5
apr
2017

Yo-kai Watch 2: Bony Spirits / Fleshy Souls (3DS)

Skrevet af KJ85

Sidste år kunne vi for første gang i Europa prøve kræfter med det japanske fænomen, Yo-kai Watch, fra spilmagerne hos Level-5, da Nintendo bragte det her til i slutningen af april, men på det tidspunkt havde serien allerede taget et spring yderligere i popularitet i dets hjemland med udgivelsen af en 2’er i hele tre versioner (den sidste dog omkring et halvt år senere end de andre) tilbage i 2014. Konceptuelt havde serien altså taget den samme taktik, som vi kender fra Pokémon-serien, i brug, hvor to spilversioner udgivet simultant indeholder eksklusive figurer, der kun kan fås i den ene version. Nu er tiden så kommet til, at vi også her kan få fat på disse spil, når Yokai Watch 2 udgives på fredag i henholdsvis Bony Spirits- og Fleshy Souls-versionen. Hvordan disse to titler skiller sig ud fra hinanden og sidste års udgivelse, det er noget af det, som der behandles i denne anmeldelse.

Yo-kai Watch 2: Bony Spirits / Fleshy Souls er naturligvis RPG-spil som deres forgænger, og hver version af spillet har 12 Yo-kai, som du kun kan blive venner med netop der. Det er til gengæld den eneste forskel, som har indflydelse på spillets gang, og før du foretager et eventuelt valg af version, kan du således med fordel slå de versions-eksklusive Yo-kai op på nettet. Personligt har jeg haft adgang til begge versioner af spillet, men det blev Bony Spirits, som jeg kørte igennem, og Fleshy Souls har jeg således blot spillet i en håndfuld timer, hvor jeg greb spillet lidt anderledes an for at se, hvordan det ville påvirke min opfattelse af det. I stedet for at give jer en fuldkommen gennemgang af det nye eventyr, så vil jeg dog denne gang koncentrere mig om ting, der skiller sig ud i forhold til originalen fra sidste år, og vil du have en mere grundig viden om det basale, så kan du med fordel læse anmeldelsen af første spil i serien.


Man genforenes hurtigt med Whisper.


I Yo-kai Watch 2 befinder vi os atter i rollen som femteklasseseleven Nathan (Nate) Adams eller Katie Forester, alt efter om man vælger at spille som dreng eller pige, men man kan altså også denne gang frit navngive sin karakter. Det er sommerferie, og spillet indledes med, at to hekse sletter din hukommelse og tager dit Yo-kai Watch, men du får naturligvis begge dele tilbage inden længe. Efter at have været på indkøb med dine forældre og set dem komme godt og grundigt op at skændes over, om der skal købes Spirit Doughnuts eller Soul Doughnuts, så render du ind i dine venner og fanger insekter med dem på legepladsen, men på vej hjem bliver du pludseligt tiltrukket af en gyde. Her ligger en underlig butik kaldet Memory Store, og i butikken får du øje på et ur, som du får lov at købe yderst billigt. Ja, du får det faktisk gratis og må i stedet proppe dine penge i en kapselautomat udenfor, og ikke overraskende er det her du atter møder Yo-kai-butleren, Whisper.

Uret fra den mærkelige butik var naturligvis et Yo-kai Watch, og mødet med Whisper sætter gang i hukommelsen, men alt er endnu ikke tilbage til det gamle. Du mangler nemlig en af dine mest fremtrædende venner fra den åndelige verden i form af katten Jibanyan, og ham opsøger du på stedet, hvor I mødtes første gang. I bliver naturligvis venner på ny, og nu kan du igen opstøve Yo-kai rundt omkring i Springdale, kæmpe mod dem og potentielt blive venner med dem. Inden længe finder du en skabning kaldet Brushido, som du efter en kamp bliver venner med, og dette er mere eller mindre afslutningen på første kapitel ud af i alt 10 af slagsen samt starten på det virkelige eventyr.


Jibanyan forsøger stadig at kæmpe mod biler, hvor han i sin tid blev kørt ned.


