28
jul
2017

Hey! Pikmin (3DS)

Skrevet af Zone

Da Nintendo i sin tid udgav det oprindelige Pikmin på Gamecube, var det et af de mest overraskende og unikke koncepter, som spilfirmaet nogensinde havde fundet på. Men konceptet er aldrig rigtigt blevet overført til andre typer gameplay, end det oprindelige spils 'top down', strategi-gameplay. Det laver Nintendo dog om på nu, med 2D Puzzle Platformer, Hey! Pikmin. Kan konceptet overføres eller egner Pikmin-konceptet sig kun til én type gameplay?

Hey! Pikmin er et simpelt 2.5D puzzle platformer-spil, hvor man spiller, som Captain Olimar. I bedste Pikmin-stil bliver Olimar strandet på en planet, da hans rumskib løber tør for brændstoffet Sparklium. For at komme væk fra planeten skal Olimar derfor finde en rum mængde Sparklium før dét kan lade sig gøre. Heldigvis findes der Pikmin på planeten, og da Olimar allerede er bekendt med disse små væsner, går der ikke længe før de er i fuld gang med at hjælpe ham med at finde Sparklium.


Let tilgængeligt gameplay
Har man spillet de originale Pikmin-spil og syntes, at de var lidt besværlige at spille, så er Hey! Pikmin klart nemmere at gå til. Hey! Pikmin formår nemlig at destillere det oprindelige Pikmin-koncept ned i en velfungerende pakke, som virker elegant og let tilgængelig. Når konceptet er helt kogt ned til benet, så handler det om at man kaster med sine Pikmin for at løse puzzles, hente objekter og dræbe fjender. Spillets styring er utrolig nem at gå til, da man udelukkende styrer ved hjælp af Circle Pad og Stylus. Man styrer Captain Olimar med circle pad og bruger blot sin stylus til at sigte, der på skærmen, hvor man vil kaste sine Pikmin hen. Olimar har i øvrigt to evner, nemlig sin jetpack og en fløjte. Jetpacken erstatter hop, og gør at Olimar kan komme op på afsatser. Fløjten tilkalder Pikmin i området hen til Olimar. Begge evner findes som knapper på touch-skærmen og er begge nemme at bruge.

Pikmin'ernes unikke træk bringes i spil
Som i alle andre Pikmin-spil har hver farve Pikmin sit eget specielle træk eller evne. Røde Pikmin kan gå igennem ild, gule Pikmin kan kastes højere, blå Pikmin kan svømme, osv. Det er en utrolig sjov mekanik og overføres perfekt til Hey! Pikmin. De bedste baner er klart dem, hvor man skal bruge flere forskellige farver Pikmin for at løse opgaver og komme til mål og spillet fungerer bedst når spilleren får mulighed for at stoppe op og tænke sig om.


Når Pikminerne ikke er med Olimar på eventyr, så bor de i Pikmin-parken, hvor de kan sættes til at finde Sparklium i omgivelserne. Også her kommer deres unikke træk til udtryk, da kun de røde Pikmin kan fjerne bål og sten-Pikmin kan fjerne krystaler, osv. Pikmin-parken er dog ikke et specielt givende gameplay-element og er heldigvis heller ikke et altoverskyggende aspekt af spillet.

Nemt, men klogt banedesign
Det er dog ikke særlig tit at spilleren behøver at tænke alt for meget, eftersom Hey! Pikmins baner i det store hele er ret nemme. Spilleren er nærmest aldrig i tvivl om hvor man skal hen, udfordringer er nemme at gennemskue og fjendernes mønstre er nemme at gennemskue. Det er dog muligt for Olimar at dø, hvis spilleren ikke er forsigtig, men det værste der sker i de fleste baner er at man mister eel af sine Pikmin, hvilket kun er en mindre irritation.



Hver bane har to til tre objekter, som kan omformes til Sparklium og det er her spillets dybde kommer til udtryk. Det at finde alle objekter i en bane er dét der udfordrer spilleren mest. Selvom man sjældent undgår at finde og skaffe objekterne, grundet spilles lave sværhedsgrad, så er det denne skattejagt der skaber de bedste øjeblikke i spillet og gør oftest brug af klogt banedesign, hvor man til tider lige skal tænke sig om et sekundt ekstra, for at gennemskue hvordan man skal bruge Olimar eller de forskellige Pikminers færdigheder. Trods den lave sværhedsgrad får man tit en ’Aha!’ følelse af at gennemføre banerne.


Alt for nemme bosskampe
Det er ikke kun de almindelige baner i spillet der er nemme, men også bosskampene. Det er utroligt nemt at gennemskue hvordan man slår en boss og i sammenhæng med det simplificerede gameplay på 3DS er de fleste bosskampe hurtigt overstået. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, eftersom bosskampene i de traditionelle Pikmin-spil oftest var decideret stressende i forhold til Hey! Pikmins kampe. Hvis man derfor ikke er imod den lave sværhedsgrad, så vil man stadig nyde bosskampene, trods deres korte længde.

Få elementer føles overflødige, trods charme
Spillet ligner og føles som et Pikmin-spil ned til nederste detalje. Og er man stor tilhænger af Pikmins stemning og stil, så vil man føle sig hjemme i Hey! Pikmin. Der er dog nogle steder, hvor denne stemning føles overflødig, især i de mini cutscenes der vises flere gange i løbet af en bane. Når de fremviser en spilmekanik, som spilleren ikke har set før, giver det meget god mening, men når man bare skal se hvordan Pikminerne dummer sig, omend på en kærlig og fjollet måde, så føles det en smule overflødigt – især når man ikke kan skippe dem før man har set dem én gang.


God brug af hardware, trods manglende 3D
Hey! Pikmin gør utrolig god brug af 3DS’ens hardware. Mange spil bruger kun den ekstra skærm, som 3DS’en tilbyder til at vise ting, som ellers kunne være vist i en menu i spillet, men Hey! Pikmin bruger den ekstra skærm til at forlænge spillerens udsyn vertikalt. Man kan derfor se hvad der sker ovenover Olimar og man finder oftest nye objekter eller flere Pikmin ved at holde øje med begge skærme. Hey! Pikmin gør altså ligesom mange spil gjorde på den originale Nintendo DS og udnytter maskinens unikke funktioner for at forbedre spiloplevelsen og skabe dybde i spillet.

Selvom spillet gør god brug af maskinens to skærme, så understøtter spillet slet ikke 3D. Det kan selvfølgelig være fordi, at den primære spilskærm faktisk er touch-skærmen og brugen af 3D på den øverste skærm ville skabe en uligevægt i spiloplevelsen. Hvis man derfor spiller spillet på et 2DS-produkt, så får man præcis samme oplevelse som dem der spiller spillet på et 3DS-produkt.


Konklusion
Hey! Pikmin er en frisk ny udgave af det traditionelle Pikmin-koncept. Styringen på 3DS gør i sidste ende at spillet er nemmere, men samtidigt også mindre frusterende og stressende at spille. Spillet gør god brug af af 3DS’ens to skærme og har et banedesign der giver én en følelse af klogskab, når man finder visse Sparklium-objekter. Der er nogle elementer i spillet, der ikke er så engagerende som andre, som f.eks. Pikmin-parken og nogle elementer virker deciderede overflødige. Men er man fan af Pikmin-serien eller førhen gerne har villet gå igang med serien, men ikke har fået taget sig sammen, så er Hey! Pikmin et fremragende spil. Har du aldrig hør om Pikmin-serien, men leder efter et velfungerende puzzle platform-spil på 3DS, så er spillet også noget for dig, men dem der leder efter en større udfordring bør måske sidde over i denne omgang.

Karakter

3/5

For de yngsteFor de yngste
Nemt at gå tilNemt at gå til
Diskuter
1
Gå Tilbage
Level 50
5500500 XP
#1:  JOEP - 28. Jul 2017 21:46

Jeg har aldrig helt set fidusen i dette spil. Det afviger for meget fra det, der gør Pikmin interessant i mine øjne, men det er da altid noget, at der er nogle gode puzzles i spillet.

citer indlæg

Side: 1Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?