Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Layton’s Mystery Journey: Katrielle and the Millionaires’ Conspiracy (3DS)

Skrevet af KJ85 - 07-10-2017 12:26

I efteråret, 2008, blev vi på Nintendo DS for første gang i Europa introduceret for Professor Layton og hans unge assistent, Luke, der sammen løste mysterier forbundet til et stort og forkromet plot, og udgivelsen skulle vise sig at blive starten på to trilogier, der blev afsluttet med Professor Layton and the Azran Legacy til 3DS i 2013. Herefter lagde Level-5 serien på køl for at fokusere på nye produktioner som Yo-kai Watch, men i går vendte den atter tilbage, da Nintendo udgav Layton’s Mystery Journey: Katrielle and the Millionaires’ Conspiracy fra Level-5, som ændrer en smule på formlen fra tidligere.

Layton’s Mystery Journey er selvfølgelig et puzzle-spil i samme stil med de tidligere udgivelser i serien, men denne gang er det med Professor Laytons datter, Katrielle Layton, i hovedrollen i stedet for den elskværdige arkæologi-professor. Spillet indledes med en animeret mellemsekvens, og her ser vi, hvordan hun starter sit eget detektiv-bureau i London sammen med sin assistent, Ernest Greeves. Det står dog lidt sløjt til med henvendelserne i starten, og deres første klient bliver en hund, som kun Katrielle og Ernest af uransagelige årsager forstår. Hunden lider af hukommelsestab og vil have Katrielle til at hjælpe sig med at finde ud af, hvem den er, men da en kriminalinspektør fra Scotland Yard henvender sig med en sag, så bliver det ligesom lagt til side, og hunden, som de kalder Sherl O.C. Kholmes, bringes i stedet med som en del af holdet.


Katrielle, Ernest og Sherl står her overfor Inspektør Hastings for første gang.

Hvor de tidligere spil i serien har bragt et stort mysterium på banen, som først blev opklaret sidst i spillene, så er man denne gang gået over til at bygge spillet op af flere mindre mysterier, som hver især kan løses på et par timer, og i den første sag (af i alt 12 af slagsen) skal man finde ud af, hvad der er sket med en forsvunden viser på Big Ben. For at nå frem til dette, så skal man i vanlig stil rundt og snakke med forskellige folk på relevante steder, og som hovedingrediens skal der naturligvis løses adskillige små gåder/puzzles af forskellig karakter. Det er løsningen af disse opgaver, der driver spillet fremad, og derfor skal flere af dem selvfølgelig også løses, men der er også puzzles, som man kan vende tilbage til senere uden at hindre fremdriften i historien.

Spillet styres primært med stylus på touchskærmen, og herfra er det muligt at undersøge spillets forskellige lokationer ved at klikke på alt og alle med sit forstørrelsesglas. Klikkes der på personer/dyr, så vil det naturligvis indlede samtaler, men vores hovedpersoner vil såmænd også have kommentarer om nogle af omgivelserne, som der trykkes på, og nok så vigtigt kan der også findes skjulte ting som Hint Coins (mønter) og puzzles rundt omkring. Når der åbnes op for nye steder, så kan man også herfra rejse til dem ved at klikke på et kort, og af og til vil man være tvunget til at tage til andre kvarterer i byen ved at lade Katrielle bruge sin cykel, hvis lokation er fremhævet på kortet.


Med forstørrelsesglasset kan man undersøge omgivelserne og finde puzzles.

Spillets puzzles kan handle om alt fra talknuseri, over logisk tænkning, til figurer og mønstre, og det kan være svært altid at gennemskue problemerne, men her kommer Hint Coins selvfølgelig ind i billedet. De små mønter, som man kan finde rundt omkring, kan som sædvanligt bruges til at opnå et eller flere hints til løsningerne på hver opgave, og i stedet for at fejle en masse, så kan det være en god idé at benytte mønterne. For hver gang man svarer forkert på et problem, så vil antallet af Picarats, som man kan få for et korrekt svar, nemlig falde, og dermed risikerer man at gå glip at noget af det bonus-indhold, der kan åbnes op efter spillets slutning.

