15
jan
2018

Monopoly for Nintendo Switch (Switch)

Skrevet af ThePatrickBay

Man skal være født under en sten, hvis man ikke har hørt om Monopoly, og Monopoly for Nintendo Switch er, så vidt jeg kan tælle mig frem til, den 14. videospiludgivelse af det klassiske brætspil, der bygger på grundstenene fra The Landlord’s Game fra 1903. I Danmark har vi Matador, som bygger på de helt samme grundsten, men Monopoly er altså den internationale udgave, og den adskiller sig på enkelte områder, hvilket også gør, at de begge forhandles i brætspilsbutikker. Spillet til Switch blev annonceret i forbindelse med den store præsentation i januar sidste år, men det blev altså først udgivet af Ubisoft på den sidste dag i oktober, og i og med at de franske spilmagere står bag, så giver det anledning til en interessant gæsteoptræden – mere om det senere.

Før vi for alvor går i gang vil jeg gøre opmærksom på, at alle der køber Monopoly for Nintendo Switch bør hente og installere en opdatering dertil med det samme, for uden den kan du risikere, at spillet er katastrofalt lang tid om at indlæse. Rundt omkring på nettet berettes der om 15 minutter lange loadetider, men hvis du opdaterer, så er loadetiden næsten ovre, før man opdager, at den indlæser, og med det af vejen, så lad mig for en god ordens skyld fortælle, hvad det hele drejer sig om i det følgende afsnit.


Her ses et overblik over Monopoly-brættet – i dette tilfælde i en Rabbids-udgave!


Monopoly er et brætspil, hvor der er 40 felter med bl.a. 22 “grunde”, og disse er så inddelt og grupperet i otte forskellige farver. Grundene kan man købe ved at lande på dem og betale med Monopoly-penge, som man tjener ved, at andre spillere lander på ens grunde, men man starter naturligvis også med en startkapital, så man kan sætte gang i spillet. Ejer man alle grunde med en bestemt farve, kan man desuden bygge huse på dem, hvilket øger den pris, modstanderne skal betale, hvis de lander på grundene, og hvis man ikke kan betale prisen, så går man konkurs. Den spiller, der er sidst tilbage – og dermed har monopol – vinder, og sådan er det også i denne digitale udgave, men det første, der slår en, når man starter spillet, er den enorme input-lag. Fra man trykker på en knap, til spillet registrerer det, går der nemlig ca. et halvt sekund, og da det er meget, meget lang tid i denne sammenhæng, så besværliggør det processen med at vælge de ønskede menupunkter.

I hovedmenuen kan man vælge mellem “Play Monopoly”, “Online Mode”, “Objectives” samt “Help & Options”, og lad os starte med “Play Monopoly”, hvor der findes tre save slots, så man kan have gang i tre separate spil på samme konsol. Denne mulighed er ganske rar at have, for Monopoly er nemlig kendt for at kunne vare rigtig lang tid, men ofte skal årsagen til de lange spil dog findes i såkaldte husregler, som vi kommer ind på senere. Man kan herfra vælge imellem fem forskellige bræt med hver sit tema, men der er altså ingen forskel i, hvordan spillet forløber sig på de forskellige bræt. Temaerne strækker sig fra det klassiske bræt over et Rabbids-inspireret bræt (ja, det ér jo Ubisoft, der udgiver det) til et bytema, et tema med forlystelser og ikke mindst et hjemsøgt tema.


Dette er de tre “Living Boards”. De er pæne, men dræner batteriet.


De tre sidstnævnte temaer i forrige afsnit går under navnet “Living Boards”, og de har en masse animationer og 3D-figurer på brættet, men spillet er meget dårligt optimeret, så når man spiller på disse bræt, er der en del frame drops, hvilket man ellers normalt ikke ville forvente af et så simpelt spil som Monopoly. Der er en vis forståelse for, at det sker i et spil som The Legend of Zelda: Breath of the Wild, men i et brætspil!? Nej, vel, og hvis ikke det var nok med frame drops, så suger spillet samtidig ekstremt meget batteri, så blæseren kører derudaf på fuld kraft, så snart man starter en runde. Det er simpelthen ikke i orden, at man kun lige nøjagtig kan nå igennem et spil Monopoly, før selve konsollen løber totalt tør for strøm, men nok om den tekniske præstation for nu.

Når man har valgt bræt, skal man vælge, hvilken spilvariant man vil spille, og her findes der “Goal & Action Cards”, “Classic Rules”, “House Rules” og “Speed Dice”. Førstnævnte benytter nogle specifikke mål for, hvornår man vinder spillet, og det kan eksempelvis være den første, der bygger et hotel (når man har fire huse på en grund, kan de opgraderes til et hotel), den første, som tjener 500 Monopoly-penge i alt på sine grunde, eller lignende udfordringer. Spil med sådanne regler tager umiddelbart langt kortere tid end et klassisk spil Monopoly, og kan være fint, hvis man bare ønsker 30-45 minutters brætspils-action. Vil du gerne spille med de oprindelige regler, så kan du, som du nok kan regne det ud, gøre det ved valg af “Classic Rules”.


Der findes seks forskellige Goal Card-regler.


“House Rules” giver dig mulighed for at spille med én husregel, og et eksempel på dette er “Free Parking Cash”. “Free Parking” er et felt, som ifølge de rigtige regler bare er et gratis sted at holde, men med husreglen skal man, når man får en regning eller bøde, lægge penge derpå, og hvis en spiller lander på dette felt, får denne alle de penge, der har akkumuleret sig på stedet. Samlet set findes der seks af de mest almindelige husregler i spillet. Sidste spilvariant er “Speed Dice”, der tilføjer en ekstra terning, men der er lidt spøjse regler med terningen, så det vil jeg undlade at gå i dybden med her.

Alt i alt er der med de forskellige varianter og husregler egentlig et ganske udmærket udvalg af regelsæt, men jeg kunne jeg godt have tænkt mig, at man ikke var begrænset til valg af én husregel af gangen. Det ville gøre det mere interessant over tid, hvis man kunne kombinere regler på kryds og tværs, men på den anden side gør husregler ofte det, at de trækker spillet unødigt ud, så spillere, der ryger tidligt ud, skal vente meget længe på at spille igen.


Husreglerne kan kun vælges enkeltvis. At kunne kombinere dem ville være fantastisk.


En ting som altid har kendetegnet Monopoly, er spillets brikker. De er lavet af metal og forestiller alle mulige mærkelige ting, og i dette spil kan man til at starte med vælge mellem otte forskellige af slagsen. Der kan dog låses op for yderligere 12 brikker, og således er der altså masser af brikker at vælge imellem, når man tænker på, at der max. kan være seks spillere på et bræt.

De ekstra spillebrikker skal låses op ved at opfylde nogle mål, og det kan eksempelvis være at lande tre gange på “Go”-feltet, købe 20 grunde på et bestemt bræt eller lignende. Opgaverne er generelt nemme at fuldføre og kan opnås ved almindeligt spil, men det gør bestemt ikke noget, for Monopoly er ikke ligefrem et spil, man spiller som hardcore gamer, og det behøver derfor ikke at være vilde udfordringer. Dog er der én figur, der er langt sværere at opnå end alle andre; flyvemaskinen, for den kræver, at man slår tre ens, tre gange totalt. Uden at kede dig med udregningerne, så vil det kræve seks timers intense forsøg, hvis man udelukkende spiller for at låse den ene brik op uden at have det sjovt, men fordi jeg naturligvis også har spillet andre game modes end den, hvor man kan bruge tre terninger, så var det først efter 20 timers spil, at jeg låste brikken op – alle de andre havde jeg omkring otte timer inde.


Der er masser af brikker at vælge imellem. Det er en af de eneste ting, der er gjort perfekt i dette spil.


Nåh, vi har stadig kun berørt spillets indhold på overfladen, og jeg har allerede en del kritik, men når man er i gang med selve spillet, så kører det egentlig ganske OK. Brikkerne flyttes fint rundt på brættet, hvor handlinger udspilles, men der er også her plads til forbedringer. Nogle sekvenser tager simpelthen alt for lang tid, så mens en menneskelig spiller kan kaste terningerne på højst et par sekunder, så tager det omkring 10 sekunder for en AI-spiller at gøre det samme, og blandet med den tidligere nævnte input-lag betyder det, at det ikke er den mest flydende oplevelse. Hvis man har god tid og er i godt humør, så kan man dog godt se bort fra det, men jeg har før stoppet et spil, fordi det gik for langsomt.

Et kig på indstillingsmuligheder kan af og til gøre meget, og et godt eksempel, på hvordan det bør gøres, kan findes i et spil som Boom Street (et Monopoly-lignende spil) på Wii, for her kan man ændre på hastigheden, så brikker flytter sig langt hurtigere og responstiden er tæt på nul. I Monopoly for Nintendo Switch er der dog ingen mulighed for at ændre på hastighed, og det er en stor mangel.


