Fire Emblem Warriors (Switch)

Skrevet af KJ85 - 12-11-2017 13:06

Hvis du spørger undertegnede, så var Hyrule Warriors formentlig den mest positive overraskelse udgivet på Wii U. Spillet fra 2014 var der (modsat Splatoon) ikke mange, som havde høje forventninger til, men med sit yderst vanedannende gameplay og en smule Zelda-magi formåede spillet alligevel at tryllebinde, og det er helt sikkert i top tre over spil, som jeg fik spillet mest på konsollen. Udgivelsen markerede det første cross-over mellem Koei Tecmos Dynasty Warriors-serie og et Nintendo-univers, og da det faldt i god jord, så gav det selvfølgelig god mening, da det i januar i år blev annonceret, at Fire Emblem-serien ville få samme behandling på Switch og New 3DS. Fra Omega Force og Team Ninja, der også stod bag Hyrule Warriors, fik vi således på den næstsidste fredag i oktober med Nintendo som udgiver Fire Emblem Warriors, og jeg har haft fornøjelsen af at kigge nærmere på Switch-versionen, som vi her skal fordybe os med.

Fire Emblem Warriors er et hack-and-slash-spil med RPG-elementer, og det er som sagt et cross-over mellem Dynasty Warriors fra Koei Tecmo og Fire Emblem fra Intelligent Systems og Nintendo, hvilket betyder, at man vil finde elementer kendetegnende for hver af disse serier. Et af disse særpræg støder man derfor på allerede i opstarten, hvor man får valget mellem Casual og Classic spillestil, og et valg af Classic betyder i bedste Fire Emblem-stil, at mistede figurer bliver utilgængelige i den resterende del af spillet. Dette er altså helt uafhængigt af, om du vælger at spille på Easy, Normal eller Hard, men efter at have valgt Casual (eller skiftet til det undervejs) vil du ikke efterfølgende kunne skifte til Classic.

Ligesom Hyrule Warriors indeholder Fire Emblem Warriors sin egen historie med originale figurer, og dette eventyr tager således udgangspunkt i en konflikt mellem kongeriget Aytolis regeret af Dronning Yelena og naboerne fra Grinstonne med Kong Oskar i spidsen. De to riger har i mange år levet i fred med hinanden som allierede, mens tronfølgerne i henholdsvis Rowan og Lianna fra Aytolis og Darios fra Grinstonne har nydt godt af hinandens selskab, men en dag, hvor de unge prinser sparrer med hinanden i lidt sværdkamp, dukker portaler til en anden verden op. Ud farer skrækkelige monstre, der går til angreb på slottet i Aytolis, og Rowan og Lianna, hvilke du må vælge mellem som din hovedperson, tvinges til at flygte og efterlade deres mor til den visse død i ruinerne.

Det skal vise sig, at Kong Oskar fra Grinstonne har planer om at udnytte situationen, indtage Aytolis og genoplive den sagnomspundne kaos-drage, Velezark, så sammen drager Rowan, Lianna og Darios ud for at stoppe ham i en historie inddelt i 22 kapitler inkl. prolog og epilog. Skal de have mulighed for at stoppe kaos-dragen, så kræver dette, at de unge tronfølgere fra Aytolis restaurerer et skjold kendt som Shield of Flames, og dette indebærer at skaffe fem såkaldte Gleamstones, der bor i sjælen på rigtige helte. Heldigvis er monstre ikke de eneste, der er kommet til Aytolis gennem portalerne, så snart møder de velkendte karakterer fra forskellige spil i Fire Emblem-serien, og nogle af disse figurer kan naturligvis udfylde den rolle, men som oftest kræver det lidt overbevisning at få dem over på din side – noget der selvfølgelig indbyder til kampe på slagmarkerne.


Chrom, Frederick og Lissa fra Fire Emblem Awakening er de første, du møder på din færd, men senere i historien vil også karakterer fra Fire Emblem Fates og Fire Emblem: Shadow Dragon indfinde sig, og de 18 velkendte figurer, der udover Rowan og Lianna bliver spilbare, før du når til enden, kommer alle sammen fra disse tre udgivelser – hovedparten fra 3DS-spillene. Ja, skurke som Validar, Iago og Gharnef vil du såmænd også komme til at kæmpe mod, men disse er ikke spilbare. Figurerne kæmper hver især med deres foretrukne våben i form af sværd, lanser, økser, buer, magiske bøger eller (for Tikis vedkommende) sten, og det betyder naturligvis, at den velkendte våbentrekant, hvor sværd har fordel mod økser, der har fordel mod lanser, som har fordel mod sværd, kommer i spil sammen med nogle klasse-specifikke egenskaber, der eksempelvis gør buer meget effektive mod flyvende enheder og magiske bøger lidt bedre mod enheder med lavt magisk forsvar.

