Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Miitopia (3DS)

Skrevet af KJ85 - 28-09-2017 20:12

Med introduktionen af Wii i 2006 fulgte samtidig muligheden for at skabe sin personlige avatar på Nintendos nye system, og disse figurer blev kendt som Miis. De blev flittigt brugt i spil som Wii Sports og flere spil til konsollen, og da først 3DS og siden Wii U blev lanceret var de såmænd også anvendt som profiler derpå. Det var dog først (her i Europa) med Tomodachi Life fra 2014, at de for alvor fik liv og tale, da et af Nintendos egne studier gav dem mulighed for at interagere med hinanden i alverdens skøre situationer, og i Miitomo til mobilenheder forsøgte man i 2016 at få folk til at socialisere på anderledes maner gennem deres avatars. Da New Nintendo 2DS kom på gaden d. 28. juli i år, blev det imidlertid også tid til at sende de kære Miis ud på evntyr i Miitopia til den håndholdte konsol, og det har jeg i den seneste tid taget turen igennem.

Miitopia er et RPG-spil foregående i den fredfyldte verden af samme navn – eller rettere den engang fredfyldte verden. En mørk skygge har nemlig lagt sig over Mii-karakterernes univers, og en ond hersker spreder skræk og rædsel ved at stjæle folks ansigter og give dem til monstre. Når man så har valgt en Mii til at repræsentere sig, og spillet starter, da støder man hurtigt på en sommerfugl med øjne på vingerne, men i den nærliggende landsby, Greenhorne, hvor alt ånder fred og ro, vil de ikke tro dig. Først da den onde hersker dukker op, og skæbnen overgår nogle af indbyggerne, går truslen op for dem, og de beder dig om at hjælpe dem med at skaffe ansigterne tilbage. En moder giver dig en beskyttende amulet, og da du kort efter møder den onde hersker, som pudser et monster på dig, udløses amulettens potentiale – det viser sig at være en forbindelse til guderne.


Den mørke hersker skaber problemer i Miitopia.

Med de himmelske kræfter i amuletten bliver du i stand til at vælge et af seks job til din helt, og du kan således indtage rollen som kriger, magiker, præst, tyv, popstjerne eller kok. Hvilken profession, du vælger, afgør, hvilke evner du får adgang til i kamp, efterhånden som spillet skrider frem, og mens krigeren er balanceret til forsvar og angreb, så kan eksempelvis præsten og kokken heale for at genopfylde HP. Du står dog ikke alene, så snart får du lov til at vælge den første rejsekammerat, en personlighed og et job til denne, og inden længe udkæmpes kampene med fire Miis på holdet, hvor du dog kun kontrollerer handlingerne for din egen. For alle figurer i spillet kan du i øvrigt vælge at bruge selvskabte Miis såvel som dem på din venneliste, populære figurer fra overalt på jorden, eller nogen indlæst ved brug af QR-koder.

Fra et kort vælger du lokationer angivet med en prik at besøge, og disse repræsenterer spillets baner. I hver af dem vil du derfor se dit hold begive sig fremad, alt imens de snakker, interagerer og tænker ting om hinanden, og af og til vil de støde på monstre at kæmpe mod. Dem skal du selvfølgelig gøre det af med ved brug af midlerne i din magt, og efter endt kamp vil de rejsende blive belønnet med guld, erfaringspoint (XP) og måske noget mad fra fjenderne, før de begiver sig videre på deres færd. Sådan fortsætter de, indtil de når en kro, hvor de kan tage en lur, for enden af banen, men ofte må du træffe valg undervejs. Flere af banerne har nemlig skilleveje, hvor vejen splittes, og for at klare banerne fuldstændig kan flere gennemspilninger af dem derfor være nødvendige.


Figurerne hygger sig med en masse snak på rejsen.

Under eventyret vil figurerne på dit hold udvikle sig på forskellige parametre, som det er standarden indenfor genren, og indtjeningen af XP fører naturligvis til, at figurerne stiger i niveau. Dette udmønter sig i stats-forbedringer af HP, MP, angreb, magi, forsvar og fart, men det er også herigennem, at nye jobspecifikke evner åbnes op, så du i kamp kan bruge et almindeligt angreb eller en tilgængelig evne (bruger MP), vælge at forsvare, spise en snack eller forsøge at flygte. Stats-forbedringer opnås imidlertid også ved at spise mad på kroen mellem kampene, ligesom det gør det at købe nye og bedre våben og dragter til figurerne samme sted. Der er bare lige den hage, at du overlader købene til de forskellige Miis, og nogle gange fristes de til at købe en snack i stedet for et nyt våben.

Det er til gengæld ikke den eneste måde, som figurerne udvikler sig på. Placerer man to figurer i samme rum på kroerne, så vil de efter at have indlogeret sig knytte bånd med hinanden, ligesom de vil det gennem alskens små handlinger, der kan udspille sig på rejserne og i kamp. Når et hjerte er fyldt, så forbedres forholdet to figurer imellem, og dette åbner så op for forskellige måder, som de kan hjælpe hinanden på under kampene. For at imponere en ven kan de så eksempelvis uddele ekstra meget skade med sine angreb, og de vil kunne advare hinanden om angreb, så der bliver mulighed for at undvige dem, ligesom de senere vil kunne følge op på en vens angreb med et ekstra lille et af slagsen. For at få mest ud af dette system, så må man altså lade forskellige figurer dele rum undervejs, så de alle opbygger solide forhold til hinanden, og der er mange forskellige assist-evner at få. Modsat kan figurer også se sig sure på hinanden, så de opfører sig anderledes i kamp, og her skal deres forhold så udbedres, før de kan udnytte assist-evnerne igen.


Opbygning af venskaber er ret nyttigt.

I kampene kommer man naturligvis til at tage skade, og man kan også løbe tør for mana (MP), men det kan opfyldes ved at spise henholdsvis bananer og slik. Hver figur kan derfor bringe to bananer og et bolsje (kan bl.a. findes i kister og købes på kroerne) med sig ind i en bane, og det er ikke altid nødvendigt at bruge dem. Det forholder sig nemlig sådan, at du gennem din kontakt med guderne også får adgang til en form for saltbøsser, som kan strø henholdsvis HP og MP ud over figurerne på holdet til enhver tid, ligesom det på et tidspunkt bliver muligt at genoplive en figur med en af dem. Hvor meget HP og MP de kan genopfylde, det afhænger af, hvor langt du er kommet i spillet, for for hver 50 monstre nedlagt øges kapaciteten i bøsserne, der i øvrigt genopfyldes efter hver bane. Skulle du komme ud for, at monstre bringer en statuseffekt af en art ned over figurer på dit hold, så kan du i øvrigt trække dem i sikkerhed på en enkelt plads i baglinjen, hvor de negative effekter forsvinder efter lidt tid, mens HP og MP opfyldes fuldstændigt.

Med de mange muligheder for karakterudvikling, så vil man altid føle, at spillet skrider frem, men måden det sker på, den er ikke voldsomt varieret. Man bevæger sig ind i en bane, kæmper mod monstre, finder måske skatte, og finder så en kro, hvor man kan sove. Her fodrer man så sit hold med mad, køber eventuelt udstyr til figurer, der er interesseret i noget nyt, lader måske figurer besøge hinanden for at se dem interagere i sjove små mellemsekvenser og prøver måske lykken i et af to små minispil, der kan indbringe guld, mad våben, XP med mere, før man igen bevæger sig ind i en ny bane. For at spille et minispil skal en billet indløses, så man kan ikke gøre det ubegrænset, men man finder flere af dem undervejs i spillet, ligesom man kan få tre hver dag ved at svare på et par spørgsmål, når spillet startes op.


For at tø Lunario, må han rykkes i sikkerhed i baglinjen.

Der er imidlertid også lidt udvikling i historien, som udspiller sig på tværs af i første omgang fire riger. Øst for Greenhorne ligger et slot, men vagten vil ikke lukke dig ind, før du har skaffet alle ansigter tilbage til indbyggerne i byen, og sådan må du flere gange hjælpe spillets figurer undervejs. Dette bringer dig gennem ørkenen med en ond lampeånd til elverskoven med feer og senere til vulkanriget længst mod øst, og du møder blandt andet en madelskende konge, der har lovet sin datter væk til en prins fra et fjernt rige mod hendes vilje. Bedst som du er kommet videre i spillet og har nået et nyt rige, så skaber den onde hersker dog også kaos ved at kidnappe dine venner og tvinge dig til at skifte job. Dette sker to gange, og hver gang kommer tre nye jobs til, så du foruden de seks nævnt tidligere får mulighed for at indtage roller som kat, djævleunge, videnskabsmand, tank, prinsesse og blomst. Begge gange møder du til gengæld også nye venner, så du hen mod spillets slutning vil have haft 10 figurer i spil, og før den onde hersker skal besejres, så vil du stå over for at redde dine kidnappede venner og vælge et hold blandt de tilgængelige karakterer.

Det uundgåelige plottwist kommer du også til undervejs, og efter endt historie vil der stadig være ting at give sig til. Nye riger med endnu sværere fjender dukker op, og du får mulighed for at besøge et sted, hvor rejsende vil have opgaver til dig, som du belønnes på den ene eller anden vis for at klare. Der kommer tilmed et område med otte distrikter med hver deres boss, og i dette område ligger også et udfordrende tårn, hvor de otte svære bosser skal klares direkte efter hinanden, hvilket kan være noget af en mundfuld – i hvert fald er det ikke lykkedes for mig endnu. Selve historien tog det mig omkring 42 timer at gennemføre, og efterfølgende har jeg tilbragt yderligere 20 timer i spillet uden at have opnået alt, så man kan bestemt få mange timer til at gå i Miitopia.


Dine venners ansigter bliver på et tidspunkt anvendt på fjender.

Det gode:
Der er ingen tvivl om, at Miitopia er specielt, og det er bestemt et charmerende spil. Som mange af Nintendos spil er det, så er det nemlig yderst farverigt, hvilket kommer til udtryk gennem de forskellige riger og især de mange kostumer, som spillets helte kan iføre sig i alverdens forskellige farver. Ja, der er tilmed en hel del amiibo-kostumer at åbne for med kompatible figurer, hvis man vil spille udklædt som Nintendo-figurer. Således er der noget til enhver smag, og det gælder i øvrigt også de i alt tolv forskellige jobs, som i nogle tilfælde er ret fantasifulde. Selvom spillet i store dele skrider frem af sig selv, så er der konstant noget at se på, og det er bestemt også værd at slutte et sæt hovedtelefoner til, da musikken i spillet er ganske god med alt fra glade til dramatiske melodier.

Noget af det gode ved spillet er også, at det er utroligt let at gå til. Det skyldes både, at man i spillets baner bevæger sig fremad automatisk, men også at man kun skal sørge for at vælge handlinger til sin egen figur og af og til støde til med lidt hjælpende handlinger som at strø HP-pulver på en kammerat i nød. Man skal med andre ord ikke være den store RPG-fanatiker for at være med, og det er i bund og grund et rigtig godt sted at starte, hvis man vil prøve et let tag på genren – ja, selv børn skulle kunne være med her.


Djævleungen har nogle sjove evner, som kan gøre vedkommende lidt upopulær hos de andre.

Spillet vinder imidlertid flest point på muligheden for at skabe sit helt eget eventyr med en selv og sine venner i hovedrollerne, og i mit spil var min bror såvel som flere medlemmer her fra N-club med på holdet. Selv var jeg kriger, mens min bror var troldmand, Rockarina var præstinde, Shajita var tyv, JOEP var kok, Brocky var kat, Lunario var blomst, [8-Bit] MoNkEy var djævleunge, og diverse N-club-medlemmer spillede sågar også rollerne som flere af spillets skurke og hjælpere. Det kan være yderst sjovt at se, hvordan figurerne interagerer med hinanden, og det er fantastisk at se, hvordan personligheder påvirker spillets gang. En letsindet (air headed) figur kan eksempelvis give sig til at danse med fjenderne, mens en stædig figur kan nægte at modtage hjælp, og en rar figur kan finde på at spørge til fjendernes velbefindende. Det er den slags, der gør spillet vældigt charmerende, og det kan være rigtig sjovt at opleve uventede handlinger for første gang.

Det er selvfølgelig også et plus, at der er masser at se til, selv efter at have gennemspillet historien. Her vil man ikke blot åbne op for muligheden for at tilknytte op til 100 figurer til sit hold og skifte roller, som man lyster det, men man vil også få muligheden for at åbne op for et par hemmelige jobs, der giver nyt liv til spillet, og der er som i mange morderne spil også alverdens achievements at gå efter, hvoraf nogle kræver, at man investerer rigtig mange timer i spillet. Det er den slags, som man altid bør rose udviklere for.


Det er sjovt at være stjernen i spillet og bestemme, hvilke personer der skal være med.

Det dårlige:
Der hvor Miitopia halter, det er dog i dets sværhedsgrad, for det er i store træk et spil uden vilde udfordringer. Aldrig på min vej gennem historien følte jeg mig presset, og det skyldes i stor grad spillets opbygning. På sin vej gennem en bane vil man nemlig oftest støde på højest fire kampe, og da HP og MP genopfyldes på kroerne, så er det sjældent svært at komme helskindet igennem dem. Man skal tænke på, at man også altid har adgang til bøsserne med HP- og MP-pulver, hvilket man selvfølgelig bruger, når det er nødvendigt, og den største udfordring kommer egentlig, når man møder fjender, som kan dræbe en figur med et enkelt træk. Det er ikke helt fair kan man sige, men til gengæld øger det spændingen en smule, og man kan alligevel ikke miste noget ved at tabe, da man blot sendes tilbage til kroen, når det sker.

Det kan ligeledes blive en smule ensformigt med tiden, for selv om der kan finde mange pudsige ting sted i en bane, så følger forløbet af dem som sagt altid samme skabelon. Selv nåede jeg således et punkt, hvor jeg ikke rigtig længere gad at læse alt grundigt igennem, og heldigvis har man da også mulighed for at få sit hold til at løbe og alle handlinger til at udspille sig hurtigere ved eksempelvis at holde sin stylus på touchskærmen. Det til trods, så valgte jeg alligevel at genspille baner for at klare alle ruter i dem, og det kunne nu godt blive lidt trivielt, men til gengæld blev mine figurer så også stærke nok til at kunne takle historien uden problemer.


Man kan komme ud for skøre ting, men det bliver aldrig rigtig svært at komme gennem historien.

Konklusion:
Miitopia er et ganske underholdende spil, som du kan få mange timer til at gå med, og det står hurtigt klart, at der er tale om noget helt specielt. At bringe sig selv og sine venner i spil som eventyrets hovedpersoner gør det nemlig hurtigt til en særlig oplevelse, og der sker så mange skøre ting i spillet, at man har svært ved at lade være med at smile det meste af tiden. Det er virkeligt sjovt, hvordan figurers personligheder kommer til at påvirke kampene, og med i alt 12 klassiske og kreative jobs at prøve af, så er der gode muligheder for at finde nogle, som passer til ens spillestil. Der er tale om et RPG-spil, der er yderst let at gå til, og da det aldrig for alvor bliver svært, så er det i virkeligheden et meget godt sted at starte, hvis man ikke har den store erfaring med genren. Det er imidlertid også den manglende sværhedsgrad, der gør spillet en smule kedeligt for en som jeg, og da spillet bliver ret ensformigt undervejs, så kan det være en god ide at spille det igennem i mindre sessioner. I det store hele er det egentlig et fint og anderledes spil, som man sagtens kan nyde, men der findes bare så mange bedre spil i genren på den håndholdte, at en høj karakter ikke rigtig kan forsvares.

Spillet fylder 6.929 Blocks.

5
1ups givet

3/5


For de yngste

Fremragende lyd

Nemt at gå til

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

28-09-2017 20:32

Så kom jeg langt om længe igennem Miitopia, og jeg ser frem til at høre nogen kommentarer på anmeldelsen her. Kunne være rigtig interessant at høre fra andre, der eventuelt måtte have købt spillet, og vil da også gerne høre, hvis der er særlige grunde til, at man ikke har overvejet at købe det Smiley
1
1ups givet