I løbet af spillet vil man blive introduceret for et pænt udvalg af nye karakterer, og her udgør de syv såkaldte drager et centralt omdrejningspunkt for handlingen. Dragerne er Londons rigeste og mest indflydelsesrige personer, og det drejer sig om alt fra den kvindelige borgmester til stifteren af et blad-imperie og ejeren af et yacht-selskab. Alle kommer de ud for hver sit mysterie, og imens det synes tilfældigt, at du møder dem i de første par sager, så direkte opsøger de Katrielles detektivbureau inden længe, da hun får opbygget sig et godt ry. Ja, på et tidspunkt i spillet får man tilmed selv lov til at vælge mellem fire sager at kaste sig over, og man kan frit skifte frem og tilbage mellem dem, hvis man ønsker det.


Dette puzzle handler om at se sammenhængen mellem bogstaver og symboler.

Som vi kender det fra de tidligere spil i serien, så får man i løbet af spillet adgang til tre minispil med 8-10 opgaver at løse, og disse tilføjes løbende, som spillet skrider frem – typisk efter at have løst en ny sag. I Ideal Meal skal man sammensætte måltider bestående af fire retter til flere af spillets figurer, og det gælder naturligvis om at finde ting, som de kan lide. Man starter dog ikke helt på bar bund, for man kan interviewe to personer i en figurs omgangskreds for at få hints til, hvad menuen skal bestå af, og når man serverer vil vedkommende fortælle, hvis der er noget galt med sammensætningen af måltidet – eksempelvis hvis det er for krydret til personens smag. Maden til dette minispil får man også adgang til løbende, og derfor vil man ikke nødvendigvis kunne sammensætte det ideelle måltid til en figur med det samme.

I det andet minispil, Passers Buy, gælder det om at indrette en butik, sådan at alle dens varer bliver solgt. Dette gør man ud fra en liste over besøgende og deres købsvaner bestående af ting, som de bare må eje (det deres rute planlægges efter), og ting, der tages med, hvis de kommer forbi det. Placeringen af varer er dermed afgørende for butikken, og man kan til enhver tid prøve at sende kunderne ind, indtil man finder frem til løsningen.


Sherl skal guides frem til flaget her.

Det sidste minispil hedder Hound in the Pound, og her skal man i hver bane hjælpe Sherl med at flygte fra et hundeinternat. Dette gøres ved at bevæge ham i retninger, hvor han stopper, når han støder ind i noget, men der er det lille twist, at det er muligt at ændre på banens udseende løbende. I dem finder man nemlig farvede blokke, som vil bevæge sig op eller ned, når man trykker på tilsvarende farvede knapper på touchskærmen, og det gælder så om at bruge dette til sin fordel, så Sherl kan nå frem til udgangen på et specifikt antal bevægelser. For at klare alle baner i minispillet åbnes der op for tre ekstra puzzles i spillets bonusindhold, og det gælder selvfølgelig også for de andre minispil.

Som noget nyt i Layton-universet er der denne gang mulighed for lidt brugertilpasning på flere parametre, og således kan man udvide Katrielles tøjudvalg ved brug af Fashion Farthings, hvilke man finder rundt omkring i spillet som med Hint Coins. Disse særlige mønter veksles til nyt tøj i garderoben, og her kan man så se, hvordan Katrielle tager sig ud i de forskellige outfits, og skifte til det nye tøj, hvis man ønsker det. Også indretningen af kontoret har man indflydelse på, og for hver femte løste puzzle får man derfor en såkaldt Decor Docket – en billet – som kan veksles til nye tapeter, gulve, gardiner, tæpper, borde, stole, sofaer eller sofapuder. Her er det også værd at nævne at ekstra tilpasningsmuligheder kan opnås ved at løse puzzles med resten af verden på denne hjemmeside.


Du kan iføre Katrielle forskellige outfits.

Som i de seneste spil i serien er der naturligvis også noget at komme efter selv efter spillets afslutning, og som en del af bonus-indholdet finder man derfor de daglige puzzles, som distribueres i et helt år efter spillets udgivelse. Disse daglige puzzles er inddelt i 18 kategorier, som hver især dækker over opgaver med samme base. I en af dem skal du eksempelvis sørge for at vagterne i en by, uden at kunne se hinanden, kan se hver og en afkrog fra deres positioner på gaden, og i en anden skal du danne kredsløb af rør ved at rotere felter, så de passer sammen. For at klare de daglige puzzles får man Museum Points, der kan benyttes til at åbne op for i alt 12 stykker artwork fra hver af de seks tidligere udgivelser i hovedserien.

Det gode:
Som kendetegnende for Level-5 er produktionsværdierne i Layton’s Mystery Journey: Katrielle and the Millionaires’ Conspiracy selvfølgelig i top, så der er gjort meget ud af alt fra figurdesign over opbygning af lokationer, som indbyder til udforskning, til et soundtrack, der får en til at slappe af. Man kan derfor hurtigt blive betaget af de mange detaljer i baggrundene, og de animerede mellemsekvenser gør i særdeleshed et rigtig godt stykke arbejde med at give spilleren lyst til mere. Her bærer det solide stemmeskuespil med britiske accenter også en god del af æren, og dette er ensbetydende med, at man hurtigt falder for Katrielle og hendes slæng, som hver især har unikke personligheder, der let skinner igennem. Katrielle er eksempelvis trods hendes statur lidt af en ædedolk, mens Ernest er håbløst forelsket i Katrielle, som ikke rigtigt sanser det, og Sherl prikker ofte til ham for det, så han bliver en smule paf. Det er den slags, som gør figurerne elskværdige, og det kan blive ganske sjovt til tider.


De håndtegnede baggrunde og figurerne er som altid vældigt detaljerede.

Er man fan af serien, så kan man også glæde sig over gensyn med karakterer som Dean Delmona, Stachenscarfen og Granny Riddleton samt lokationer som Gressenheller University, og dermed er der lidt fanpleje, som altid er et plus, at komme efter. Det er imidlertid ikke alt, der er som det plejer, så Granny Riddleton skal du ikke længere opsøge for at løse missede puzzles. Med den nye struktur på spillet, så er det nemlig slet ikke muligt at misse et puzzle, for man kan altid vende tilbage til en sag og punktet, før den blev opklaret, og det er sådan set meget rart, da man ikke skal være nervøs for, om man nu får alt ordentligt undersøgt i første omgang.

Med til at strømline spiloplevelsen er det i øvrigt, at du konstant oplyses om dit næste gøremål på skærmen, og skal du opsøge en ny lokation, så fremhæves det på kortet med et udråbstegn, hvilket område du skal besøge. Det gør det let at følge historien uden unødvendige afbrydelser, hvor man render rundt og undersøger alle steder, og det er også ganske praktisk, at man for at komme fra A til C ikke behøver at gå over B for at nå sin destination. Efter at have løst en sag, så kan man tilmed på kortet se, hvilke lokationer der stadig gemmer på puzzles (nogle kan først findes her) eller Hint Coins, og dermed kan man let finde frem til de manglende ting uden at blive frustreret over det.


Hints kan fremkaldes ved at trykke nederst på skærmen til venstre.

Det som primært gør spillet til en positiv oplevelse er dog som sædvanligt det gode miks af historiefortælling og opgaveløsning, og med 170 puzzles at finde i løbet at historien, så er der heldigvis nok at se til. Opgaverne kommer i alverdens sjove afskygninger af varierende sværhedsgrad (angivet gennem antallet af Picarats, som de giver at løse), og for at gøre spillet tilgængeligt for de fleste, så er de obligatoriske puzzles ikke alt for svære. Et eller andet sted, så er det faktisk en fin måde at gøre det på, for så kommer man ikke til at sidde fast i historien, og man kan jo altid vende tilbage til et valgfrit puzzle senere, hvis man ikke kan overskue det i første omgang. Uden at fokusere på ekstra indhold kan man således få omkring 25 timer til at gå med historien i første omgang, men der går snildt 10 timer ekstra, når man giver sig i kast med minispil og de ekstra puzzles i de forskellige sager efterfølgende, og dertil kommer så de daglige puzzles i et år efter udgivelsen. Der er med andre ord rigeligt med indhold.

