21
oct
2017

Dragon Ball Xenoverse 2 (Switch)

Skrevet af Shajita

Dragon Ball kræver efterhånden ingen introduktion. Goku og vennernes eventyr er et verdensomspændende fænomen, som har taget folk med storm i over 30 år – i alle tænkelige medier – og Bandai Namco har været flittige til at holden ånden i live ved at fortælle og genfortælle de ikoniske historier i form af videospil på et nærmest årligt basis. I februar, 2015, kom udgivelsen af Dragon Ball Xenoverse, et slåsspil, hvor man skabte sin egen tidsrejsende karakter og deltog i seriens lange kronologi som en såkaldt Time Pratoller (en slags tidsrejsende betjent), hvis fornemmeste arbejde er at fikse fejl i tidslinjen. Spillet fik en varm modtagelse, og efterfølgeren, passende kaldet Xenoverse 2, formåede at overgå sin storebror, da det så en udgivelse på øvrige konsoller og PC sidste år. Nu er den seneste eksplosion af fanservice så gået håndholdt på Nintendo Switch, hvor det udkom d. 22. september, og som altid er vi her for at vurdere spillets power level.

Når du køber Dragon Ball Xenoverse 2 får du teknisk set et slåsspil i et MMORPGs beklædning. Spillet har naturligvis de typiske spilvarianter, som Versus mod computeren eller en ven – både over internettet, lokalt på én Switch eller på hver sin skærm over ad-hoc forbindelse – men spillet har også en lang og dybdegående Story Mode med RPG-elementer, bosser og quests.



Før eventyret overhovedet kan starte, skal du dog bygge dig en unik karakter, og du har et respektabelt udvalg, når det kommer til dette. Spillet har fem racer; Namekian’ere, “Frieza-racen”, Saiyan’er, mennesker og “Buu-racen”, hvoraf de tre sidste findes i både han- og hunkønsvariationer, og hver race har unikke attributter og kampstile. Frieza-racen er eksempelvis hurtig, men gør knap så meget skade, mens Namekian’erne har lav skade, men meget i liv, og langsomt vil regenerere skade, hvis de er i kritisk tilstand. Selv når du bygger din karakter, kan fanservicen føles med et bredt udvalg af ansigter og frisurer, der er direkte referencer til (hvis da ikke kopier af) karaktertræk fra selve mangaen eller Dragon Ball-skaber Akira Toriyamas tidligere værk, Dr. Slump. Alt efter om du vil være den sejeste Saiyan eller den mest fjollede Namekian’er, så skulle du altså kunne finde et design som vil appellere til din personlige smag.

Det er vigtigt, at du bliver tilfreds med din unikke karakter, for denne kommer til at repræsentere din save-file, og skulle du slette karakteren, så vil ting som missioner, karakterer og baner blive slettet med den. En savnet inkludering er, at disse ville være universelle for alle dine Time Patrollers, men som det er nu, så skal du åbne op for alting forfra, når du skaber en ny karakter. Heldigvis har du flere save-slots tilgængelige fra starten (modsat det første Xenoverse), så du er ikke helt tvunget til at fralægge dig dine fremskridt, hvis du fortryder din karakter, og dermed er der altid mulighed for at vende tilbage til en karakter senere.





Om du har valgt menneske eller alien, så vil alle karakterer dele den samme historie. Du spiller som en Time Patroller, en sær-udvalgt soldat, der rejser gennem tiden for at fikse uoverensstemmelser i den etablerede Dragon Ball-tidslinje. Disse er skabt af de to originale skurke, Towa og Mira, og det kommer oftest til udtryk i form af skurke, der er stærkere, end de reelt set burde være, så Goku og co. har brug for et par ekstra næver i kampens hede. Xenoverse bevægede sig aldrig langt fra den etablerede historie, men Xenoverse 2 er meget mere interesseret i at eksperimentere. Som et mildt eksempel er der en scene, hvor Krillin og Gohan prøver at flygte fra Dodoria på planeten Namek. I Xenoverse 2 bliver de forfulgt af både Dodoria og hans kammerat, Zarbon, så det er op til dig at distrahere dem begge, så Krillin og Gohan kan slippe væk, som de gjorde i den originale historie. Små ændringer og justeringer som disse er spredt gennem hele historien, og mine favoritøjeblikke er, når karakterer dukker op i tidsaldre, som de ikke hører hjemme i. Dragon Ball-fans – specielt dem af os, som har spillet den originale historie til udødelighed på nuværende tidspunkt – har mange overraskelser i vente.