Her er nogle af de mål, der skal opfyldes, før man kan låse op for alle brikkerne.


De manglende indstillingsmuligheder for gameplay’et gør spillet en smule op for gennem ditto for præsentationen. Spillet har således en kommentator, noget festligt baggrundsmusik og nogle special effects-lyde, der alle disse kan skrues op og ned for separat. Det skal udviklerne have tak for, for selv om kommentatoren ikke er så slem i dette spil som i andre party-spil, så ynder jeg alligevel at skrue langt ned for ham og de andre lyde. Ligeledes findes ganske passende to forskellige kameratilstande, man kan skifte imellem i form af Top view og Side view. Top view giver et bedre overblik, men Side view er flottere, når man er på et “Living Board”, og jeg savner en funktion, hvor man til hver en tid kan få et overblik over hele brættet, på samme måde som man kan det i Boom Street eller sågar Mario Party-spil.

Mangler synes at være et tilbagevendende tema for denne anmeldelse, men nogle vil måske huske, at jeg tidligere skrev noget med en online mode. Det er også korrekt, men årsagen til, at jeg indtil nu har undladt at skrive om den, er, at serverne sandsynligvis snart er lige så døde som i Flip Wars. I Monopoly for Nintendo Switch er der nemlig ikke særlig mange spillere online, selv her et par måneder efter udgivelsen, og det er yderst sjældent, at der er servere klar til start. I skrivende stund tager det “kun” 4-5 minutter i gennemsnit at finde mindst én modstander, men det bliver dog hurtigt kedeligt kun at spille mod én anden person, og derfor er det ikke så attraktivt. Den manglende aktivitet medfører til gengæld, at man stiger hurtigt på highscore-listen, fordi kun få ejer spillet. Spillet holder således styr på, hvor mange penge du har tjent, samt hvor mange spil du har vundet – endda også offline – og det har ført til, at jeg efter ca. 20 timer (spillet selv siger dog kun 13 timer) ligger nr. 199 i verden.


Det her er det højeste antal aktive servere, jeg så i den måned, jeg har tilbragt med spillet. Som oftest var der ingen.


Konklusion:
Monopoly for Nintendo Switch lyder måske mest af alt som et produkt med lidt for mange mangler, men er der virkelig ingen positive ting at sige om spillet? Tjo, jeg fik da et smil på læben, da jeg første gang slog en hest omkuld med terningerne! Spøg til side, så har jeg faktisk haft det rimelig sjovt med spillet på trods af de mange fejl og mangler, men hvor vidt det er pengene værd er svært at svare på. Da det placerer sig i butikkerne på et prisniveau en smule lavere end de største udgivelser, så vil man nemlig kunne købe det rigtige brætspil til omtrent samme pris – bare uden fejl og med muligheden for selv at styre hastigheden. Argumentet for et køb af den interaktive udgave til Nintendos konsol er naturligvis, at man kan tage det med overalt, og det giver naturligvis noget værdi, men hvis man spiller hjemme i stuen, så er det altså sjovere at hive det fysiske brætspil frem.

Spillet fylder 3,6 GB.

Karakter

3/5

Essentiel multiplayerdelEssentiel multiplayerdel
FamiliesjovFamiliesjov
For de yngsteFor de yngste
Nemt at gå tilNemt at gå til
Diskuter
2
Gå Tilbage
Level 50
17700000 XP
#1:  KJ85 - 15. Jan 2018 23:01

Patrick har været en tur i den interaktive brætspilsverden i Monopoly, og det kan I blive klogere på her Smiley

citer indlæg

Level 50
1918000 XP
#2:  ThePatrickBay - 15. Jan 2018 23:25

Jeg formåede i mit allerførste spil Monopoly at låse spillet fuldkommen. Det var en spøjs situation, hvor jeg solgte en pantsat grund til en modspiller, således at modspilleren havde ganske få penge tilbage. Da det koster modstanderen nogle penge bare at beholde den pantsatte grund - og man ikke har mulighed for at sælge noget andet inden betalingstekstboksen popper op - kunne spillet ikke finde ud af, hvad der skulle ske...

- Det kostede ~150M at købe grunden tilbage.
- Det kostede ~15M at fortsætte med pantsættelsen.
- AI-spilleren havde ~10M tilbage, så på den måde softlockede spillet.

Goddammit Ubisoft...

citer indlæg

Side: 1Vis alle
Du skal være logget ind på N-club for at kunne deltage i diskussioner.

Log ind
Bliv gratis medlem
Glem kodeord?