21
apr
2017

Mr. Shifty (Switch eShop)

Skrevet af KJ85

I 2015 dannede et hold af rutinerede spiludviklere firmaet Team Shifty, og siden da har det australsk-baserede hold arbejdet hårdt på deres første udgivelse. Resultatet deraf hedder Mr. Shifty, og med tinyBuild Games som udgiver blev spillet lanceret torsdag i påsken til både PC og Nintendo Switch, før det senere sendes på gaden til andre platforme. Spillet kan dermed i konsolregi betegnes som en tidsbegrænset eksklusiv-titel på Nintendos konsol, men er spillet så også værd at købe? Det ser vi på her.

Mr. Shifty er et 2D action-spil set fra et fugleperspektiv, hvor man som spiller tager kontrollen over den titulære figur af samme navn, og i spillet sendes han ind i en særligt bevogtet bygning for at stjæle en vis genstand. Bygningen er Olympus Tower, den mest sikrede bygning i verdenen, som tilhører Chairman Stone, der er under mistanke for korruption, illegal våbenteknologi og narkotikasmugling, og med Mega Plutonium i sin besiddelse kan Chairman Stone skabe et frygteligt våben. Det kan du ikke lade ske, så jobbeskrivelsen er simpel: Bryd ind, få fat på plutonium-kernen og flygt omgående derfra. Sådan lyder det i hvert fald fra din guide, Nyx, der gennem din øresnegl konstant hjælper dig på vej.


Det er denne bygning, du skal bryde ind i.


I spillets første bane vil du lære, at Mr. Shifty ikke er nogen helt almindelig fyr. Han kan nemlig teleportere sig over korte afstande (Smiley, hvilket kan bruges til øjeblikkeligt at skifte fra et rum til det næste, og det kommer ham bestemt til gode i dette job. Overalt i bygningen befinder der sig nemlig skarpt bevæbnede vagter, og for at komme gennem hvert område i en bane skal disse vagter nedlægges – oftest med de bare næver. Han må derfor konstant benytte sin særlige evne til at komme i sikkerhed for projektiler eller til at sætte et overraskende angreb ind.

Olympus Tower har naturligvis mange etager, og målet i hver bane er i sidste ende at nå frem til elevatoren, som fører Mr. Shifty videre på sin færd. Før han kommer så langt, skal adskillige områder på den pågældende etage dog gennemsøges, og fjenderne, hvilke der introduceres nye af løbende, skal nedlægges på vejen, før næste område låses op. Som udgangspunkt sker det som sagt med to-tre knytnæveslag, men rundt omkring i bygningen kan man også finde forskellige ting at benytte som våben, og det kan være alt fra kaffekrus, keyboards og puder (kasteskyts) til koste, pinde og sværd (slagvåben), som kan benyttes et vist antal gange, før de går i stykker. Alle former for angreb udføres på samme knap (Y), mens man på A kan kaste ting fra sig for at samle noget nyt op.


Elevatoren åbnes, når du har besejret de tilstrømmende vagter.


Alt i alt består spillet af 18 baner, og det er ikke kun stærkt bevæbnede vagter og hårdtslående bodybuilder-typer, som man skal passe på. Bygningens sikkerhedssystem er således også udstyret med laserstråler, som man skal undgå kontakt med, og af og til vil det være nødvendigt at slukke disse ved en terminal for at komme videre. Der foruden er der flere steder eksplosive tønder, som man ikke vil være i nærheden af, hvis de bevæbnede vagter rammer dem med et projektil, og der er sågar kanoner, som fyrer alt fra almindelige projektiler til eftersøgende missiler afsted efter Mr. Shifty. På nogle etager er der ligefrem også udlagt miner, som detonerer lidt tid efter, at man har nærmet sig dem, men disse kan også samles op og kastes efter fjenderne. Der er med andre ord masser af ting, som kan sætte dig ud af spillet, og mister man livet, så må man starte forfra i det pågældende område af banen.

På et tidspunkt i spillet formår Chairman Stone også at tage Mr. Shifty til fange, og her indføres så særlige maskiner, der sætter din teleporteringsevne ud af spillet. Dette indikeres grafisk i spillet som blå områder, og ved at smadre de undertrykkende maskiner kan man få sine evner tilbage. Det er ret vigtigt at være smart her, da teleporteringsevnen er meget nødvendig for at overleve, og når man har den, så kan man opbygge sig en ekstra fordel ved at være konstant over sine modstandere. Nederst på skærmen finder man nemlig en bar, der opfyldes, når man eliminerer en fjende, men tømmes når man er passiv, og formår man at fylde den, så sløves tiden kortvarigt, hvis projektiler fra en fjende er på vej mod dig. I denne tilstand kan man således let navigere rundt mellem kugleregnen og tage nogle fjender ud, før de atter får muligheden for at se sig omkring.


Her er Mr. Shifty ikke i stand til at teleportere.


Udnytter man Mr. Shiftys evner til fulde, så bør de fleste baner kunne gennemspilles på mindre end et kvarter, men de sidste tre baner vil formentlig tage noget længere tid. Her bliver det nemlig for alvor udfordrende, og tredjesidste bane kostede mig faktisk over 100 liv, hvorfor jeg brugte mere end en time på netop den bane – dette holder spillet naturligvis styr på, så man kan forsøge at forbedre sig senere. Hele tiden skal man være opmærksom på ikke bare at teleportere løs, for fem hurtigere teleporteringer i træk vil gøre det umuligt for Mr. Shifty at bruge sin særlige evne i et kort stykke tid, og hans styrke kan dermed blive en svaghed, hvis ikke man er forsigtig. Det er dog som oftest ikke noget problem, da firkanterne indikerende de fem træk også fyldes op ret hurtigt, når man sørger for ikke at overbruge hans evne.

Det gode:
Mr. Shifty har som spil mange gode kvaliteter, og det ser sådan set også ganske fornuftigt ud fra et grafisk perspektiv. Det lidt tegneserie-agtige udseende, hvor uskadeliggjorte fjender agerer som kludedukker, fungerer nemlig fint i samspil med fugleperspektivet, der sikrer et godt overblik, og vil man være lidt på forkant kan man altid kigge, hvad der venter i nærheden med den højre analog – en ting der er ret rart. På lydsiden akkompagneres lydeffekter af elektroniske rock-melodier, som måske bliver lidt ensformige at lytte til i længden, men de passer egentlig også ret godt til det actionfyldte gameplay, og det formår dermed at sætte den rette stemning i forhold til det pres, man som spiller er udsat for. Her er det en ret fin detalje med lounge-musikken i elevatoren mellem banerne, for der kan man endelig slappe af efter at have overstået strabadserne på en etage.


Denne afslappende elevatortur er velfortjent.


At der konstant er action for alle pengene, det er naturligvis også med til at skabe en god oplevelse for spilleren, og der går sjældent mere end 10 sekunder mellem, at man skal reagere på sine omgivelser. Man bliver altså som spiller holdt til ilden, og heldigvis bliver man også hjulpet godt på vej af auto-sigte, som sikrer, at man ikke bare slår ud i den blå luft, når man er omgivet af fjender. Det er ret essentielt for spillet, og det fungerer fremragende, så her er der intet at klage over der. Ja, generelt vil jeg faktisk sige, at alle gameplay-mekanikker er implementeret på tilfredsstillende vis – lige fra alt vedrørende teleportering til brugen af våben og angreb.

At spillet er utroligt simpelt at gå til, det hjælper også på det hele, for midt i virakken skal man stort set kun koncentrere sig om at trykke på B og Y. Det er meget rart, at man ikke distraheres af en mærkelig styring, men banedesignet er også noget af det, som er med til at gøre spillet til en god oplevelse. På de fleste etager er der eksempelvis masser af vægge, søjler og statuer, som man kan søge dækning bag, men man skal stadig være opmærksom, for en glasrude byder ikke på nogen sikkerhed, hvis en projektilskydende fjende står på den anden side, og dem er der altså også en del af. Smadrer man en fjende gennem en tynd væg, så kan man også miste sin dækning på den måde, men man kan til gengæld også udnytte omgivelserne ved at sparke døre direkte i fjæset af sine modstandere, og det er den slags interaktion med miljøet omkring Mr. Shifty, som gør spillet særligt levende.


Med slow-motion-effekten aktiveret er det med at slå til.