Det dårlige:
Vi kommer til gengæld ikke udenom, at den overordnede sværhedsgrad og kvalitet af puzzles i Layton’s Mystery Journey: Katrielle and the Millionaires’ Conspiracy er noget lavere, end den plejer at være det, og det er der formentlig en god årsag til. Seriens tidligere Puzzle Master, Akira Tago, gik nemlig bort i en alder af 90 år i marts, 2016, og Kuniaki Iwanami, som har overtaget hans rolle, har altså ikke været i stand til at skabe helt så solide opgaver. Forstå mig ret; der er stadig sjove og varierede opgaver med kvalitet, men der mangler lige det sidste for at gøre det til en fantastisk oplevelse, og det er et eller andet sted ret sigende, at, jeg har været i stand til at løse alle spillets opgaver på egen hånd. Lidt for ofte er der trickspørgsmål, hvor man kommer frem til det forkerte svar ved at tænke for meget over tingene, og nogle af de daglige puzzle-typer er tilmed genbrug fra tidligere med et nyt skin trukket nedover – det er måske lidt billigt sluppet.


Den overordnede kvalitet at puzzles er faldet en smule i forhold til tidligere udgivelser.

Mens den nye opbygning af spillet med sager frem for en lang og indviklet fortælling gør spillet let at spille og nyde i mindre bider, så gør den i min optik dog ikke meget godt for spillet som en helhed. Det bliver på en måde lidt trivielt, når man kan opklare en sag på et par timer for blot at gå videre til den næste og gøre det samme, og måden det sker på er ganske simpelt ikke særligt inspirerende. Efterhånden, som en sag bliver belyst, vil Katrielle nemlig blot få små indskydelser/hints til, hvad der har fundet sted, og med seks af dem kan hun sammensætte puslespillet og opklare sagen – helt uden at involvere spilleren i processen. Denne del af spillet kunne være markant bedre, hvis spilleren blev bedt om at komme med sine egne forklaringer på de forskellige mysterier, ligegyldigt hvor gennemskuelige de måtte være på det pågældende tidspunkt, og det er sådan set kun spillets sidste sag, som er rigtig spændende.

Det giver selvfølgelig god mening at Katrielle som ny i detektivfaget skal starte ud med at løse mindre hverdagsproblemer, men jeg savner spændingen fra spillene med Professor Layton i hovedrollen – den spænding, som gjorde det svært for mig at lægge spillene fra mig, og den medrivende fortælling med masser af uventede plottwist, der gjorde, at jeg kunne spille en historie til ende på blot en weekend. Det er altså lidt af et skridt nedad fra tidligere, og på et mindre markant punkt har man tilmed fjernet den stereoskopiske 3D-effekt i denne udgivelse til trods for, at det faktisk var ganske godt implementeret i de to forrige spil i serien.


Der er desværre ingen stereoskopisk 3D-effekt og dermed mindre dybde i billederne.

Konklusion:
Layton’s Mystery Journey: Katrielle and the Millionaires’ Conspiracy er som kendetegnende for Level-5 godt og solidt håndværk med høje produktionsværdier, som kommer til udtryk i alt fra figurdesign, over detaljerne på spillets lokationer og glimrende stemmeskuespil til udvalgte scener, til et sublimt lydspor med stille og afslappende musik, der giver hovedet ro til løsningen af de mange puzzles. Det er med andre ord i stor grad, som vi kender det med enkelte tilbagevendende figurer, der plejer den store fanbase derude, og et godt miks af historiefortælling og opgaveløsning. Ikke alt er dog ved det gamle, så spillet er denne gang opdelt i 12 mindre sager, hvori man ganske glædeligt ikke kan misse puzzles undervejs, og man er aldrig i tvivl om, hvor man skal hen for at komme videre, men den nye opbygning går ud over spændingsniveauet. Det er ganske enkelt ikke lige så spændende at følge Katrielles færden med at løse mindre hverdagsmysterier, som det var det at følge store og forkromede historier til vægs med professoren, og samtidig kan man også mærke at sværhedsgrad såvel som kvalitet er faldet i spillets puzzles. Det er stadig et godt spil, men det er en lidt ærgerlig udvikling for serien, og man kan jo håbe at Katrielles næste eventyr bliver mere interessant.

Spillet fylder 6.929 Blocks.

5
1ups givet

4/5


Fremragende lyd

Hjernegymnastik

Nemt at gå til

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

07-10-2017 12:54

Så fik jeg brygget min anmeldelse af det nye kapitel i Layton-serien færdig, og jeg håber selvfølgelig, at I kan bruge min tekst Smiley
1
1ups givet