Våbentrekant-fordele kommer til udtryk i kamp gennem symboler med to pile op/ned over figurer, som man kæmper mod, mens klasse-fordele eller -ulemper, som ikke har ligeså stor betydning fremhæves med en enkelt pil op/ned, og våbeneffektivitet, der kan lede til nedlæggelse af figurer på et eller få angreb, fremhæves med udråbstegn i hvid eller sort alt efter, hvem der har fordel og ulempe i situationen. Dette er altså ting, som man skal være opmærksom på, og i kampe kan man som regel tage højde for dette ved i opstartsfasen at vælge karakterer, der passer godt til det forestående scenarie. Nogle figurer kan man af og til være tvunget til at gøre brug af (eller at undlade at bruge) på første gennemspilning af et kapitel, men efter at have klaret det, så kan man frit sammensætte sit hold, når man genspiller en bane.


Gameplay-mæssigt bærer spillet naturligvis præg af at være et Warriors-spil, og det betyder, at du kan se frem til at kæmpe mod tusinder af fjender i hver bane og ofte flere hundreder af dem på en gang. De fleste af disse er godt nok at betragte som slagtekvæg, der kan nedlægges så let som ingenting, men kaptajnerne, der hver især gør brug af en af de tidligere nævnte våbentyper, yder større modstand, og det samme gør de velkendte figurer fra Fire Emblem, når du skal kæmpe mod dem som en slags minibosser kaldet kommandører. Her kommer fordele og ulemper altså rigtigt i spil, og kan du fremprovokere et lammelses-meter, så er der ekstra meget skade at uddele, hvis du får det tømt med en kombination af svage og stærke angreb på Y og X.

Essensen af spillet er, at du og din modstander i hver bane har en base, som ikke må falde, ligesom dine vigtigste figurer ikke må det, og målet i hvert scenarie er oftest at nå frem til modstanderens base for at nedlægge deres leder. Dette skal naturligvis ikke være helt let, så for at nå så langt må du i første omgang koncentrere dig om at indtage det øvrige af banen lidt efter lidt. Hver bane har derfor en række forter, som store dele af kampene udspiller sig omkring, og det gælder om at indtage og forsvare disse taktiske brændpunkter for at få slaget til at falde ud til sin fordel. Modstanderen vil selvfølgelig gøre alt i sin magt for at forhindre dig i det, så der sendes ofte enheder afsted mod dine forter for at indtage dem på ny, og i løbet af en bane kan der komme mange forstærkninger, som vil aflede din opmærksomhed, til. Forter er imidlertid ikke det eneste at fokusere på, for der er også masser af lejre rundt omkring, og herfra vil der (som fra forterne) blive dannet horder af svage enheder, der sammen med en eller flere kaptajner kan få stor indflydelse.


I hver bane vil der være et overordnet mål, der dog sagtens kan ændre sig undervejs, men i kampens hede vil du såmænd også modtage mindre missioner, som du kan opnå belønninger for at klare. Det kan eksempelvis være at nedlægge specifikke enheder, inden de tilkalder forstærkninger, eller at forsvare en eller flere karakterer fra fjenden og føre dem i sikkerhed. Det giver sig selv, at forstærkninger er værd at forhindre, men belønningerne kan såmænd også komme dig til gode, ligesom nogle af de items besejrede fjender og smadrede krukker kan efterlade gør det. Herigennem kan du nemlig få mønter til brug mellem banerne, healende grønne drikke, samt gule og blå drikke, der opfylder hvert sit meter for den aktuelle figur.

De gule og blå drikke er kendt som Warrior- og Awakening Potions. Indsamling af dem gør det muligt hurtigere at aktivere henholdsvis særlige angreb og en tilstand, hvor man bliver en del stærkere end normalt, og når jeg skriver hurtigere, så skyldes det, at begge metre også opfyldes ved at nedkæmpe fjender. Når Warrior-metret er fyldt, så kan man aktivere sit specialangreb, som påvirker fjender på et større areal, med et tryk på A, og dette angreb uddeler naturligvis rigtig meget skade til selv kaptajner og kommandører, men i Awakening-tilstand kan man sørge for at have fordel mod alle fjender (uden påvirkninger fra våbentrekanten), og man kan ved at nedlægge en masse fjender i denne tilstand tjene flere mønter samt mere erfaring og opnå adskillige andre goder.


Skulle man komme i problemer, så er der naturligvis også mulighed for at undgå modstandernes angreb med et tryk på B eller direkte blokere dem på ZL, og vil man gøre det lettere at fokusere på en specifik kaptajn, så kan man låse sig fast på disse figurer med et tryk på L og skifte mellem dem på højre analog. Dertil kommer muligheden for at benytte healende items ved at holde ZR inde og trykke på A, men det kræver selvfølgelig, at man har sådan et item på sin figur. Brugen af healende items er begrænset til et vist antal gange per bane, men det er noget, som man permanent kan udstyre figurer med, når man har fundet et af dem i en kiste eller opnået det på anden vis i en bane. Dermed er det også en ting, som man kan udskifte og forbedre løbende gennem spillet, ligesom våben er det i og med, at man får nye af dem fra besejrede kaptajner af og til.

Som oftest har man flere spilbare figurer at skifte mellem i en bane, og dette gøres ved at trykke op og ned på D-Pad eller tilsvarende på den venstre Joy-Con. Ikke alene betyder det, at man får mulighed for at skifte figur alt efter, hvilke der er bedst mod specifikke fjender, men det åbner også op for muligheden for at lade to figurer kæmpe sammen, hvor den ene agerer back-up. Dette gøres ved at stå nær en anden figur og trykke ZR + B, og ved at trykke ZR + X i denne tilstand kan man skifte den aktive figur i front, hvis de begge er spilbare. Møder man en fjende, hvor ens back-up-figur har fordel via våbentrekanten kan man tilmed med et tryk på ZR + Y udføre et angreb, der fremkalder lammelsesmetret hos modstanderen med det samme, og dermed er der yderligere en fordel ved at kæmpe sådan.


Jeg har kort nævnt, at de spilbare figurer tjener erfaring for at nedlægge fjender, og dette betyder selvfølgelig, at figurerne stiger i niveau, som spillet skrider frem. Dermed øges figurernes maksimale HP, styrken af fysiske angreb, forsvarsevnen mod fysiske angreb, styrken af magiske angreb, modstandsdygtigheden overfor magiske angreb og styrken af kritiske træffere og specialangreb undervejs, og andre egenskaber påvirker raten, hvormed Awakening-metret tømmes, og dermed længden af Awakening-tilstanden, ligesom de har indflydelse på, hvor ofte recovery items dukker, og hvor hurtigt en karakter kan løbe. Hvorvidt spillet skal afbrydes for at visse denne info under kamp, det kan du vælge i spillets indstillinger.

Udover de basale stats-ændringer er der dog også mulighed for at forbedre hver figur på en masse parametre ved at udstyre dem med våbenskjold, og dette kan man gøre fra menupunktet Crest Market under Camp, når det åbnes op. Herigennem kan man således forbedre forskellige angrebs- og forsvarsparametre samt give figurerne et boost på udvalgte områder ved at købe forskellige evner at udstyre dem med, og man kan gøre det muligt for figurerne at benytte bedre våben. For at købe våbenskjold skal du ikke blot bruge mønter, for hvert af dem koster også materialer, der efterlades på slagmarken af besejrede fjender, og da der er ret mange våbenskjold til hver figur, så skal du nedlægge masser af fjender for at købe dem alle. Materialerne er inddelt i bronze- sølv- og guld-kategorier alt efter sjældenhed, men det er ikke kun ved at nedlægge fjender, at du får dem denne gang.


Som kendetegnende for Fire Emblem-serien er der implementeret et support-system, der forbedrer forholdet mellem figurer, når de kæmper nær hinanden. Det betyder, at man ved at nedlægge nok fjender og udføre healende handlinger kan knytte bånd mellem figurerne, og det er herigennem, at man kan opnå karakterspecifikke materialer af sølv. Det er samtidig adgangsbilletten til at åbne op for karaktermodeller samt alternative stemmer til systemmenuen (og måske flere ting, som jeg endnu ikke har set), og dermed er det noget, som man aktivt vil forsøge at fokusere på i sit spil. Figurernes forhold kan gå fra C til A+ – på højeste niveau udløses en samtale mellem de involverede figurer som en lille bonus – og det er noget, som først vises efter at have gennemført en bane.

Mulighederne i spillets Camp udvides løbende i takt med, at man samler Annas minder, der hver især går til at udfylde illustrationer, som Skulltulas gjorde det i Hyrule Warriors. Således kan man i hver bane i historien finde Annas bod, når man har fået nedlagt 1.000 fjender, og spiller man dem igen på en højere sværhedsgrad efterfølgende, så vil der være andre mål at opfylde, der ligeledes kan udløse et minde, når man besøger boden, før den forsvinder. Når lejren udvides er det dog primært i dennes tempel, at der åbnes op for nye ting, og her kan man ofre materialer for velsignelser, der udløser flere våben med høj skade eller lignende, ligesom man kan genoplive enheder mod betaling af 10 guld-materialer og 300.000 mønter.


De øvrige muligheder i lejren skal findes under punkterne Smithy og Training Grounds, og sidstnævnte giver dig slet og ret muligheden for at betale dig til et højere niveau for hver spilbar karakter – dog ikke til et højere niveau end den mest udviklede figur befinder sig på. Hos smeden er mulighederne til gengæld flere, for her kan man betale sig fra at forbedre våben ved at overføre attributter fra unødvendige våben til et af samme type med en eller flere åbne pladser til egenskaber, ligesom man kan fjerne attributter, som man finder unødvendige. Man kan tilmed betale sig fra at åbne op for låste egenskaber, der ellers kræver, at man nedlægger et vist antal fjender med våbnet, og sidst men ikke mindst kan man naturligvis sælge våben for at få ekstra penge i kassen.

Våben af hver type findes af forskellig rang fra E til A (måske S), og med alverdens attributter, som blandt andet kan give stærkere angreb og øge sandsynligheden for at finde våben med høj styrke eller mange åbne pladser. Der er også attributter, der kan give flere materialer og tilmed gøre dine angreb bedre mod specifikke typer af enheder, og dermed er der ofte noget at overveje i forhold til valg af våben. For at skifte dem skal du dog vælge menupunktet Convoy, hvor figurernes udstyr og kostumer kan tilpasses. Nye kostumer opnås blandt andet, når man vælger at opgradere en karakters klasse gennem brugen af et Master Seal, for herefter bliver figuren ikke kun stærkere – den kommer også til at se en smule anderledes ud.


Adgangen til Master Seals er naturligvis begrænset, så du finder ikke særligt mange af dem i løbet af historien, og figurer skal minimum have nået niveau 15 for at benytte dem. Det betyder dog ikke, at du i spillet kommer til at udelukke figurer fra at blive opgraderet, men du kommer derimod til at give dig i kast med spillets anden spilvariant, kaldet History Mode, hvis du vil have fat på dem alle. Dette er spillets svar på Adventure Mode fra Hyrule Warriors, og her kommer du til at stifte bekendtskab med udvalgte scenarier fra spil i Fire Emblem-serien. Det foregår i denne omgang sådan, at der på kortet vil være enheder, som du kan angribe, og efter at have besejret nogle af dem kan der komme flere til, ligesom ting på kortet kan ændre sig – Indimellem vil der ligeledes blive afspillet mellemsekvenser med dialog, der fremhæver historien.

Efter at have gennemført spillets Story Mode vil der i History Mode være adgang til fem scenarier med adskillige baner, og for hver af banerne står det angivet, hvilket niveau ens figurer minimum bør være på. Hvad banerne går ud på, det vil være forskelligt – det kan handle om at indtage forter og eliminere bestemte mål som normalt, men det kan også være baner, hvor man skal nedlægge et specifikt antal fjender så hurtigt som muligt eller gøre det af med så mange fjender som muligt på en fastlagt tid. Blandt de mere specielle baner finder vi arenaer, hvor man kommer til at kæmpe mod stærke fjender i op til seks runder. Her vil der efter hver runde være mulighed for at trække sig fra kampen, hvis det bliver for svært, men belønningen stiger for hver runde, der gennemføres, og således kan man få noget med sig derfra uden nødvendigvis at klare det hele. For hver bane i History Mode vil man i øvrigt blive bedømt på forskellige parametre med en bogstav-rang, og formår man at få en S-rang på dem alle, så vil det i nogle baner udløse en ekstra gevinst ved siden af den, som man ellers får for at klare en bane. Ved at klare den primære historie på et af scenarierne i denne del af spillet kan man desuden også låse op for eksempelvis den kvindelige version af Robin fra Fire Emblem Awakening, og der er her altså tale om et kostume frem for en separat figur.