I løbet af historien vil du denne gang blive involveret i en opblusset konflikt mellem to lejre i Yo-kai-verdenen, hvis medlemmer går under navnene Bonies og Fleshies, og det er naturligvis dette, som har ledt til titlerne på de to versioner af spillet. Før det når så vidt, så kommer du dog ganske hurtigt til at åbne op for stort set alle områder af Springdale kendt fra det oprindelige spil, og for at kunne nedlægge en større boss på taget af skolen, så skal der naturligvis dannes venskaber med flere åndelige væsner. Dette fører til en forholdsvis tidlig opgradering af dit ur, som gør det muligt at finde lidt stærkere Yo-kai i det fri, og på din vej til dette punkt i spillet møder du blandt andet Baku, der tillader dig at blive ude efter mørkets frembrud ved at spise dine drømme og imitere, at du sover trygt i din seng, og du får også lov til frit at vælge en af tre Yo-kai fra kapselautomaten ved brug af en særlig mønt. Det er med andre ord ikke det store problem at få sammensat et fuldt hold af seks Yo-kai og blive klar til kampen mod spillets første boss.

Da du første gang bevæger dig rundt efter mørkets frembrud, så introduceres du som i det første spil for Terror Time, hvor du bevæger dig rundt i en del af byen og forsøger at undgå en stor rød trold, indtil det er muligt at undslippe gennem en port. Denne del af spillet er dog blevet ændret en del siden første spil i serien, så i stedet for at have kister rundt omkring med gode sager, så indsamler man Oni Orbs, som ved vellykket flugt veksles til en særlig mønt, der efterfølgende bruges i en speciel kapselautomat – jo flere Orbs du samler, jo bedre chance er der for at få de gode præmier. Ud over Orbs kan du også finde genstande, som kan hjælpe dig under flugten ved bl.a. at fjerne udholdenhedsbegrænsningen under løb i et stykke tid eller gøre det muligt at aflede de mange Yo-kai, der vil tilkalde trolden, hvis de spotter dig.


Terror Time introduceres første gang med en lille mellemsekvens.


Undervejs gennem spillet følger man naturligvis den overordnede historie, der består af forskellige små dele med hver deres mål, men af og til skal der klares forskellige anmodninger, før historien kan fortsætte. Således vender både anmodninger og tjenester tilbage fra det første spil, men denne gang er der for hver af disse angivet et anbefalet niveau for ens hold af Yo-kai, for at indikere hvor langt man bør være, og man får af og til også selv lov til at vælge sin belønning for at klare opgaven. Gennem ændringer som disse har man sørget for at sprede tilgængeligheden af opgaver ud over hele spillet, og der er såmænd også en del anmodninger at komme efter, når historien er gennemført. For at gøre det let at overskue, så kan man til enhver tid gennem menuen slå vejvisning til på de accepterede anmodninger eller tjenester og derved gøre det let at finde frem til vigtige lokationer, men der vises ikke nødvendigvis vej døgnet rundt, da tidspunkter kan være en faktor i forhold til de enkelte opgaver.

Som efterfølger til sidste års udgivelse, så er det kun naturligt, at spiluniverset denne gang er blevet udvidet, og med mere end 350 Yo-kai at lokalisere og blive venner med, så er der nok at se til. Hvordan universet er udvidet, det kommer for første gang til udtryk i fjerde kapitel, hvor du skal besøge din bedstemor i Harrisville, og for at komme dertil skal du ud på en lille togrejse. Under togturen kan du blive opsøgt af Yo-kai, der vil kæmpe, eller personer, som vil forære dig ting, men af og til vil du også bare starte en samtale med Whisper og Jibanyan om et tilfældigt emne. Du kan vælge at stige af toget på en del forskellige stationer, men kun på enkelte af dem kan du forlade perronen, og det skal du jo så altså i Harrisville. Her vil du lære, at din bedstefar i sin barndom opfandt det allerførste Yo-kai Watch, som går under tilnavnet Model Zero, og til trods for, at han nu er død, så kommer du rent faktisk til at assistere ham.


I Harrisville finder du en mystisk Yo-kai, der er vigitg for historien.


Nu tænker du nok, at det lyder ret mærkværdigt at assistere sin afdøde bedstefar, men der findes naturligvis en Yo-kai, som tillader dig at rejse 60 år tilbage i tiden, og det er altså et særligt spejl, Miradox – lidt i stil med Mirapo, der som sidst tillader til at rejse direkte mellem forskellige lokationer i blandt andet Springdale. Adgang til Mirapo og Miradox får man ca. halvvejs gennem spillets kapitler, og efter at have skaffet materialerne til din bedstefars opfindelse, så får du rent faktisk lov til at beholde Yo-kai Watch Model Zero. Med det i din besiddelse bliver du i stand til at se særligt onde Yo-kai kaldet Wicked Yo-kai, og du får nogle nye værktøjer at gøre brug af i spillets kampe.

De centrale dele af spillets kampsystem har ikke ændret sig siden sidst. Du kan stadig bringe seks Yo-kai hver tilhørende en af otte stammer med dig i kamp, og du kan skifte de tre aktive af dem ved at rotere urskiven på dit Yo-kai Watch. De kæmper stadig helt automatisk gennem handlingerne Attack, Technique, Guard, Inspirit og Loaf, og du kan aktivt igangsætte deres specielle Soultimate Move, udvælge et mål for dit holds angreb og anvende items til forskellige formål såvel som rense dine Yo-kai for dårlige effekter. Det nye er, at du med Model Zero får mulighed for at anvende M Skills i stedet for Soultimate, og disse stærkere versioner af Soultimate tømmer ikke bare dit Soul Meter hos den anvendte Yo-kai men også for dens nabo på begge sider – altså skal hele tre Soul Meters være fyldt for at bruge det. Foruden M Skills, så bliver Target udskiftet med Poke, som er en funktion, du kan bruge, når en modstander dovner eller er inspirited, og gennem denne funktion kan man prikke til sine modstandere. Hvor man prikker figurerne, det vil påvirke udfaldet af at benytte funktionen, og med den rette timing kan man skade modstanderen, få ekstra penge med sig fra kampen, genopfylde sine Soul Meters, eller få større chancer for at blive venner med den pågældende Yo-kai. Når man har fået Model Zero, så kan man i øvrigt frit skifte mellem de to versioner af sit Yo-kai Watch under kamp med et tryk i centrum af uret.


Kampsystemet er som vi kender det, indtil Model Zero modtages.


Nyhederne i spillet stopper dog ikke her, og som en ret central del af spilet, så er din rygsæk blevet skiftet ud med en tablet (Yo-kai Pad), som du løbende vil modtage nye apps til. Gennem disse apps kan du blandt andet gemme dit spil i dagbogen, kigge nærmere på din inventory og organisere dine Yo-kai Medals, men som tidligere, så skal du opsøge Eyepo på en af dens lokationer for at lave deciderede udskiftninger på holdet. Det er også gennem din tablet, at du tilgår indstillingerne for spillet og kan læse eller genlæse de mange hjælpende forklaringer af forskellige ting, som du bliver smidt i hovedet i starten af spillet, og naturligvis finder du også en komplet oversigt over Yo-kai, som du har mødt og eventuelt er blevet venner med i det såkaldte Medallium. Som nævnt tidligere, så kan du også danne dig et overblik over igangværende anmodninger og tjenester gennem en applikation, og de såkaldte Yo-kai Spots, som angiver hints til mystiske hændelser rundt omkring har også fået sig en app i dette spil.

Funktionerne i de otte apps, der er beskrevet ovenfor, er sådan set ikke nye, men det er de til gengæld til en hvis grad i de resterende 12. For at gøre det lettere at fange forskellige insekter og fisk, så er der denne gang en app med overblik over, hvor de kan fanges, og der er kommet 80 trofæer, som kan skaffes på forskellig vis. Både Yo-kai Cam, som tilføjer Yo-kai til billeder tager med 3DS’ens kamera, og Yo-criminals, som er særlige Yo-kai, du skal fange indenfor en bestemt tidsperiode, har også fået apps i spillet, så det er lettere at administrere. Dertil kommer apps til musik såvel som film, og der er en app, hvor du kan se nærmere på figurernes 3D-modeller og høre deres intro. Ja, der er tilmed en applikation med vejrudsigten, som vises for alle tre byer, som du kan besøge i spillet.


Yo-kai kan findes et hav af steder – blandt andet under sodavandsautomater.