En sidste ting værd at fremhæve er, at sværhedsgraden synes at stige i et fornuftigt tempo, så man som spiller har god mulighed for at blive fortrolig med det hele, før det for alvor bliver svært. Det sker selvfølgelig gennem en gradvis introduktion af nye fjendetyper, der går fra de simpleste nævnt i spilbeskrivelsen til hurtige ninjaer og fjender med raketstyr, men der kommer også langt flere fjender i de senere baner, og farerne bliver generelt flere. Med undtagelse af bane 16, hvor man i en sektion er udfordret på plads, så synes det altså som en ret god måde at gøre det på, og det bliver ikke rigtig unfair på noget tidspunkt. Man bør dermed kunne få omkring fem gode timer ud af den første gennemspilning, og så kan man jo altid forsøge at forbedre sig på tid og dødsantal senere, hvis man har lyst.

Det dårlige:
Uheldigvis er Mr. Shifty også plaget af problemer med frame rate’en på Switch, så når der sker lidt for meget på skærmen, vil man helt sikkert opleve momentane forsinkelser i spillet. Det er mildest talt rigtig ærgerligt i et spil, som kræver præcis navigering mellem de mange fjender, og det kan i sidste ende føre til nogle uretfærdige dødsfald. I første omgang var det ikke særligt hyppigt hos mig, men senere i spillet var det en fast del af hver bane, og det vil helt sikkert kunne irritere. tinyBuild har til gengæld allerede nu lovet, at udviklerne kommer med en patch, der skal rette op på dette problem, men værre er det nok, at spillet kan finde på at melde fejl, når du bevæger dig fra et område til det næste. Dette skete to gange for mig personligt i nogle af de længere baner, og det er virkelig øv, hvis man er ved at være gennem en bane, som man har brugt op mod en halv time på, for man kan ikke gøre andet end at starte spillet op igen og starte banen forfra.


Eksplosioner og mange fjender kan gå ud over frame rate’en.


For et spil af forholdsvis kort længde som her, så er det også lidt skuffende, at der ikke er gjort noget ud af at opfordre spilleren til at genspille banerne. Man kan som sagt forbedre sig på tid og dødsantal, men hvorfor skulle man egentlig gøre det? Der er ikke leaderboards forbundet til banerne, så man kan sammenligne sig med andre spillere, og man får umiddelbart ikke noget ud af at perfekte en bane. Det bliver dermed meget mindre motiverende at tage turen igen, og man skal virkelig finde det underholdende for at gøre mere ud af det, når man først har nået den i øvrigt særdeles skuffende slutning, der føles som lidt af et antiklimaks.

Konklusion:
Søger du et lettilgængeligt og action-spækket spil til Switch, så vil du uden tvivl finde det i Mr. Shifty, hvor kombinationen af en hårdtslående protagonist med et hav af skarpt bevæbnede fjender sikrer, at der konstant sker noget. Spillet bliver særligt interessant grundet teleporteringsevnen og et banedesign, hvor mange ting kan udnyttes til spillerens fordel, men samtidig også kan efterlade en i kaos, hvis man ikke er påpasselig, og udviklerne har dermed succesfuldt bundet gameplay’et op omkring enkelte veludførte mekanikker. Sværhedsgraden stiger tilmed i et tilpas tempo hele vejen til toppen (måske med undtagelse af en enkelt bane) af den sikrede bygning, hvor et fint udvalg af fjender og andre fælder er med til at sikre lidt variation, men det er ikke helt problemfrit, da spillets frame rate er ret ustabil. Der foruden kan der opstå fejl, som får spillet til at lukke ned, og efter at have nået den lidt antiklimatiske slutning, er der ikke megen grund til at bruge mere tid på spillet. Alt i alt er udgangspunktet godt, men at anbefale at bruge 112,50 kr. på et spil, som halter en smule på det tekniske og samtidig kan overstås på omkring fem timer, det er ikke det letteste, og jeg ville nok vente til en patch er udsendt.

Spillet fylder 3,6 GB.

Karakter

3/5

Nemt at gå tilNemt at gå til
Særdeles udfordrendeSærdeles udfordrende
Diskuter
1
Gå Tilbage
Level 50
16288000 XP
#1:  KJ85 - 21. Apr 2017 17:10

Jeg har taget turen gennem Olympus Tower i Mr. Shifty, og det er der kommet denne anmeldelse ud af. Jeg håber, at den kan bruges, Smiley

citer indlæg

Side: 1Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?