Med spillets anden spilvariant beskrevet har vi været igennem det meste, men vi mangler lige menupunktet Extras, hvor vi finder Records Hall, Presents, Settings og Manual. Førstnævnte gemmer på muligheden for at se på åbnede 3D-modeller for spillets figurer, høre deres stemmer og genspille support-samtaler i Warrior Gallery, kigge på illustrationerne fra Annas minder i Illustration Gallery, høre musikken fra spillet i Sounds Gallery, gense animerede mellemsekvenser i Movie Gallery, se sine achievements i Badge List og slutteligt gennemgå de guides, der løbende forklarer gameplay og introducerer figurer og klasser på vej gennem spillet. Presents refererer i denne sammenhæng til muligheden for fem gange dagligt at indlæse forskellige amiibo-figurer, der så vil give dig ekstra materialer eller våben, og under Settings kan du naturligvis ændre indstillinger for spillet og bl.a. helt ændre kontrolskemaet, hvis du lyster det. En mindre digital manual kan vises fra sidste punkt på listen, hvis du ønsker yderligere info om styringen og de ting, der vises på skærmen.

Det gode:
Mine forventninger til Fire Emblem Warriors var, som I måske kunne fornemme det på indledningen, ganske høje til trods for, at jeg ikke er lige så stor fan af Intelligent Systems’ strategiske spilserie, som jeg er det af Zelda-serien, der vækkede min interesse for Hyrule Warriors. Jeg ejer ganske vist en del spil i serien, men ingen af dem har jeg gennemført, og der ligger sågar flere spil på hylden, som jeg end ikke har taget hul på – heriblandt alle 3DS-udgivelserne – så mit udgangspunkt for figurkendskab var ærlig talt ikke i top. Det betyder dog intet, for spillet har alt, hvad der skal til for at holde mig godt underholdt, og det overrasker tilmed positivt med en ganske god grafik, der står knivskarpt i mellemsekvenser såvel som under gameplay. Figurernes 3D-modeller er alle pæne med fine detaljer, og det er helt i Nintendo-seriens ånd, at der anvendes 2D-tegninger i de fleste dialogsekvenser. Med til at gøre oplevelsen mere levende er det også, at der er indtalt komplet stemmeskuespil til historien, og det gør på mange måder figurerne mere interessante, hvis man ikke lige kender dem på forhånd.


Spillets historie er der ikke noget særligt over, men den formår på fornuftig vis at gøre det muligt for Fire Emblem-seriens figurer at mødes på tværs af universer og tidsaldre, og det er vel det vigtigste, for uden de kendte figurer ville grundlaget for et cross-over ikke være der. Det er som sagt mest henvendt mod et publikum, der kender de seneste spil, men heldigvis er der også enkelte karakterer fra Shadow Dragon, der er DS-remaket af det første spil i serien – jeg synes personligt godt, at der kunne have været lidt mindre fokus på 3DS-spillene, men med den popularitet serien har opnået med dem, så synes det samlede udvalg af spilbare figurer alligevel fornuftigt. De originale figurer er dog mindst lige så interessante som de kendte, hvis man som jeg ikke har noget særligt forhold til dem, men jeg er ikke i tvivl om, at fans af serien vil få en smule mere ud af de indbyrdes samtaler, hvor figurernes personligheder rigtig skinner igennem. Der er nemlig rigeligt med sjove øjeblikke, og på den front gør spillet et godt stykke arbejde med at underholde spilleren.

Ved første øjekast kan spillet måske se ud som en omgang hjernedød button-mashing, men selv om man ganske rigtigt trykker en masse på knapperne for at nedlægge horder af fjender, så skal man ikke tage fejl af underholdningsniveauet. Det gode ved spillet er nemlig, at man konstant tvinges til at reagere på fjendens handlinger, og der er i sidste ende en god portion strategi involveret. Hvilke figurer skal man bringe med sig i kamp, og hvilke forter skal man forsøge at indtage først? Skal man lade sine figurer supportere hinanden, eller er det bedre at lade dem kæmpe enkeltvis, så man kan give kommandoer til flere enheder? Kan man mon både nå at stoppe fjenden i at tilkalde forstærkninger og få fat på nøglen til en af kisterne? Konstant er der noget at overveje, og det er ret praktisk, at man kan sætte kampen på pause med et tryk på +, så man kan tage et godt kig på kortet og uddele kommandoer – det fungerer fremragende, og det passer så godt til Fire Emblem-universet!


Når det kommer til genspilningsværdi, så er spillet også helt i top, for der er masser at se til, hvis man vil spille alle sine figurer op på et højt niveau, gennemføre historien på flere sværhedsgrader og gennemspille de fem scenarier i History Mode. Den første gennemspilning af historien kan sagtens tage omkring 15 timer for de 22 kapitler, og herefter vil man stadig have til gode at spille kapitlerne igen på Hard eller Lunatic for at få de sidste af Annas minder. Missionerne i spillets Story Mode er der måske ikke så megen variation over, men det får man jo så til gengæld i History Mode med dens mange forskellige typer af baner, og det er da også den del af spillet, der er sjovest, hvis du spørger mig. Jeg ved i hvert fald, at jeg brugte langt over 100 timer på den tilsvarende del i Hyrule Warriors, og jeg forventer også at nå derop på et tidspunkt i dette spil. Dette skyldes ikke mindst, at det er rigtigt underholdende at spille det i co-op, og jeg ser frem til at tæske de mange scenarier igennem med min bror senere på året.

Det dårlige:
Langt hen af vejen er jeg positivt stemt omkring Fire Emblem Warriors på Switch, så det er egentlig ikke mange negative kritikpunkter, som jeg kan diske op med. Man får et actionfyldt spil, som man kunne forvente det, men man kan nu godt tillade sig at være en smule skuffet over forskelligheden i karakterudvalget, for der er simpelthen for mange sværd-brugere. Otte ud af de 20 figurer, der låses op gennem historien bruger sværd, og samtlige tre lanse-brugere er Pegasus-ryttere, så man kommer let til at savne lidt forskellighed. I Hyrule Warriors kom den til udtryk i de meget opfindsomme angreb til hver figur, men den tilgangsvinkel passer ikke så godt ind i et univers, der er noget mere stringent i brugen af våben, og netop derfor burde udvalget måske være lidt anderledes. Vi har ganske vist figurer til fods, på hest, på pegasus og på drage, men det synes jeg nu ikke, ændrer det store.


En rigtig positiv ændring siden Hyrule Warriors er, at materialer og nye våben automatisk samles op, frem for at man skal bevæge sig over tingene på slagmarken, men jeg bed til gengæld også mærke i et ret irriterende ændring, der bør laves om hurtigst muligt. Det tager alt for lang tid at sælge sine overskydende våben, for man skal aktivt godkende hvert eneste salg, hvor man tidligere har kunnet markere en lang række våben og sælge dem samlet. Det er faktisk på grænsen til vanvid, da man i dette spil kan have 100 af hver våbentype, før man behøver at rydde op i dem, og det tager virkelig tid at komme igennem sådan en omgang, selvom det er muligt at sortere dem på forskellige parametre.

Konklusion:
Med Fire Emblem Warriors har Koei Tecmo og Nintendo nok engang givet os en god grund til at samle et Warriors-spil op til en Nintendo-konsol, og Fire Emblem-universet må siges at gå godt i spænd med det actionfyldte gameplay. At nedkæmpe horder af fjender med klassiske våben er en sand fornøjelse, og selvom det kan virke en smule hovedløst, så er der altså en god del strategi over det, hvilket nok skal tilfredsstille fans af serien fra Intelligent Systems – især de nye af slagsen for figurerne kommer primært fra 3DS-udgivelserne. Det er tydeligt, at Switch har en del mere at byde på end Wii U havde det (i Hyrule Warriors), for der er en del flere fjender på skærmen samtidigt denne gang, og imponerende nok ser det ofte ganske godt ud, selvom der er rigeligt for konsollen at håndtere. Et komplet stemmeskuespil bidrager i øvrigt til en god lydside, som gør figurerne mere levende med deres særprægede personligheder, og der er ingen tvivl om, at man kan bruge rigtig mange timer her, hvis man vil opnå alt. Bare det at nå igennem historien en enkelt gang kan tage 15 timer, og der er meget mere at se til efterfølgende, hvis man da ikke kører død i ensformigheden inden da. Man kunne i hvert fald savne lidt mere forskellighed blandt de spilbare figurer, og der er områder af spillet, det sagtens kunne være bedre, men samlet set leverer spillet en positiv oplevelse.

Spillet fylder 13,2 GB inkl. første opdatering.

Kommentarer: