Thumper (Switch eShop)

Skrevet af KJ85 - 07-06-2017 19:36

Nintendo Switch har blot været på markedet i tre måneder, men allerede nu er der blevet udgivet hele tre rytmespil til konsollen på eShop. Det første var lanceringstitlen, det fuldt ud touch-baserede, Voez fra Flyhigh Works, som et par måneder efter også udgav Dark Witch Music Episode: Rudymical, og det seneste skud på stammen er altså Thumper fra Drool LLC. Spillet blev allerede i efteråret udgivet på PC og PS4 med understøttelse af VR-teknologi, og spillet fra de to tidligere Harmonix-ansatte høstede i den forbindelse store roser fra anmelderne. Den 18. maj i år kom turen så til Switch, og jeg har altså haft fornøjelsen af at kigge nærmere på det.

Thumper er som sagt et rytmespil, men det er ikke et helt traditionelt et af slagsen, og udviklerne kalder det da også selv for rytmevold i stedet – med god grund skal det siges. I spillet tager man kontrollen over en rum-bille med et metallisk skjold på ryggen, og til et forholdsvist stille soundtrack farer man i banerne derudaf på skinner i psykedeliske omgivelser. Med et gameplay foregående på skinner, så kan det for nogle måske minde lidt om Audiosurf, der udkom til PC tilbage i 2008, men det er i virkeligheden meget anderledes, og der er ikke andre reelle ligheder. I de fleste rytmespil gælder det om at få den bedst mulige score, men her gælder det også om at overleve.

Spillet består af i alt ni baner inddelt i 15-30 sektioner hver med checkpoints mellem dem, og det hele starter ganske enkelt ud i den første. Her skal du blot trykke på A, når du ryger over nogle indikatorer på sporet, og for at komme helskindet gennem sving skal du holde A inde samtidig med, at du drejer i den pågældende retning – ved længere sving skal knapperne holdes inde hele vejen gennem dem. Dertil kommer en form for barberblade på banen, som du skal holde A inde for at komme uskadt gennem, og af og til kommer du til en boss-sektion, hvor skud skal sendes afsted mod bossen ved at ramme alle indikatorer og til sidst den gulligt lysende af slagsen. Misser du en indikator under en boss-kamp, så vil sporet lyse rødt, og du vil skulle gentage hver del af sektionen, indtil det lykkes at ramme alle indikatorer og sende samtlige skud afsted mod den. Typisk skal en boss rammes med fire skud, og samtlige af spillets baner afsluttes med en kamp mod omega-bossen, som man ser en version af på banneret.

De første af spillets baner introduceres alle med instrukser, der fortæller dig, hvordan forskellige ting skal gribes an. I anden bane introduceres man således til forhindringer, som man skal flyve over ved at trykke op på venstre analog eller D-Pad samtidig med trykket på A, og steder på banen er er der pointgivende ringe, som man kommer op til på samme vis. I tredje bane lærer man så, at man fra luften kan smadre ned på næste indikator på sporet og derved sende skud afsted, som destruerer skjold ved nogle bosser, og i fjerde bane introduceres man for første gang til flersporede sektioner. Her er det nødvendigt at skifte spor (trykke til højre eller venstre uden at holde A inde) for at ramme alle indikatorer, og af og til vil der komme fjender, som man naturligvis skal undgå, farende mod en på disse spor. Femte bane er den sidste bane, der for alvor introducerer noget nyt, og der er det sektioner, hvor uundgåelige laserstråler vil blive sendt afsted mod dig, hvis du misser en af indikatorerne på sporet. I de sidste fire baner er det primært nye kombinationer af spillets elementer, der vil blive taget i brug, og spillet kan eksempelvis snyde dig ved at undvige fra den sædvanlige boss-formel med gentagelser af samme del gang på gang.


Den ovenstående beskrivelse af spillets primære gameplay-elementer lyder måske simpel, men du skal ikke forvente et spil, der er overstået efter få timer. Du bliver i stor grad udfordret på dine reflekser, og med en blanding af lydmæssige og grafiske varsler af banens gang gør spillet alt for at gøre livet svært for dig. I den første bane er det som sagt ret lige til, men derefter bliver det hurtigt svært. Som nævnt indledningsvist har billen, som du kontrollerer, et skjold på ryggen, og det mister den, hvis du rammer ind i et sving uden at nå at reagere, eller hvis du farer ind i en hvilken som helst anden forhindring. Tager du herefter skade en gang til, så dør du og sendes tilbage til det seneste checkpoint. Mister man skjoldet tidligt i en sektion, så er det altså med at koncentrere sig ekstra godt, og de længste sektioner kan sagtens vare op mod et minut, hvilket gør det ret nervepirrende.

For at gøre spillet lidt mere balanceret, så er der også mulighed for at få sit skjold tilbage, når man har mistet det, og det får man først og fremmest på den afsluttende indikator i hver sektion af en bane. Man kan ligeledes få det ved at komme gennem en del af en boss-sektion uden at misse en indikator, men den mest betydende måde at få det på, den opdager man formentlig først efter at have spillet tredje bane. Har man opbygget en multiplier på 2x eller 3x (opnås ved at ramme henholdsvis 8 og 16 indikatorer i træk), så kan de almindelige indikatorer nemlig forvandles til en livgivende en af slagsen, når man smadrer ned i en indikator i den umiddelbare nærhed på sporet, og har man ikke brug for skjoldet, så belønnes det i stedet med ekstra point. Man kan tilmed slå ned på de skjoldgivende indikatorer for endnu flere point, men det er ikke helt risikofrit, for nedslag på dem forårsager en kort afbrydelse, der skubber rytmen med et halvt beat. Som udgangspunkt kan man kun benytte sig af teknikken, hvis to indikatorer er inden for en bestemt afstand af hinanden på sporet, men ved at ramme ringene i luften og foretage perfekte sving kan distancen forlænges.


Efter hver fuldført sektion af en bane oplyses det, hvor mange point man fik, og der gives en rang fra C til S for indsatsen. For at opnå den bedste rangering er der dermed ting at tage højde for, og man skal som udgangspunkt gå efter at ramme alle indikatorer for at opbygge og beholde sin multiplier, som nulstilles, hvis man misser eller dør. Det er dog de lysende krystaller, som man får for at ramme barberbladene og ringene, der er pointgivende, og dertil tildeles bonusser for at udføre perfekte sving, klare sektioner uden at misse indikatorer og klare sektioner uden at tage skade. Oveni hatten kan man tilmed få point for at smadre ned i indikatorerne og opnå såkaldte ”kills”, hvis der er tentakler forude. Pointsystemet forklares ikke direkte i spillet, så du skal selv være lidt opmærksom for at forstå det, og efter at have fuldført en bane, så får du naturligvis også en samlet rang – S får man kun, hvis alle sektioner er gennemspillet med S-rang.

På spillets leaderboards kan du efter at have gennemspillet en bane se, hvor godt du har klaret dig sammenlignet med de øvrige spillere verden over, og du kan også sammenligne dig udelukkende med vennerne og skifte mellem leaderbords for den almindelige spiltilstand og plus-varianten. For at spille en bane i plus-tilstand skal den først gennemføres på den almindelige, men reglerne her er lidt anderledes, da spillet slutter, hvis man dør, og det er sværere at få sit skjold tilbage. Til gengæld kan der også scores flere point, da multiplieren kan nå helt op på 3x og 4x, hvilket samtidig forårsager en tempoforøgelse, der gør spillet sværere. Personligt kan jeg lige komme gennem første bane i plus-tilstanden, men alt derefter tager livet af mig længe før, jeg når så langt, og det er i sandhed en spilvariant for de mest hårdføre spillere. Ja, bare det at komme gennem alle ni baner normalt tog mig omkring 30 timer, og det siger formentlig alt om spillets sværhedsgrad.


Det gode:
Jeg har tidligere anmeldt rytmespil som Rhythm Paradise: Megamix og Hatsune Miku: Project Mirai DX til 3DS og Guitar Hero Live til Wii U, og som karaktererne afslører, så er jeg ret glad for velproducerede rytmespil. Det er dog første gang, at jeg har et spil som Thumper mellem hænderne, og det er svært at sammenligne med traditionelle rytmespil, da man slet ikke følger melodier på samme måde her. Gameplay’et afbrydes ofte, da man dør en masse gange, og man spiller derfor ikke bare den ene efter den anden melodi/sang igennem på kort tid. Det sagt, så er det ikke svært at se, hvorfor spillet blev taget så godt imod, da det blev udgivet på andre platforme sidste år, for det har nogle ret gode kvaliteter, som med garanti kan fange erfarne spillere. Ikke mindst er det visuelt spændende med de psykedeliske omgivelser, og det ser virkelig fedt ud, når man farer derudaf i høj fart.

Banerne er veldesignede med skinner der snor sig til højre og venstre gennem lukkede tunneler og ud i det fri, og udviklerne udfordrer virkelig dine sanser på denne måde. Af og til kan du måske ikke se udfordringerne komme, men et diskret hint i lyden kan så advare dig om det alligevel, og på den måde er spillet skruet virkeligt godt sammen. En lyd er forbundet indikatorerne, en anden med sving, en tredje med barberblade, en fjerde med ringe og så fremdeles. Det bryder på adskillige måder med de forventninger, som vi normalt har til rytmespil, og det slipper godt fra det, da man som spiller bliver opslugt og sidder tilbage helt koncentreret. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at jeg af og til nærmest måtte holde vejret for ikke at forstyrre mig selv, og det er yderst sjældent, at spil kan have den effekt på spilleren. Nok er det svært, men det er også virkeligt fængende, og man bliver sjældent træt af at forsøge sig på at komme igennem en sektion igen og igen, når man fejler, da styringen sidder lige i skabet.


Kommer man til at sidde lidt for længe fast i en sektion uden at gennemføre den, så kan man dog med fordel tage sig en pause fra spillet og vende tilbage senere, og det er i den henseende lækkert, at man kan fortsætte i sektionen, hvor man slap, så man ikke skal bekymre sig om at spille hele banen forfra. Det har ved flere lejligheder hjulpet mig at komme lidt væk fra spillet i hvert fald, for de hurtige bevægelser på skærmen kan godt have en lidt trættende effekt, og man skal formentlig holde sig væk, hvis man lider af epilepsi. I samme boldgade er det virkelig lækkert, hvor hurtigt man kommer i gang igen, når man dør, for man bemærker nærmest ikke at gameplay’et afbrydes, da man efter få sekunder sendes tilbage til seneste checkpoint i fuld fart.

Som konsekvens af de mange dødsfald handler spillet i stor grad også om at memorere sektionernes udformning, og her gør spillet brug af et ret godt virkemiddel. Du vil simpelthen ofte opleve, at mønstre gennemspillet i en tidligere sektion vil blive gentaget og sat sammen med andre mønstre, og på den måde opnår man god genkendelighed, som kommer spilleren til gode. Man har måske haft svært ved at takle et bestemt mønster i første omgang, men lige pludselig hænger det ved, og så kan man uden problemer klare det næste gang, hvilket giver en ret god følelse i kroppen.


En anden særlig kvalitet ved spillet er, at det føles frit, hvordan man ønsker at gå til det. Man kan nøjes med at koncentrere sig om det at komme gennem banerne, hvis man føler, at det er udfordring nok, og man kan gå efter ramme alle pointgivende objekter og sving perfekt, hvis man vil nå til tops på spillets leaderboards, så på den måde er der lidt for forskellige typer af spillere. Ja, man kan tilmed under en bane gå tilbage til tidligere checkpoints, hvis man ikke har været tilfreds med sine scorer, men det koster naturligvis multiplieren at gøre det. I første omgang bekymrede jeg mig mest om at komme gennem banerne, men jeg har da også forsøgt at forbedre mig på de første baner efter at have fået spillet helt ind under huden, og det der til at starte med føltes svært er pludselig markant lettere, når man har spillet de sidste baner i spillet igennem. Det vidner om en god udvikling i sværhedsgrad, selvom det i første omgang kan virke brutalt.

Det dårlige:
Skal man sige noget negativt om Thumper, så vil jeg mene, at der er gjort for lidt ud af at forklare spillets pointsystem, og i første omgang vil man måske slet ikke bide mærke i, at der tildeles point ved hvert checkpoint, da man fokuserer fuldt ud på midten af skærmen. Vil man vide, hvordan det helt præcist hænger sammen, så er man simpelthen nødt til at ty til internettet og eksempelvis finde spillets manual, som gør det hele lidt klarere, og det er synd, da spillet har et virkelig godt et af slagsen. Pointsystemet efterlader virkelig mange muligheder for at konkurrere på scorerne, da det ikke bare handler om at ramme alt, men også om at gå op og ned på de helt rigtige indikatorer for at opnå flest mulige point.


Vi skal også være ærlige og sige, at dette spil ikke er for alle. Man skal kunne lide at blive udfordret på reflekserne lige til grænsen af det irriterende, og det hjælper formentlig at have en kærlighed til rytmespil, selvom det ikke er helt essentielt, da man af og til slet ikke opdager, at man spiller til nogen decideret rytme. Spillet udfordrer som sagt det traditionelle koncept ved blandt andet at skubbe rytmen, når man sender chokbølger afsted langs skinnerne efter nedslag på indikatorerne, og det er der som sådan ikke noget i vejen for, men personligt synes jeg, at de grafiske effekter støjer for meget. Store lysglimt forstyrrer dit udsyn i den forbindelse, og når du mister dit skjold, så bliver store dele af skærmen rødlig, så du ikke kan se, hvad der venter forude. Ganske vist er man uskadelig i lidt tid efter at have mistet sit skjold, men man kommer simpelthen for let ud af rytmen grundet de grafiske gener, og derfor dør man ofte kort tid efter.

Indholdsmæssigt savner jeg desuden muligheden for at træne hver sektion af en gennemspillet bane, for giver man sig i kast med spillets plus-tilstand, så er det essentielt, at man kender en hver del af banerne til fingerspidserne. Har du eksempelvis svært ved sektion 5-22, så skal du som det er nu spille dig hele vejen frem til den pågældende sektion i den normale tilstand for at øve den, og du kan ikke springe direkte til den, når du først har gennemført hele banen. Det er helt fint, at man skal gennemspille en bane helt for at kunne spille den i plus-varianten, men hvorfor jeg ikke må øve mig på enkelte sektioner efterfølgende er mig en gåde, når baner kan vare over 20 minutter at spille igennem, hvis man ingen liv mister.


Konklusion:
Har du mod på at prøve et særdeles udfordrende rytmespil, der bryder med mange af genrens konventioner, så bør du bestemt tage et kig på Thumper. Det hæsblæsende tempo og actionfyldte gameplay, der lægges for dagen i spillets ni baner, danner sammen med den solide styring rammerne for en markant anderledes spiloplevelse, som udfordrer dine reflekser lige til fingerspidserne, og med et ret dybt pointsystem, der desværre ikke forklares ordentligt til spilleren, er der rig mulighed for at forbedre sig. De psykedeliske omgivelser og det forholdsvis stille soundtrack skaber på mærkelig vis en form for ro, som kan skabe dyb koncentration, og det er ellers alt andet end roligt, når man farer gennem banerne for at dø gang på gang. Det er virkelig svært, og man kan sagtens bruge 20-30 timer på at klare alle baner i første omgang, men så er man til gengæld også godt udrustet til at forbedre sine præstationer efterfølgende. De grafiske forstyrrelser kunne med fordel være nedtonet en smule, når man mister sit skjold, og der burde have været mulighed for at øve enkelte sektioner efter at have klaret banerne første gang, men til en pris på 150 kr. får man bestemt noget for pengene, og det er alt i alt et godt spil.

Spillet fylder 695 MB.

Kommentarer: