Mario Party: The Top 100 (3DS)

Skrevet af Bo130 - 21-12-2017 11:00

Siden udgivelsen af Mario Party på Nintendo 64 i 1998 har der været over 10 installationer i serien – den nummererede hovedserie har man holdt på hjemmekonsollerne, mens udgivelserne til de håndholdte konsoller har fået undertitler – og Nintendo GameCube har med sine fire udgivelser (Mario Party 4-7) modtaget flest af dem. 3DS’en kryber sig dog i denne uge op på en delt andenplads, som før tilhørte 64’eren alene, og det sker når Mario Party: The Top 100 lander i butikkerne fredag, få dage inden juleaften. Jeg har allerede fået lov at pakke gaven op, og her får I mine tanker om spillet.

Mario Party-serien er, hvis nogen skulle være i tvivl, indbegrebet af party-spil, og det gør sig naturligvis også gældende for den nyeste installation. Enkelte spil har genbrugt elementer eller minispil fra tidligere udgaver, men ingen gør det helt som Mario Party: The Top 100, for her tager vi et tilbageblik på essensen af serien; nemlig de mange minispil. Enhver Mario Party-fan har gennem tiden haft sine personlige favoritter i de forskellige spil, og Nintendo har med denne nyeste titel forsøgt at samle de bedste af de bedste i ét spil. Som titlen indikerer det, så er der tale om 100 af slagsen.

Minigame Island
Det første man støder på, det er den eneste del af spillet, som kun kan spilles af én person, og på Minigame Island skal man klare samtlige 100 spil ét efter ét, meget som nogen vil kunne huske det fra det første Mario Party-spil. Det er her muligt at indsamle stjerner og collectables ved at blive nummer 1, men man kan komme videre uanset hvad, og spillene er opbygget til at give et godt flow. Så snart man har prøvet et minispil, så er det således tilgængeligt i resten af spillet.

Normalt ville jeg kritisere spil, hvis primære fokus er multiplayer, hvor man ikke kan få det fulde udbytte fra start, men her fungerer det fint med en gennemspilning alene. Dette skyldes halvt, at det er en god introduktion med indbygget nostalgi – det står nævnt ved hvert spil, hvor det oprindeligt er fra – men også at det ikke tager mere end et par timer at gennemføre, og dermed er det en ganske overkommelig proces.


Udvalget af minispil
Nintendo har gjort et overraskende godt arbejde med at udvælge de bedste minispil fra de mange udgivelser, som vi har set gennem årene. Der er selvfølgelig nogle enkelte, som jeg ikke vil vende tilbage til – særligt dem der afhænger af held og bruger alternative styringsmetoder som fx mikrofonen – men over halvdelen er gamle favoritter og nyklassikere. Kigger man tilbage på de minispil, der ikke er blevet udvalgt kan der ofte ses en fornuftig grund, til hvorfor dette er tilfældet, og typisk skyldes det, at tæt relaterede spil allerede er inkluderet. Er du i tvivl om, hvorvidt dit yndlingsspil indgår i samlingen, så kan du med fordel se denne gennemgang af dem alle.

Måder at spille minispil på
Ved siden af Minigame Island findes tre forskellige måder at tilgå minispillene på uden andet fokus, og alle kan de spilles i både single player og multiplayer. Heldigvis er udgivelsen designet sådan, at man med blot et eksemplar af spillet via Download Play-funktionen kan spille samtlige minispil med hurtige loading-tider, og dermed kan du let spille med andre, selvom kun du ejer spillet. Fordelen ved, at alle har spillet, er til gengæld, at hver kan vælge deres personlige favoritter. I de kommende afsnit følger en gennemgang af de forskellige spilvarianter.


100 Minigames
Den nemmeste måde at komme i gang med at spille er ved at gå ind i oversigten med de 100 spil. Her kan man sortere efter forskellige kriterier, herunder genrer, oprindeligt spil eller om det er en favorit – noget der er muligt at tilpasse under hele spillet – og så vælger man ellers bare et af dem at spille. Ved hvert spil er det muligt at skippe introen og/eller når de computerstyrede spillere har deres tur, så man kan hurtigt komme hen til den sjove del af spillet. Mario Party-serien ikke videre kendt for sin sværhedsgrad, men sætter man computeren på Very Hard eller Master, så får man en god og retfærdig udfordring i de fleste spil.

Championship Battles
En anden måde at dyste på er turneringerne, hvor man kan vælge 3 eller 5 spil og se, hvem der først vinder blandt disse, men det virker fjollet at have en så fastlåst begrænsning på turneringsdelen af spillet, og jeg vil sige, at det nærmest gør denne del af spillet ubrugelig.


Decathlon
I visse spil fra Mario Party-serien går det ikke bare ud på at komme først, da en ekstra udfordring findes i at gøre det hurtigere eller bedre, end man selv tidligere har gjort det. Der er selvfølgelig også en håndfuld af sådanne minispil i denne kompilation, og dem har Nintendo samlet i en forudbestemt 5- og 10-kamp, som man kan konkurrere i. En fin detalje er, at den gemmer ens high-scores fra gang til gang på personniveau, men det bliver alligevel hurtigt lidt ensartet.

Minigame Match
Det eneste udover minispil, der gør Mario Party-spillene til det, de er, må være brætspillene, og selv om fokus i denne omgang er på førstnævnte, så har man ikke helt skippet dem. Der er ganske vist kun et enkelt bræt i Minigame Match, og det er småt, men det introducerer nogle overraskende gode, nye tiltag til det velkendte koncept, og det adskiller sig især fra de fleste spil i serien på tre områder: 1) I hver tur slår og rykker alle samtidig, og de vælger frit, hvor de vil gå hen. 2) Der er ikke længere minispil efter hver runde, men ved bestemte hændelser. 3) Minispil ikke tilfældige, men vælges i stedet ud fra sandsynlighed baseret på fem minispil, som hver deltager udvælger ved brætspillets start.


Ovenstående tre ændringer resulterer i et langt mere strategisk og flydende forløb, som egner sig til den håndholdte spillestil, og det er klart den mest positive overraskelse i udgivelsen. Det er dog også være at nævne, at det grafiske er blevet pudset af, så spil fra de ældre udgivelser er mere i tråd med de nye, ligesom soundtracket er blevet mikset til lejligheden – ja, enkelte minspil er tilmed også blevet finjusteret, så de passer bedre til den håndholdte konsol, og det er alt sammen ganske fint.

Konklusion:
Mario Party: The Top 100 bringer en blændende mængde nostalgi til bordet med en overraskende velvalgt bunke minispil og nogle fine tiltag på brætspilsdelen. Hvis man kan samle tre venner til at tage del i løjerne, så er der altså klart dømt underholdning fra første øjeblik, men ellers er spillets levetid ikke prangende, og man kan hurtigt køre træt i det. Spillet fungerer udmærket på Nintendo 3DS, men vi kommer heller ikke uden om, at Nintendo har forspildt en kæmpe chance ved ikke at udgive dette på Switch med online multiplayer-funktionalitet og dybere fokus på konkurrenceelementet, og der er ikke den store grund til at købe samlingen, hvis kun få i ens omgangskreds ejer en 3DS.

Spillet fylder XX blocks.

Kommentarer: