Kingdom: New Lands (Switch eShop)

Item: Kingdom: New Lands (Switch eShop)
Rating: 3
Author: Krisp

Skrevet af Krisp - 23-09-2017 10:00

For år tilbage kreerede de to spilmagere; Thomas van den Berg (Noio) fra Holland og Marco Bancale (Licorice) fra Island et Flash-spil kaldet Kingdom, men med støtte fra svenske Raw Fury kunne de sidst i 2015 udgive en bedre version udviklet i Unity, og efter en enkelt dag på markedet havde spillet tjent sig hjem. Dette medførte annonceringen af en Xbox One-version til udgivelse året efter, og midt i 2016 kunne man så annoncere en gratis udvidelse/opdatering, som få måneder senere blev udgivet med tilnavnet, New Lands. Det er dermed den komplette udgave af spillet, som sidste torsdag blev udgivet af Raw Fury til Switch, og som titlen antyder, har man i Kingdom: New Lands flere områder at indtage i stedet for ét som i originalen.

Kingdom: New Lands er dybest set et strategispil, men formentlig ikke af den slags som du forbinder navnet med, og i spillet starter man som en konge (eller en dronning) ridende på en hest i fuld galop med en fakkel i hånden. Man får her som noget af det første øje på et royalt spøgelse, som sikkert skal forestille en af de tidligere afdøde monarker, der har forsøgt at indtage landet i en forgæves kamp. Spøgelset har til opgave at hjælpe dig i gang med spillet, og efter kort tid støder man på nogle guldmønter, der ligger på jorden. Guldmønterne er spillets valuta, og efter at have samlet mønterne op bliver man vist hen til sin nye lejr, hvor man investerer sine guldmønter i lejren for at overtage denne. Herefter bliver man vist hen til en bod, hvor man for 2 guldmønter pr. sæt kan købe bue og pil til kommende bueskytter, og efter dette er det tid til at købe en hammer for 3 guldstykker til vores kommende tømrer.

Efter at have foretaget sine første køb bliver man vist hen til en anden lejr, som ligger et lille stykke væk fra vores nye lejr, og her går der vandrende rundt, som bare venter på at komme i monarkens tjeneste. Smider man 1 stykke guld til hver af disse, har man nye tro tjenere, og når man har fristet en vandrer med et stykke guld, går denne hen til monarkens lejr og tager fat i enten hammer eller bue, alt efter hvad der ligger nærmest. Slutteligt fortæller spøgelset så, at man har til opgave at ”bygge og udvide”, og så er den sparsomme intro til spillet ellers forbi. Her er det altså tid til, at man skal klare sig selv og finde ud af alle spillets øvrige mekanikker på egen hånd.

Som I nok kan gætte jer til, så er der selvfølgelig også en fjende i et spil som dette. I hvert land, er der således en eller flere portaler, hvor der dukker små monstre op, men de dukker heldigvis kun op, når der er nat, så i spillets dagtimer har man mulighed for at begive sig ud på eventyr som monark. Her er det med at bruge tiden fornuftigt og eksempelvis ride en tur ud i den nærliggende skov, hvor man både har mulighed for at finde skattekister med guld, statuer, som kan give dig in-game boosts (mod betaling selvfølgeligt) og små lejre med vandrende, som du kan rekruttere for guld.

Samtidigt med, at man bruger sin tid på at udforske og rekruttere undersåtter, så er det også væsentligt, at finde ud af hvor portalerne er i banen, så man ved hvor man skal forsvare sin lejr. Med tiden fandt jeg ud af, at første bane kun har én portal, så her behøver man heldigvis kun at bygge forsvar imod denne side, men man skal stadig være påpasselig. Godt nok kan man kun bevæge sig til helholdsvis højre og venstre, og den anden side af kortet er altså helt fredelig, men monarken ikke har nogen form for angreb, og hvis ens hest er forpustet, så er du på den, hvis du har monstre i hælene. Derfor er det altid farligt at begive sig ud i nattens mulm og mørke, men der er naturligvis måder at minimere truslerne på.

Rundt omkring på banerne er der således forskellige steder, hvor man kan bygge tårne som man kan sende sine bueskytter op i, og man kan også finde steder, hvor man kan bygge forsvarsmure – alle disse har man desuden også mulighed for at opgradere løbende, hvis man har guldet til det. Når man investerer sit guld i en ny bygning, så kommer den førnævnte tømrer løbende med sin hammer og begynder at bygge, så det er vigtigt, at man balancerer både bueskytter og tømrere, da begge har vigtige roller i spillet.

Bueskytter og tømrere har dog flere evner end som så, og du vil indse, at de hver især kan hjælpe dig på flere måder. Bueskytter har således også den funktion, at de, når der er dag, går rundt og skyder diverse dyr på banen. Hvert dødt dyr giver 1 guldmønt, og hver af dine tropper i spillet samler guldmønterne op, når de støder på dem, så går man forbi en bueskytte sidst på dagen, så smider de pludseligt en pæn sum guld monarken. Dette gælder ligeledes tømrere, som også samler guld, og de tjener guld ved bl.a. at fælde træer og lignende.

Eftersom der er meget land, som er dækket af træer, så er man flere steder i banerne nødt til først at fælde noget skov, før man kan få lov at bygge forsvarsbygninger i nærheden, og dermed rykker man langsomt længere og længere frem på landet, indtil man har et større og større område at bygge på. Ud over de forskellige forsvarsbygninger, så kan man også opgradere sin lejr med guld, og for hver opgradering koster det mere og mere guld at opgradere den igen. Man får til gengæld en stærkere og stærkere fæstning, og når man har opgraderet lejren nok gange, vil det til sidst ende med at blive til en borg. Når man når til dette stadie vil der på muren komme til at hænge rustninger, som ens tropper kan påføre sig for at blive riddere, og dermed kommer en ny form for enheder i spil. Riddere er noget kun stærkere end bueskytter, men de er også begrænset af det antal rustninger, som man har til rådighed, så man kan af balancemæssige årsager ikke bare skabe en kæmpe hær af dem. Efter at have opgraderet sin lejr nok, vil man ligeledes få adgang til bønder som en enhed, og da disse går rundt og dyrker afgrøder og sælger dem for dig, så er de også en effektiv måde at opnå en solid indtjening af mønter på.

Når en nat er forbi, bliver man mødt af kirkeklokkernes ringen, og det er tid til en ny dag i dag spillet. Man bliver mindet om hvilken dag det er, af et sort romertal midt på skærmen, når det er daggry, og på hver bane, vil man finde en havn og et skib, som er i dårlig stand. Det endelige mål i hver bane er, at få samlet guld nok til at reparere skibet, indtil det er klart til at sætte sejl, og selvfølgeligt ligeledes at overleve længe nok til, at det er muligt. Det er vigtigt, at man har en rimelig stabil lejr, inden man begiver sig ud på at få repareret skibet, så man kan holde monstrene væk, og af den grund er det typisk noget af det sidste, som man vil gå i gang med i hvert land. Når man synes, at det hele ser sikkert nok ud, og når man har repareret skibet til fulde, så betaler man yderligere 2 guldmønter for at sætte skibet til søs. Når skibet er sejlet forbi havnen, så er banen vundet, og man er klar til at indtage næste land.

Er man derimod så uheldig, at en eller flere af monstrene når hen til monarken og får stjålet dennes krone, så er spillet slut, og du starter forfra i spillet på ny – som i helt forfra. Spillet består af i alt 5 baner. 1. bane tog mig omkring 1½ time første gang jeg spillede, men man kan gøre det bedre og bedre for hver gang og til sidst ville jeg tro at jeg var nede på 40 minutters tid. Skal du spille dig igennem hele spillet, er der spilletid for i mellem 7-10 timer, alt efter hvor godt du klarer dig. Når du først har klaret dig igennem alle landene, er der ikke meget genspilnings værdi, men imens du spiller, er der god underholdnings værdi.

Det gode:
Kingdom: New Lands er et meget afslappende spil at sidde med, og man føler løbende, at man gør fremskridt, da ens territorie vokser fra et lille lejrbål til en stor borg – eller et kongerige om man vil. Det er en meget tilfredsstillende følelse, når man hele tiden bygger videre og videre på sit forsvar og på trods af, at jeg normalt ikke er meget til strategispil, så faldt dette spil alligevel i min smag. Mekanismerne i spillet er ret simple, og det er ikke et spil, hvor man skal holde styr på en hel masse. Det kan godt betegnes som et ”casual” tower defense-spil på mange måder, men det er også med til, at det er godt spil, som man kan sidde og koble fra med. Det er samtidig også et spil, som er nemt at komme i gang med, for der er hverken forstyrrende mellemsekvenser eller en masse historie at forholde sig til. Bare tryk start, rid derudaf med din monark, og opbyg dig kongerige.

Noget af det som især gør spillet til en god oplevelse, der er den visuelle side af spillet. Ganske vist har vi set et hav af forskellige indiespil med pixelgrafik, men det er meget veludført i Kingdoms: New Lands. Man får ofte en enormt flot udsigt at se i spillet med solopgang, solnedgang og månen, som hænger i mørket blandt mørke skyer, og der er skiftende vejr, så nogle gange er der regn, mens der på andre tidspunkter kan være tåget. Der er bare en enorm mængde detaljer i spillet, og når man rider igennem landskabet, vil man bl.a. kunne se sit spejlbillede i vandet, som pryder hver bane. Når man ridder i den mørke skov, tændes faklen, som man bærer rundt på, så man kan se de små grønne ildfluer som svæver rundt i mørket, og åndedrættet fra hesten, som pruster, bliver tydeligt, når man har løbet lidt for længe.

