke helt i orden, og mærkeligere er det måske, at eventuelt aktiverede håndtag og lignende ikke nulstilles på samme måde, hvilket faktisk førte til, at jeg i en bane ikke kunne få en Wisp overhovedet efterfølgende. Først da jeg besøgte banen på ny kunne jeg få fat på den og på den måde gennemføre banen 100 %.


En sidste ting, som jeg allerede har nævnt tidligere, er, at spillet er en kort fornøjelse, hvis man ikke bekymrer sig om samlerobjekter. Der er ganske enkelt for lidt at tage sig til, hvis man ikke gider at finde dem alle, og her hjælper det nok ikke, at man på Switch ikke har den Time Attack-del med leaderboards, som der findes på andre platforme. Det er som om, at man får mindre ud af spillet på Nintendos platform, og på min gennemspilning undrede jeg mig i første omgang over en lyd, som blev spillet, når jeg kom i nærheden af nogle figurer. Det viser sig, at dette har en betydning i forhold til en achievement på konkurrerende platforme, men man har altså valgt, hverken at fjerne lyden eller indbygge udfordringerne i spillet på Switch, og så skaber det egentlig kun forvirring for spilleren.

Konklusion:
Snake Pass ser ikke blot fantastisk ud på overfalden og lyder eminent, men byder faktisk også på en solid spiloplevelse. Det at styre en slange rundt i de flotte 3D-miljøer ved at sno den fra side og til side og rundt om alverdens bambusstænger gør simpelthen spillet til noget helt unikt, og så snart man har fået lært styringen at kende, så føles det godt at klare sig igennem den ene passage sværere end anden. Ikke bare er udviklingen i sværhedsgrad god, men der er også en virkelig god atmosfære hele vejen gennem spillet, som kommer til udtryk i musikken såvel som bevægelserne hos vores umage makkerpar. Jeg vil ikke sige, at det er spil for alle, og er man ikke interesseret i samlerobjekter, så går en stor del af spillets fundament i stykker, da det derved bliver alt for kort en fornøjelse. Her skal man også tage i mente, at Switch-versionen ikke har Time Trials som på de andre platforme, og desuden er der små fejl relateret til spillets måde at håndtere checkpoints og samlerobjekter på. Det er dog også ting, som let kan rettes gennem opdateringer, og alt i alt, så får man stadig et ganske godt spil til prisen på 150 kr., hvis man vel og mærke bruger tid på at samle alt.

Spillet fylder 4,1 GB (inkl. opdatering).

Kommentarer: