Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Load spil fra extern hard...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Story of Seasons: Trio of Towns (3DS)

Skrevet af Rockarina - 11-10-2017 12:00

Det andet spil i farmsimulator-serien Story of Seasons finder endelig vej til det europæiske marked i denne uge, mere end et år efter dets udgivelse i Japan. Serien gik tidligere under navnet Harvest Moon, men pga. uoverensstemmelser mellem Natsume og Marvelous har udgivelserne fra sidstnævnte måttet skifte navn, da rettighederne til det gamle navn ligger i Natsumes hænder. De japanske udviklere plejer dog sjældent at skuffe undertegnede, så lad os se om denne titel skulle bryde det mønster.

Traditionen tro starter man i Story of Seasons: Trio of Towns med at lave sin karakter, hvor man vælger alt lige fra hud- til øjenfarve, før end eventyret kan begynde. Der er også blevet tilføjet personlighed til karakteren, og der kan vælges mellem fem forskellige typer, som alle giver hver sin fordel i spillet – det kan eksempelvis være en økonomisk fordel eller mere stamina fra start. Der er to sværhedsgrader, kaldet henholdsvis Seedling- og Veteran Mode (hvor jeg personligt valgte sværhedsgraden for erfarne spillere), men selve historien starter lidt anderledes, en i de tidligere spil jeg har spillet i serien.


Opbygning af karakter.

Man bor hjemme hos sin mor, far og lillesøster og starter ud med et familiemøde, hvor faren fortæller at familien igen må rykke teltpælene op og flytte til fordel for hans job. Her vælger ens karakter så at smide bomben og fortælle, at han/hun gerne vil flytte for sig selv og drive et landbrug. Det er ikke en beslutning, der falder i hele familiens smag, så selvom beslutningen er truffet, så bliver man alligevel mødt af farens bror, onkel Frank, da man flytter på landet for at starte sit eget landbrug op. Frank er manden, som guider en igennem diverse tutorials, hvis man da ikke vælger at skippe dem, hvilket jeg fandt enormt glædeligt, at man kunne i denne udgivelse, da det er noget af det, som virker helt overflødigt at skulle igennem, når man som jeg kender rutinerne mht. malkning, såning, og pasning af gården fra tidligere spil.

Spillet er, som titlen hentyder til, bygget op omkring tre byer, der hver især repræsenterer en del af verdenen, som vi kender den. Der er Westown, som er første by, man stifter bekendtskab med, og den bærer præg af gamle western-film, med gamle guldminer, nedlagte jernbanespor og det tørre udseende med det røde ørkensand. Senere bliver man introduceret til Lulukoko; en by som oser af Hawaii-stemning med strand, palmer og letpåklædte mennesker, og den tredje og sidste by, der bliver låst op, hedder Tsuyukusa og er inspireret af Japan.


En gåtur langs vandet.

Hver by afholder på skift særlige festivaler, som man hjælper med at samle penge ind til, og konkurrencer, der er særlige for deres egn. Hos Lulukoko bliver der afholdt fiskekonkurrence, hvor man deltager i hold om at fange flest mulige fisk på tid, og Westown afholder bl.a. æggejagt, hvor man som hold leder efter forskellige farvede påskeæg på tid. Alle tre byer har desuden en form for et tilfredshedsbarometer, som stiger alt efter, hvor meget man hjælper indbyggerne og opfylder ønsker for folk i byen. I takt med at barometrene stiger, desto flere penge vil man tjene på sine deltidsjobs, og desto flere varer vil der komme til salg i den pågældende by.

Der er sket en del nye ting, som gør spillet en anelse mere teknisk på nogle områder, i forhold til hvad jeg kendte til fra tidligere. F.eks. findes der nu ikke bare én slags gødning til afgrøderne, og heller ikke bare én slags foder eller godbidder til dyrene. Der findes i stedet mange, som alle gør noget forskelligt, så noget gødning hjælper på farven på afgrøderne, mens noget andet påvirker størrelsen, noget tredje udbyttemængden osv. – det samme med dyrenes godbidder. Hvor det førhen bare gjaldt om at give dyrene nok godbidder til at producere eksempelvis mere mælk, så har de nu også indflydelse på størrelsen af dyret, pelsen og kvaliteten af produkterne, som dyret producerer. I tidligere spil var det i øvrigt også kun muligt at få dyrene til at producere fem genstande dagligt, hvor det nu kan være helt op til 20. Det er en stor fordel, da man så kan nøjes med et af hvert dyr, og dermed bruger man ikke alt sin stamina på at passe en hel flok af hver type dyr.