Lydsiden fortjener ligeledes at blive nævnt som et kæmpe plus og en stor del af spillet. Det er nemlig en meget stemningsfyldt og unik elektronisk synthesizer-musik, som skifter alt efter, om der er dag og lyst eller nat, mørkt og dystert, og har man monstrene lige i hælene, så bliver det også fulgt op af nervepirrende musik som passer til situationen.

Det dårlige:
På trods af de simple mekanismer i Kingdom: New Lands, så er spillets korte og enkle introduktion ligeså meget et minus, som et plus. Som ny spiller er det svært at vide, hvad de forskellige ting gør i spillet, og hvad spillet i det hele taget går ud på. Der er dermed meget ”trial and error” i starten, og da jeg var ny i spillet, anede jeg ikke, hvorfor jeg skulle fælde træer. Jeg kunne godt se, at jeg kunne markere dem med et kryds ved at betale en guldmønt, men hvorfor gjorde jeg egentligt det? Så opdagede jeg senere hen, at mine tømrere fældede træerne, og efter noget tid, fandt jeg ud af, at jeg kunne bygge strukturer længere og længere henne på banen, ved at fælde træer nær dem. Det er bare en af de ting, som jeg selv lærte ved at prøve mig frem, og sådan er hele spillet bygget op. Du får ikke nogen som helst forklaring udover, at her er en lejr, som du kan rekruttere fra, her laver du bueskytter, og her laver du tømrere, men hvad så nu? Hvad er det for nogle statuer inde i skoven? Hvad gør de forskellige enheder, man møder senere i spillet? Hvordan taber jeg en bane? Hvordan vinder jeg en bane? Det er alt sammen noget, man ikke ved, når man starter, og der kunne jeg godt af og til have ønsket mig, at man fik en lidt bedre intro vist ved starten på første spil.

Når man har tabt sin krone og fået den stjålet, taber man banen som fortalt tidligere, men ikke nok med det, så starter du faktisk helt forfra. Uanset om du er kommet til bane fem af de i alt fem baner og dør her, så starter du altså helt fra bunden på første bane igen. Alt, hvad du har opbygget, er væk, og det kan føles lidt hårdt, hvis man ikke er forberedt på det. Der er dog en god grund til det, for spillet er bygget på den måde, at man tager sine ressourcer og tropper med sig videre til næste bane, når man vinder en bane, og derfor ville det ikke give mening at starte fra nul på bane 2, 3 eller så fremdeles for blot at være dømt til at tabe fra start. Man kan selvfølgelig minimere risikoen for at dø ved at være forsigtig, men det kan ikke undgås, at man taber nogle gange, for spillet er bygget op omkring ”learning by doing” og ”trial and error”.

Spillet har yderligere et irritationsmoment, for når man har fået sit skib samlet og sætter det til søs, så sejler det enormt langsomt, og det tager gerne 10 minutters tid at se sit skib sejle forbi havnen og ud af banen. Meningen er, at det skal tage lidt tid, fordi man ikke skal have lov bare at sejle ud af banen, hvis man ikke har sikret sig ordentligt imod monstrenes angreb, men på 1. bane er der aldrig monstre i den side hvor skibet sejler til, idet monstrenes portal er på den modsatte side af banen. Derfor giver det ikke meget mening, at det skal være sådan på bane 1, og det bliver efter nogle forsøg meget langtrukkent at skulle sidde og bruge 40 minutter på 1. bane, hver gang man har fejlet og kæmpe sig op igen. Her er der altså noget, som godt kunne bruge lidt finpudsning fra udviklernes side, så spillet ikke bliver så langtrukkent, efter man har tabt en portion gange.

Konklusion:
Kingdom: New Lands er et afslappende og underholdende strategispil, som er meget velegnet til Switch’en, og kunne du godt tænke dig at prøve kræfter med et spil i casual tower defense-stil, hvor du bygger dig op fra et usselt lejrbål til en flot og sikker borg, alt imens du samler flere og flere tropper ind til at forsvare kongeriget imod portalernes monstre, så er dette lige noget for dig. Hvis du derimod ikke har tålmodighed til selv at lære alle spillets mekanikker ved at udforske spillet og ved at prøve gang på gang, selvom du nok vil fejle en del i starten, og hvis du er typen, som ikke bryder dig om at starte fra nul på bane 1, hver gang du har været lidt for overmodig eller har bygget et lidt for svagt forsvar op, så er spillet slet ikke noget for dig. Spillet har bestemt sine kvaliteter og skal roses for sin detaljerede pixelgrafik, men det har ligeledes områder, hvor det kunne være bedre, og om prisen på de 110 kr. kan retfærdiggøres, det kommer meget an på dine præferencer.

Spillet fylder 378 MB.