Når du ikke rejser rundt i tiden, så hænger du som regel ud i Concon City. Dette er en lille verden, som du kan bevæge dig rundt i, med en bred vifte af aktiviteter at give sig i gang med. Der er et blandt andet et shopping-distrikt, hvor de sælger alt fra Items til Gear og endda specielle angreb, men der er også mulighed for at engagere sig i forskellige andre aktiviteter, som vi skal ind på i de følgende afsnit.



En af disse aktiviteter er PQs (Parallel Quests), der byder på små bidder af gameplay, som bliver åbnet op i takt med, at du arbejder dig igennem historien. Disse har ofte et specifikt tema – såsom Friezas Army, hvor du skal nedlægge Ginyu-kommandoen, før den intergalaktiske diktator viser sig – og det er den bedste måde at forbedre din karakter på, da du får gode mængder EXP til at forbedre din figur og masser af penge til at klæde dem på. Alle PQs har desuden også skjulte mål, såsom at besejre en flok fjender inden for en vis tidsramme eller at vinde uden at lade en NPC-partner dø, og disse mål er valgfrie, men du får flere bonusser, hvis du gennemfører dem. Det er også i denne del af spillet, hvor du kommer til at bruge størstedelen af din tid, når det kommer til at spille mod computeren, for ikke alene er PQs meget belønnende, men du kan også spille med alle karakterer, som du har åbnet op for, og dine belønninger vil stadig gå til din personlige avatar. Som en ekstra bonus kan alle PQs også spilles i co-op over internettet, eller i lokal co-op på to konsoller forbundet til hinanden.

Når det skal være lidt mere intenst, så er der Rifts, og disse er huller i tid og rum, som huser magtfulde bosser designet til at blive besejret af flere spillere. Hver af disse bosser har unikke angreb, der ikke ses i andre dele af spillet, og de kan være ret opfindsomme. Et angreb kan eksempelvis bestå i at hjernevaske en spiller, og skulle dette lykkes, så vil den hjernevaskede spiller kæmpe imod sig selv i et tomrum, mens en computer overtager figuren i den aktuelle kamp og bruger den til at angribe sine medspillere.



Endnu en ting, man kan give sig i kast med i Concon City, er at finde en mentor – ikoniske Dragon Ball-karakterer spredt rundt i hele byen (og heldigvis markeret på kortet) – og ved at søge disse ud vil de forskellige karakterer lære dig deres ikoniske angreb, som du kan tilføje til din egen karakter og bruge i kamp. Næsten alle figurerer i serien er villige til at lære dig deres tricks, og mange af seriens ikoniske dødsstråler er bare et par træningssessioner væk. Modsat Xenoverse 1 er du nemlig ikke fastlåst til en mentor, og du kan derfor frit drage erfaring fra flere på en gang.

Nu vi snakker om at udruste sin karakter, så er der en del at tage hensyn til i takt med, at man bliver stærkere. Som du kæmper, samler du nemlig EXP, og når du har nok stiger du et niveau som forventet. Hvert level giver dig et antal Boost Points, som kan bruges i de seks kategorier; Health, Ki, Stamina, Basic Attacks, Strike Supers og Ki Supers. Health giver dig mere i liv, Ki giver dig mere energi til offensive evner, mens Stamina giver dig mere energi til defensive- og mobilitets-evner. Basic Attacks får dig til at slå hårdere, mens Strike Supers og Ki Supers forbedrer henholdsvis fysiske Super Angreb som Wolf Fang Fist og energi-baserede angreb som Galick Gun.



Figurernes attributter kan yderligeres justeres med beklædning. Tøj kommer i således fire varianter; trøjer, bukser, sko og armbeskyttere, og disse kan forstærke eller svække dine naturlige egenskaber. Det er derfor vigtigt at finde tøj, der komplimenterer ens naturlige spillestil, og det er naturligvis tilladt at eksperimentere, indtil man finder det rigtige. Late-game tøj kan have en markant indflydelse på dine styrker og svagheder, så selvom den Trunks-jakke ser rasende godt ud på dig, så er det måske ikke altid den klogeste beslutning at beholde den på.

Når du har allokeret dine boost points og fået noget passende kluns på, så kommer vi til den sjove del; dine super-angreb. Som nævnt tidligere kan du åbne for diverse supers ved at købe dem i en butik eller lære dem direkte fra Dragon Ball-karaktererne. Du har i alt 8 slots – 3 af disse er beregnet til offensive super-angreb (værende de fysiske eller energi-baserede), og én af dem er beregnet til en form for buff, som eksempelvis at lade dit Ki op med Maximum Charge eller at gøre dig midlertidigt stærkere med Fighting Pose. Yderligere to slots er beregnet til de helt store super-angreb, som koster markant mere energi at bruge og er svære at ramme med, men de gør også skade derefter. De sidste to slots bruges til henholdsvis defensive evner, såsom Android 17s Android Barrier, der beskytter dig fra modstanderens angreb inde i en lille elektrisk kugle og race-specifikke transformationer som Super Saiyan.



Nu, hvor vi vel alt om at få en kæmper, som er værd at bringe ind i kamp, så lad os imidlertid detaljere selve kampsystemet. Dragon Ball Xenoverse 2 bliver spillet som et 3D arena-slåsspil, hvor alle kampe udkæmpes i store baner, som du har 360 graders frihed til at løbe, hoppe, flyve og sparke din modstander rundt i. Kampene er oftest holdbaserede af en art, og det er derfor meget sjældent, at der kun er to kæmpere per kamp uden for Vs. Mode. Du kan centralisere kameraet på en enkelt modstander, men når flere er aktive samtidig, så er det vigtigt skifte mellem dem for at holde overblikket. For at minimere frustrationer vil de modstandere, du ikke er fastlåst på, ofte forholde sig neutralt og bare kigge på. Det er ret frustrerende at blive angrebet bagfra, mens du har gang i en anden modstander, så dette giver mening, selvom det kvæler situationens troværdighed, når computeren passivt kigger på, mens du slagter dens kammerater.

Spillets styring er både simpel og kompliceret, og hver knap har således en funktion, som er nem nok at forstå. Y er til hurtige angreb, X er til stærke angreb, og begge kan trykkes gentagne gange for en Combo. A kan bruges til at affyre små ildkugler, og hvis knappen holdes inde kan en stærkere variant bruges når den slippes igen. Ved at holde B inde vil din karakter flyve opad, og ved at holde den venstre styrepind i bund vil du flyve nedad. R er din lock-on knap, mens L holdes i bund for at blokere angreb. Ved at holde ZL inde, mens du bevæger dig rundt på banen, vil du ofre Stamina for at flyve markant hurtigere, og endelig ved at holde ZR i bund kan du trykke på A, B, X eller Y for at aktivere dine mindre Super-angreb. Ved at holde både ZR og ZL i bund samtidig, vil de samme knapper i stedet repræsentere dine stærkeste Super-angreb og transformationer.



Så langt er det forholdsvist enkelt, men mange manøvrer skal udføres ved at trykke på flere taster samtidig. Ved at trykke på Y og B samtidig kan du eksempelvis flyve direkte imod en modstander i høj fart, og ved at trykke på begge knapper to gange i træk laver du samme angreb, hvor du i stedet flyver om bag modstanderens ryg først. L-knappen bliver også taget rigeligt i brug, for kombineret med A vil man udføre et grab, som bryder igennem blokeringer, og ved at trykke på B, mens du holder L i bund, vil du teleportere dig bag om modstanderen på bekostning af en smule stamina. Hvis du bliver angrebet af modstanderen, kan du udføre tilmed udføre samme kommando, bruge dobbelt så meget stamina på at undgå hans combo og i stedet lande et modangreb. Unikt til Switch-versionen er dog Motion Controls. Disse er en sjov distrahering, men ikke noget der formåede at holde min interesse i længere tid ad gangen, og jeg gik hurtigt tilbage til standard-knapper.

Kampsystemet kan nok ikke holde sig flydende under et turneringsformat, og for nybegyndere kan det godt føles som at spille Twister på en controller, men når først alting falder i hak, og de forskellige nuancer og kommandoer begynder at føles naturlige, så er det en overbevisende Dragon Ball-simulator. Det høje tempo og de pludselige vendinger formår virkelig at sælge seriens charme i spilbart format.



Gameplay’et står heldigvis ikke alene på den front. Spillets præsentation gør det nok til det mest autentiske Dragon Ball-spil på markedet lige nu, og et stort udvalg af karakterer fra næsten alle seriens perioder og inkarnationer (inklusiv Dragon Ball Z, Dragon Ball GT og Dragon Ball Super) er mødt op med et design, der er overbevisende tæt på kernematerialet. Det samme er de diverse specielle angreb, som har audiovisuelle effekter taget direkte fra showet. Alt visuelt er mere eller mindre genkendeligt Dragon Ball, hvilket er det bedste man kan håbe på for en tilpasning af et andet medie, men et skuffende kompromis er dog spillets framerate. Hvor konkurrerende konsoller formår at holde spillet på 60 frames per second under alle kampene, så er Switch versionen halveret til 30 fps, hver gang mere end to karakterer er på banen. Spillet er meget spilbart på trods af de 30 frames per second, men man kan mærke en tydelig forskel, når man kører 1-mod-1-dueller i Vs., hvor frameraten er fastlåst på 60, og forhåbentligt kan dette løses i en potentiel efterfølger.

Lyden er lige så spot-on som grafikken, og som nævnt i ovenstående afsnit gør spillet brug af lydeffekter fra selve Dragon Ball-animeen. Desværre er intet af musikken taget fra selve serien, men de originale melodier og deres fokus på høj-tempo-rock passer ind med seriens etablerede toner som et puslespil. Og som man efterhånden kan forvente, så kommer spillet i øvrigt med fuldt stemmeskuespil på både engelsk og japansk. Desværre er læberne kun animeret for det japanske stemmeskuespil, så de engelske stemmer er ofte ude af takt med animationerne på skærmen – dette er ikke et problem særlig ofte, men det kan skabe lidt uønsket komik under dramatiske scener.



Konklusion:
Dragon Ball Xenoverse 2 er den ultimative pakke af fanservice. Spillet er pakket til bristepunktet med figurer, angreb og referencer til fans af serien, samt en solid historie, der placerer dig i midten af handlingerne. Når kampsystemet er faldet på plads i dine hænder, så gør det et godt arbejde med at simulere de ellers umulige kampe, der foregår i showet, men dets styrker er også dets svagheder. Hvis du ikke har megen kendskab til Dragon Ball, så er Xenoverse 2 lidt af et rod. Du er nødt til at have en visuel idé om, hvordan kampsystemet skal føles, før du kan mestre det, og figurer og scenarier bliver smidt ind uden megen forklaring eller retfærdiggørelse ud over tidsrejse-vinklen. Vi har med en serie at gøre, hvor aliens, der ligner mennesker, bliver til kæmpeaber under en fuldmåne, og Xenoverse 2 forventer, at du er indforstået med det, før du overhovedet starter spillet op. Når det er sagt, så får spillet imidlertid mine varmeste anbefalinger med på vejen, hvis du er Dragon Ball-fan og gerne vil have noget hæsblæsende action og fanservice med på farten.

Spillet fylder 6.4 Gb

Karakter

4/5

Forbeholdt niche gamereForbeholdt niche gamere
Fremragende lydFremragende lyd
ØjegufØjeguf
Diskuter
1
Gå Tilbage
Level 50
17327000 XP
#1:  KJ85 - 21. Oct 2017 22:25

Vores kampspils-ekspert, Shajita, har set nærmere på nok et hårdtslående spil, og vi håber naturligvis, at anmeldelsen kan bruges Smiley

citer indlæg

Side: 1Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?