Fiskeriet forgår, som det altid har gjort.

Spillet byder også på nye typer dyr og en masse forskellige racer af kæledyr, og eftersom man nu har de mange nye muligheder med gødning og godbidder, så er festivalerne også blevet mere tekniske. Man kan stille op i fire kategorier (sværhedsgrader), og de stiller alle hver deres krav til afgrøderne eller dyret, som man deltager med. Det er dog ikke det eneste som er nyt, for nu er det også blevet muligt at sende breve og pakker til sin familie og venner i byen. Det er selvfølgelig ikke gratis, men det er en sjov måde at opbygge venskaber på i stedet for de mere klassiske metoder som at snakke om mindre interessante ting. Selvom der er sket flere nye ting i denne udgivelse, så er der også noget som er blevet fjernet, så man kan f.eks ikke længere dykke i floderne, eller fange insekter med henblik på salg, men de mest gængse ting er dog stadig som de plejer.

Tilbage til de nye tiltag, så er det nu også blevet muligt at opgradere ens redskaber på mere end ét punkt, så alt fra vægt, farve, effektivitet og område de kan dække over kan nu forbedres. Det tager naturligvis lang tid, for der skal bruges mange metaller og ædelsten til hvert punkt, som skal forbedres, og der er ingen garantier for, hvad man finder i guldminerne på daglig basis. Der kan selvfølgelig også købes tegninger til et hav af gårddekorationer, bygninger og produktionsting. De tegninger hedder i spillet Farm Circles, og dem køber man i Lulukoko hos byens handymand, der også hjælper en med at bygge dem. I hver af de tre byers restauranter er det tilmed muligt at købe madopskrifter, som kan bruges hjemme på gården, og hver by sælger ligeledes forskellige sæt tøj og tilbehør, som man kan få fremstillet, såfremt man har de rette materialer til formålet.


Opskriften på kartoffelmos er ikke så kompliceret.

En ting, som er vendt tilbage til spillet, er muligheden for at tage forskellige deltidsjob og derved tjene en ekstra mønt ved siden af fortjenesten fra de ting, man sælger. Jobbene er meget overskuelige, og kan bl.a. bestå i at levere pakker fra en person til andre, rydde haver for ukrudt, hugge brænde eller passe dyr, og opgaver som disse koster intet stamina at udføre. Indimellem bliver der dog også slået specialjobs op, som eksempelvis at bistå byens læge som medicinsk testobjekt, og her får man tre muligheder for at vælge, hvilken medicin man ønsker at teste. Det kan både give en fordel i stamina eller en ulempe, men betalingen er på flere tusind G (spillets valuta), og dermed er det altid det hele værd.

Engang imellem bliver der også slået "guld-jobs” op, og her er lønnen et ganske særligt outfit, som ikke kan opnås på anden vis i spillet. Disse outfits er tøj, som vi kender det fra Super Mario-universet, og de giver hver deres fordel at bære i spillet. Den vante shipping bin er også vendt tilbage, men med tre forskellige byer er det nu muligt at vælge, hvilken by man vil sælge til – det har ikke indflydelse på prisen, man får for varerne, men en del af de mål, man skal udføre, afhænger af, at man sælge visse ting til visse byer.


Her er vores karakter iført en Prinsesse Peach-kjole.

Alting er imidlertid ikke bare farming og sure pligter i Story of Seasons, og man skulle gerne finde sig en ægtefælle at stifte en familie med før eller siden. Der er ungkarle og kvinder nok at vælge imellem med de tre byer at vælge fra, så det er ikke helt nemt at beslutte sig, men hele delen med at finde sin udkårende er ikke anderledes i denne udgivelse af serien, så jo mere tid man bruger på vedkommende, og jo flere gaver man giver vil ham/hende, desto mere stiger blomsterbarometeret for karakteren, hvilket udtrykkes gennem farveskift. Der er også stadig masser af karakter-bestemte events, i takt med ens venskab til dem vokser – mange af disse kan udløse ekstra venskab point, men det kan også give minus, hvis man vælger den forkerte valgmulighed til det spørgsmål, man bliver stillet.