De sidste fire applikationer i spillet er alle relaterede til spillets multiplayer-del så at sige. Der er en app, hvor oplysninger om spillere mødt via StreetPass vil blive gemt, og gennem en anden app er det muligt at kæmpe mod andre spillere. Denne gang kan det ikke blot foregå lokalt mellem to maskiner, men også online, og der kan man spille mod venner såvel som tilfældige spillere med et hold, hvor alle Yo-kai er låst til niveau 60. Der er visse regler, som skal overholdes i forhold til rangen af de udvalgte Yo-kai, og vælger man at deltage i tilfældige kampe, så stiller man samtidig op for enten Bonies eller Fleshies. Dette kan føre gevinster med sig, hvis ens hold ender som den samlede vinder af kampene udkæmpet hver uge. Det er også denne gang som noget nyt muligt at bytte Yo-kai Medals både lokalt og online, og så kan man samle op til fire spillere lokalt og spille Yo-kai Watch Blasters – et minispil udledt af Terror Time, hvor man i stedet for spillets hovedperson tager kontrol over en udvalgt Yo-kai med muligheden for at nedkæmpe de store trolde og derigennem få mange Oni Orbs med sig. Stats for den valgte Yo-kai har en betydning i dette minispil, og man skal naturligvis samarbejde for at komme helskindet igennem udfordringen. Spillet kan også spilles alene, og der kan vælges mellem flere niveauer, som har indflydelse på, hvor gode præmier, der kan opnås.

Mange nye funktioner er altså tilføjet gennem den såkaldte Yo-kai Pad, men der er naturligvis også nævneværdige tilføjelser, som er værd at holde øje med, når du render rundt og undersøger områderne i spillet. Forholdsvis tidligt vil du således blive introduceret for skilte kaldet Baffle Boards, og efter at have fundet sådan et med linsen på dit ur, så skal du med hjælp af tre ledetråde finde ud af, hvilken Yo-kai skiltet refererer til. Finder du løsningen, så får du mulighed for at placere den pågældende skabning på stedet, hvis du ellers er venner med den, og dette kan så føre nogle gode ting med sig – permanent rabat i en butik, muligheden for at skifte vejret, adgang til nye områder osv. Foruden disse skilte, så vil du finde døre kaldt Gates of Whimsy, der fungerer som portaler til tilfældige rum med en udfordring i en af fire forskellige kategorier, og for at klare udfordringerne får du Gate Globes, som skal bruges i forbindelse med en længerevarende anmodning.


Løser du gåden på et Baffle Board, så kan det føre gode ting med sig.


Fusioner er selvfølgelig også en del af spillet denne gang, og det er stadig den eneste måde at udvikle enkelte Yo-kai på, men i et tempel i Harrisville får man her noget nyt at benytte overskydende Yo-kai Medals til. Gennem en funktion kaldet Soulcery kan man nemlig uddrive en Yo-kais sjæl for i stedet at opnå Soul Gems, der kan benyttes som alt andet udstyr i spillet til at gøre en Yo-kai stærkere på visse parametre. Forskellen på Soul Gems og almindeligt udstyr er blot, at Soul Gems også kan fusioneres for på den måde at blive effektmæssigt opgraderet. Som en sidebemærkning til udstyr kan det i øvrigt nævnes, at det og mange andre ting denne gang som noget nyt også kan fås i et lotteri, hvor man kan indløse lotterisedler fundet rundt omkring og straks se, om man har vundet.

Står det ikke klart, så er der altså foruden alt det gamle rigeligt med nye tiltag i de nye spil, og der er tilmed en ekstra dungeon at kaste sig over, hvis man forbinder sin version af spillet med den anden version, hvilket kan gøres lokalt mellem to maskiner eller gennem brug af begge spil på en og samme konsol. Der er med garanti også ting, som jeg ikke har fået nævnt, men nok er blevet skrevet nu, og vi skal videre til bedømmelsen.


I de såkaldte ”dungeons” kan man se fjendtlige Yo-kai – også på kortet – uden at bruge linsen på uret.


Det dårlige:
Stik mod den normale opbygning, så har jeg valgt at starte med de negative aspekter vedrørende Yo-kai Watch 2, men det er egentlig ikke fordi, at der er en hel masse at brokke sig over. Det svageste punkt i spillet er formentlig dets historie, som ikke rigtig tager fart, før man er kommet halvvejs gennem spillets kapitler, og det synes jeg er lidt ærgerligt. Det er måske ikke det vigtigste aspekt i spil som Pokémon og dette, men det er alligevel medvirkende til, at man nærmest ikke kommer til at bekymre sig om spillets hovedpersoner, og på en eller anden vis, så hænger det ikke helt så godt sammen som i det første spil. Det føles lidt som om, at historien bare er der for at være der, og jeg kom såmænd også hurtigere gennem den i dette spil. 29 timer tog det mig at nå rulleteksterne, men jeg kunne sagtens have været endnu hurtigere, hvis ikke spillet havde taget et usædvanligt hop i sværhedsgrad i anledning af den sidste boss. Hele vejen til dette punkt i spillet havde jeg ikke problemer med blot at have en enkelt healer på mit hold, men det var altså umuligt at overleve sådan til sidst.

