18
dec
2017

Stick It To The Man (Switch eShop)

Skrevet af Park_Triolo

Kender du ikke allerede svenske Zoink, så er der stor sandsynlighed for, at du som Switch-ejer vil komme til det inden længe, for den veletablerede udvikler har flere spil på vej til konsollen. Inden lanceringen af Switch annoncerede de således Flipping Death, som stadig er under udvikling, og de står bag Fe, der næste år udgives af EA, men efter at have eksisteret i 16 år (dog ikke dem alle som spiludvikler) har de også et mindre bagkatalog at tage af. De har udviklet flere titler til mange forskellige platforme, og deriblandt finder man Stick It to The Man, der første gang blev lanceret i 2013 og året efter fandt vej til Wii U med hjælp fra Ripstone som udgiver. Nu er det anmelderroste spil imidlertid også fra Zoinks egen hånd kommet til Switch i en udgave, som de selv mener, er den ultimativt bedste, men lad os nu se, om udgivelsen fra sidst i november er værd at samle op til hybridkonsollen.

Da Stick It to The Man blev udgivet til Wii U, da anmeldte vi det også, men her får I altså mit syn på tingene, og vi starter med et indblik i historien om Ray, der har et job, som der nok ikke er mange, der ville misunde ham. Han tester nemlig sikkerhedshjelme ved at få smidt diverse tunge ting i hovedet for at se, hvor godt hjelmene fungerer. En dag på vej hjem fra arbejde er et militærfly imidlertid ved at fragte en hemmelig last mere eller mindre over den rute Ray, som går for at komme hjem til sin kæreste, og som skæbnen nu vil det, bliver flyet ramt af et enormt lyn, så det brækker midt over og styrter, så den hemmelige last suser mod jorden for kort efter at ramme Ray lige i knolden, så han går ud som et lys.



Efter at være blevet ramt af den hemmelige last drømmer Ray, at han nu går rundt med en lang lyserød gummiarm, der kommer ud af hovedet på ham, og som han tilmed kan læse tanker med. Da han vågner, ligger han på hospitalet med bandager om hovedet og er lettet over, at det hele bare var en drøm, men få øjeblikke efter finder han ud af, at det hele faktisk er mere end virkeligt, og han er havnet i lidt af en ubehagelig situation, hvor han skal undslippe militæret og beskyldes for en at have begået en forbrydelse, han intet kender til. Den førnævnte lyserøde arm er der stadig, han kan stadig læse tanker, og dette er således introen til et meget underligt og mørkt, men på samme tid utroligt morsomt og underholdende, spil.

Helt fra start får man indtrykket af, at udviklerne har haft det rigtig sjovt, da de arbejdede på spillet. Historien er fængende og langt ude – ja, nærmest som en feberdrøm – og de mange forskellige, og på hver deres måde skæve, karakterer, som Ray møder på sin vej, er intet mindre end geniale, ligesom de steder han kommer til er det. Spillet er nemlig lavet som en slags Paper Mario møder Monkey Island (ja, anmelderen er SÅ gammel) møder Tengami møder film noir møder Skull Girls møder Delicatessen, og det fungerer bare.



Det er tale om et side-scrolling platformspil, hvor alt er lavet i pap og papir, og Ray skal gennem hele spillet løse alle mulige slags sjove opgaver ved at bruge sin lyserøde arm til at læse folks tanker. Disse tanker formidler vigtige informationer, som man skal bruge for at komme videre i spillet, og nogle gange bliver tankerne også manifesteret i klistermærker, som man så skal give til/klistre på karakterer, man møder, hvis de lige netop mangler det, man har fundet via tankelæsningen. Armen skal dog også bruges til andre ting, for man skal rive i papir og gribe fast i tegnestifter, når man har brug for at springe til ufremkommelige steder.

Spilmekanikken er lige til at gå til, men der er dog steder, hvor det kan være lidt svært at bruge armen. F.eks. skal man et sted læse tanker på en karakter med tre hoveder, som sidder tæt sammen, og her kan det godt glippe et par gange, førend man får valgt den korrekte hjerne, hvilket kan medføre en smule frustration, men ellers forløber spillet ganske fint. Man hopper på B, checker kortet på X, bevæger sig frem og tilbage med venstre joystick, bevæger den lyserøde tankelæser med højre joystick, vælger læsbar hjerne eller klistermærke med ZL, aktiverer med ZR og skifter mellem de forskellige klistermærker, man samler, med A og Y. Hvis man skulle gå hen og sætte sutterne i spillet, så starter man bare ved sidste checkpoint, en blyantdreven printer, som også gemmer automatisk, når man passerer den, og disse printere findes rigeligt fordelt over samtlige baner. Man har i spillet desuden ikke et begrænset antal liv, så man kan dø så mange gange, som det skulle være, uden at det får store konsekvenser.



Visuelt er Stick It to The Man virkeligt flot med håndtegnede figurer og miljøer, der alle interagerer med hinanden. Papbiler kører forbi i forgrunden, papbølger skvulper lystigt frem og tilbage i havet, og baggrundene i spillet er lettere slørede, så det giver en rigtig lækker fornemmelse af dybde. Alt er dynamisk opbygget, så sløringen skifter, alt efter hvor fokus i handlingen er, og spillet kommer virkelig til sin ret, når man spiller det på sit TV, da det kører i 1080p med 60 fps. Det er virkelig flydende, men det betyder absolut ikke, at det ikke er godt i sin håndholdte facon. Det står knivskarpt på din mindre skærm, og det er et fremragende spil, også mens man er på farten.

Slutteligt er der lydsiden, som man simpelthen må bøje sig i støvet for. Soundtracket er en skøn blanding af flere forskellige jazz-stilarter, hvor tankerne ledes hen på 50’ernes dance halls, gamle gangsterfilm og Twin Peaks. Det er en fryd bare at sidde og lytte til soundtracket, men resten af lydsiden er også glimrende, hvor meget dygtige stemmeaktører har lagt stemme til samtlige figurer/karakterer i spillet. Lydeffekterne er også gode, men de er naturligvis ikke sammenlignelige med resten af lyden.



Konklusion:
Stick It To The Man er helt klart en titel, man bør have i sin samling, hvis man er til det lidt skæve og syrede – spillet er en anelse kort og føles nogle gange mere som en interaktiv film, men det trækker alligevel ikke nævneværdigt ned på oplevelsen. Spillet har en voksen målgruppe, og det ses på valget af grafisk præsentation og lyd; miljøerne er mørke og skumle, karaktererne til tider noget bizarre (som f.eks. en gravid mandlig general) og dialogen ligeså. Både historien og den grafiske præsentation oser af kreativitet, og så er det endda tilsat et eminent jazz-soundtrack, der bestemt er værd at lytte til. Det er altså temmelig langt fra Nintendos typiske platformer, som vi alle naturligvis holder meget af, men det gør på en måde bare spillet endnu bedre. Der er nemlig brug for modpoler en gang imellem, og jeg kan ikke andet end anbefale en gennemspilning som optakt til udgivelsen af Flipping Death, men det kan undre, at spillet skal koste 90 kr. på Switch, når det kan erhverves på Wii U til 60 kr.

Spillet fylder 864 MB.

Karakter

4/5

Forbeholdt niche gamereForbeholdt niche gamere
Fremragende lydFremragende lyd
Nemt at gå tilNemt at gå til
ØjegufØjeguf
Diskuter
1
Gå Tilbage
Level 50
17530000 XP
#1:  KJ85 - 18. Dec 2017 22:23

Hvis ikke for mit fravær var denne anmeldelse fra Park Triolo kommet op for flere uger siden, men nu er den oppe, og vi håber, at I kan bruge den Smiley

citer indlæg

Side: 1Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?