Det gode:
Overordnet set er Story of Seasons: Trio of Towns et smukt og charmerende spil med flotte farver, god og varierende baggrundsmusik, som skifter alt efter, hvilken by man opholder sig i. Det er også dejligt, at man har valgt at gøre det muligt at skippe introdelen, da det i tidligere spil har irriteret mig grænseløst at skulle trækkes igennem den samme smøre igen og igen. Visse events er det også blevet muligt at sætte autotekst til på, så man kan spare sin tommelfinger for at febrilsk at trykke A, indtil teksten er ovre. Derudover kan man nu ganske hurtigt hilse på byernes indbyggere ved simpelt og let at gå forbi dem og trykke på L, så man sparer tid på de lange samtaler, som bygger ens venskaber op til indbyggerne.


Der er mange folk at handle med.

Det er lækkert, at der er tre så stilmæssigt forskellige byer, for man kan næsten altid vide sig sikker på, at hvis der er dårligt vejr i den ene, så kan man gå til den næste og få lidt sommerlig stemning der. Man får også en følelse af, at der er mange flere delmål i denne udgivelse, pga. de tre byer, der alle har nogle udfordringer/ønsker, som man skal hjælpe med. Det kan måske virke stressende for nogle, men for mig var det ganske positivt og rart med lidt ekstra udfordring. Jeg var også stor fan af, at man kan optjene flere stamina-hjerter, efterhånden som man får flere delmål gennemført, så fra at have fem kan man nu arbejde sig op på det dobbelte antal.

Det dårlige:
Som veteranspiller og uden den økonomiske fordel ved personlighedsvalget i starten af spillet kan den første måned godt være en anelse stram at komme igennem. Det var dog ikke noget, som jeg kom til at svede over, men det gjorde, at jeg kom senere i gang med at beplante min jord, få råd til dyr, foder og redskaber – og derved kunne den første måned godt føles lidt langtrukken. Ydermere har man intet køkken fra start af i spillet, så de fleste dage måtte jeg gå i seng meget tidligt for at opfylde min stamina, da jeg ikke havde råd til at købe mad på restauranten, hver gang min stamina var i bund.


Det er ikke sikkert, at man får meget gang i markerne fra start.

Konklusion:
Er man til et godt farming/livsimulator-spil, så er Story of Seasons: Trio of Towns bestemt anbefalelsesværdigt. Det byder på flere nye tiltag, men formår stadig at holde det på et plan, hvor man tænker, at sådan har det nok altid været, og det er et spil, som kun bliver sjovere, jo mere tid man bruger på det. Selvom det for nogen kan virke tungt og langsommeligt i starten, ja så kan jeg altså kun anbefale at blive ved med at føre på, for det er det værd. Det er meget langtidsholdbart, så 100 timer kan man nemt få til at gå med det, og så vil der typisk stadig være ting, som man kan opnå. Selvom det er en meget rutinepræget form for spil, så sker der alligevel ofte nok noget nyt, som gør, at man ikke sumper helt hen, og dermed bevarer man spillerens interesse på en god måde. Selv uden at have haft mulighed for at teste spillets online-del har jeg haft det ganske sjovt, og er man til genren, så vil det med garanti falde i god jord.

Spillet fylder 5.156 Blocks.

5
1ups givet

4/5


Fremragende lyd

Klassiker

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - JOEP

Level: 50 (Torizo)

11-10-2017 16:18

Karina har været i tre byer for at samle anmeldelsen af Trio of Towns. Håber det er noget, der kan bruges.
1
1ups givet

#2 - Thomas4400

Level: 3 (Koopa-Troopa)

12-10-2017 02:33

Helt igennem gennemført anmeldelse.
Tak for dette spænderne indblik i Trio of Towns Smiley
1
1ups givet