De fleste ændringer/tilføjelser foretaget siden første udgivelse er jeg overvejende positiv omkring, men der er lige et enkelt element, som jeg simpelthen ikke kan finde mig til rette med, og det er togturene. Det kan godt være, at børn i den virkelige verden finder togkørsel interessant og kan få tiden til at gå med at stirre ud gennem vinduerne, men det fungerer bare ikke, når man her skal sidde og vente på at blive fragtet fra A til B. Ja, der er indført elementer, som af og til kan underholde os undervejs, men man støder meget hurtigt på de samme samtaler mere end en gang, og generelt føles tiden ufattelig lang, når man transporteres fra station til station. Jeg kan derfor kun anbefale at aktivere Mirapo i nærheden af de betydende stationer, så hurtigt som muligt, så man kan tage turen fra by til by på få sekunder frem for flere minutter.


Togturene bliver hurtigt kedelige.


Det gode:
Med det negative ryddet af vejen, så er det til gengæld også på sin plads at rose Yo-kai Watch 2 for den udvikling, der er sket siden sidste år. Det er måske lidt tyndt at genbruge de fleste lokationer fra første spil i serien, men ser vi bort fra det, så hersker der stadig en god portion charme over universet, og der er mange gode argumenter for, at vi har med en bedre udgivelse at gøre end sidst. Grafisk er der ikke noget, der har ændret sig væsentligt siden første udgivelse, men det var så også ganske tilfredsstillende på det punkt i forvejen, og vi har på lydsiden fået tilhørt en frisk introsang, som sætter spillet godt i gang – personligt synes jeg bedst om Bony Spirits-mixet – så alt i alt er indpakningen i orden.

En ting, som jeg kritiserede sidste års udgivelse for, var, at det føltes for svært at blive venner med en masse forskellige Yo-kai, og som et centralt element i spillet, så er det heldigvis noget, der er blevet taget hånd om. Måske er de procentmæssige chancer for at opnå venskab blevet sat op, men ikke nok med det, så har man som spiller klart en bedre mulighed for at forbedre sine venskabschancer i kampene. Dette kan stadig gøres ved at forære mad til fjenderne, men nu er det ikke længere nogen gættekonkurrence, for holder man markøren over en fjende med brug af Target, så fremhæves både tilhørsforhold, elementtype og favoritmad, hvilket er en fænomenal tilføjelse. Dertil har vi så de muligheder, som Yo-kai Watch Model Zero tilfører, hvilket kan øge sandsynligheden for venskab endnu mere under visse forudsætninger, og der er ingen tvivl om, at jeg opnåede langt flere Yo-kai Medals på min vej gennem historien i det nye spil, hvilket gjorde det hele en tand sjovere.


Det er lettere at få nye Yo-kai-venner denne gang, og det lægger op til flere udskiftninger.


Jeg kan generelt godt lide, at man har bevaret så mange ting fra det første spil for så at forbedre eventuelle svagheder og indføre enkelte nye tiltag til at supplere oplevelsen. F.eks. var indfangning af insekter og fisk ikke en del af spillet, som tiltrak mig særligt sidst, men nu hvor det gennem en applikation fremgår, præcis hvor mange der er (hele 198 stk.), og hvor de kan fanges, så er det blevet en noget sjovere størrelse at have med at gøre, og der er rent faktisk også nogle ganske gode belønninger at se frem til, hvis man fanger en masse dyr og sælger dem til den lokale dyrehandler. Lidt det samme går igen med Terror Time, som jeg aldrig rigtig gad sidst, men den opdaterede version er så meget bedre, fordi den ikke føles uretfærdig. Ja, bare sådan en lille ændring, som at Yo-kai under dit holds niveau ikke længere farer i flæsket på dig automatisk, det er med til at polere oplevelsen.

I det hele taget så er en af spillets helt store styrker, at der er så meget at tage sig til, og det er slet ikke noget problem at finde ting at give sig til efter gennemførsel af historien. Nej, det er jo nok nærmere der, man kommer til at bruge mest tid, hvis man falder for spillene, og det er også her, at størstedelen af spillets bosser kan findes, hvilket gør det ekstra interessant at gå på opdagelse. Nogle af dem kan muligvis lokaliseres allerede tidligere, i takt med at ens ur opgraderes fra E til A-rang, men det er først efter gennemspilningen af historien, at du kan få opgraderet til S-rang og dermed få adgang til de sidste områder rundt omkring. Netop bosskampene er lidt af et højdepunkt for mig, og der venter bestemt nogle udfordrende nogle af slagsen i blandt andet Infinite Inferfo, som også er vendt tilbage som en del af efterspillet. Personligt har jeg allerede fordoblet min spiltid, siden sidste boss i historien blev nedlagt, og der er stadig masser at se til.


Man kan let bruge en masse tid på ting som at fiske og fange insekter.


De mest markante tilføjelser i spillet er vel de nye multiplayer-tiltag, og til trods for, at jeg ikke har haft mulighed for at teste dem, så er der vist ingen tvivl om, at disse vil gavne spillet. Muligheden for at bytte Yo-kai Medals med sine venner vil gøre det lettere at opnå et komplet Medallium, og det er bestemt bekvemt, at man nu også kan kæmpe mod andre over nettet. Det giver bare en hel anden fællesskabsfølelse, når man har mulighed for at dele sine oplevelser med andre på den måde. Minispillet, Yokai Watch Blasters, der dog kun kan spilles lokalt, lader også til at have en fin dybde med muligheden for at vælge Yo-kai tilhørende en af fire roller, som hver især har egenskaber, der kan komme til gavn. Selv fandt jeg det eksempelvis ret effektivt at bruge en Ranger til at tage de mindre fjender ud på afstand, og mon ikke også både Fighter, Tank og Healer nok skal være til gavn, hvis man forsøger at nedlægge en Oni sammen med andre. Det lader i hvert fald til at være et sjovt lille spil, hvis man kan samles nogle stykker omkring det, og der er ikke så underligt, at der i Japan er kommet spin-offs baseret på minispillet.

For at få mest muligt ud af spillet, så er det altså rart at kende andre med spillet – eventuelt med den anden version, så man kan få adgang til den ekstra dungeon – men man kan nu sagtens få masser ud af det alene også. Det kan til gengæld godt betale sig at bruge lidt tid på at kommunikere med andre og finde QR-koder (indløses i banken) og passwords (indløses på posthuset) på nettet, hvis man vil have adgang til nogle ekstra mønter til den sædvanlige Crank-a-kai (kapselautomat), og herigennem kan man såmænd også få items, der gør det muligt at finde særlige Yo-kai, som man kan blive venner med. Dette er altså yderligere et aspekt af spillet, som man kan bruge tid på, og det gør det til mere end bare en spiloplevelse.


Dette er spillets første boss. En stærkere udgave af den kan findes, hvis begge spilversioner forbindes.


Konklusion:
Det børnevenlige RPG-spil, der med en vis dybde gemt i sine systemer også appellerer til et ældre publikum, vender stærkt tilbage i Yo-kai Watch 2: Bony Spirits / Fleshy Souls, og har du ikke prøvet kræfter med serien tidligere, så er det måske nu du skal overveje det. De fleste svagheder ved det første spil er der blevet gjort noget ved, og der er blevet tilført rigeligt med nye ting, som forbedrer spiloplevelsen yderligere – ikke bare ting, der gavner den enkelte, men også vigtige funktioner, der gør det lettere at dele sine oplevelser med andre spillere. Med mere end 350 Yo-kai at blive venner med på den ene eller anden vis, så er der, uanset hvilken version du måtte vælge, masser af spiltid i vente, og der er rigeligt med ting at give sig til også efter gennemspilning af historien. Netop historien er desværre ret svag, men sammen med de voldsomt kedelige togture er det til gengæld også, hvad der er af dårlige elementer, og vi er ikke langt fra et spil i topklasse.

Spillet fylder 24.438 blocks.

Karakter

4/5

For de yngsteFor de yngste
Fremragende lydFremragende lyd
Nemt at gå tilNemt at gå til
Diskuter
1
Gå Tilbage
Level 50
17396500 XP
#1:  KJ85 - 5. Apr 2017 16:52

Så fik jeg skrevet en anmeldelse af disse spil til jer. Håber den kan bruges, og spørg endelig læs, hvis der er noget I vil vide mere om Smiley

citer indlæg

Side: 1Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?