Overblikstrailer for Pape...

Lanceringstrailer for Gro...

Tales of the Shire: A The...

N-cast #215: Er Indie Dir...

N-club Streams: Uge 16

Indie World Showcase apri...

Europa kommer til Switch

Indie-udsalg startet nu

SteamWorld Heist II annon...

Penny's Big Breakaway ude...

Pokémon GO

Spil på vej til Switch

Amiibo!

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Pokémon Unite

Hollow Knight

Nintendo Switch

Tetris 99

Switch - spilrygter og sp...

F-Zero 99

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Bayonetta 2 (Switch)

Skrevet af Shajita - 18-02-2018 19:14

Efter nogle års stilhed og en Super Smash Bros.-optræden er den mest skruppelløse Nintendo-prinsesse tilbage – det var ganske vist ikke en Nintendo-serie oprindeligt, men Nintendo har finansieret udviklingen af efterfølgerne til originalen, så udtrykket er ikke helt ved siden af. Det hidtil Wii U-eksklsklusive Bayonetta 2 kommer til os Switch-ejere fra PlatinumGames, der blev startet af forhenværende Capcom-udviklere, og de har blandt andet lavet Madworld, Star Fox Zero og sidste års Nier: Automata siden stiftelsen i 2007. I øjeblikkeligt arbejder de hårdt på de Switch-eksklusive tredje udgivelse i Bayonetta-serien, men fredag fandt 2’eren altså vej til hybridkonsollen med enkelte forbedringer og tilføjelser, og vi har selvfølgelig taget et kig på det snart fire år gamle action spil, for at se om det stadig lever op til forventningerne på Nintendos nye platform.

Bayonetta 2 er som forventet et actionspil af den gammeldags skole, og her snakker vi specifikt PlayStation 2-æraen, hvor Devil May Cry satte standarden. Du spiller som den titulære heks, Bayonetta, der via brug af sine fire seksløbere og sort magi skal tæske sig igennem himmel og helvede for at redde hendes ven, Jean, og spillets kampagne vil tage dig igennem 15 kapitler, som hver i sær kan tackles på tre forskellige sværhedsgrader (mens en fjerde en af slagsen kan låses op for).



Kampagnens kontekst bliver lagt op af spillets historie, som desværre kan være lidt af noget rod. Åbenlyse åbenbaringer og en kærlighed for baggrundshistorie kan gøre selve plottet lidt tungt at tygge sig igennem – specielt hvis du ikke har spillet det første spil, hvis handlinger der ofte bliver refereret til – men på trods af dette formår historien stadig at være en underholdende rutsjebanetur takket være spillets karakterer. Den mystiske bartender, Rodin, den excentriske Enzo og Bayonetta selv, er alle et spektakel, hver gang de deler skærmen, og de driver historien markant bedre end koncepter, som hvordan verden blev skabt.

Historiens middelmådighed bliver desværre ikke hjulpet af dens præsentation, for relativt få filmsekvenser er animerede, mens resten derimod bruger fotografier af karaktererne tilsat stemmeskuespil. På trods af nogle dynamiske kameravinkler føles dette altid som en doven løsning, og hvis historien ikke har grebet dig, så hjælper disse glorificerede power point-præsentationer ikke på sagen, men heldigvis er historien ikke alt.



Bayonetta 2 har trods alt sit gameplay at falde tilbage på, og set udefra er der tale om et meget traditionelt action hack ’n- slash-spil. Bayonetta kan slå, sparke, hoppe, dobbelt-hoppe, undvige angreb, bruge sine pistoler til at skade på afstand og kombinere alle disse for diverse angreb og manøvrer. Alt dette er ganske fint, men hvor det for alvor bliver interessant, det er med Bayonettas Witch Time, og ved at undvige et angreb i det sidste sekund vil man således få omverden til at bevæge sig i slowmotion, hvilket giver Bayonetta nok tid til at lande nogle massive angreb. Det er et glimrende risiko- og belønningssystem, da du risikerer at tage massiv skade men til gengæld kan give lige så meget tilbage hvis, du får teknikken på plads. Heldigvis er den brede vifte af fjender bygget til at støtte op om Witch Time, og lidt ligesom i Punch Out!! har de alle tells, som du skal læse for at undgå deres (til tider) meget varierede angreb.

En af spillets helt store kvaliteter er, at kampsystemet er ligeså dybt, som du vil have det til at være. Spillet kan sagtens gennemføres ved at trykke på slå-knappen dagen lang og dodge-knappen, hver gang en fjende rør på sig, men du opfordres stadig til at blive bedre til spillet via dets ranking system. Individuelle kampe og kapitler bliver således bedømt på tre parametre; hvor hurtigt du vandt kampen, hvor lange dine comboer var, og hvor meget skade du tog – jo bedre du klarer dig, jo flere penge får du. Penge er i denne sammenhæng altid rare at have nok af, for de bruges til at købe flere våben, angreb, healing items og kostumer i Rodins butik, som er tilgængelig fra Chapter Select-menuen eller fra diverse portaler spredt rundt i spillets baner.



Rundt regnet er der tale om et cirka 10 timers eventyr på den normale sværhedsgrad, med der er endnu flere timer at hente via rankings, aflåste genstande og højere sværhedsgrader, og hvis du stadig vil have mere, så er der Tag Climax, som er hurtige challenge rooms, hvor du bliver låst inde med en række fjender eller bosser fra kampagnen. Disse kan være ganske udfordrende, og det bedste ved rummene er, at du kan spille dem med en ven; enten over internettet eller via en trådløs forbindelse mellem to Switch-konsoller.

Hvis du har spillet Bayonetta 2 på Wii U, så lyder alt dette nok meget bekendt, og det er med god grund, for der er desværre ikke blevet tilføjet så meget til denne port, men spillets framerate er meget mere stabil end tidligere, hvilket virkelig er værdsat. Ligesom for Wii U-versionen er målet 60 fps, men modsat sin ældre bror/søster, formår Switch-versionen at komme meget tættere på den standard – desværre er opløsningen dog stadig kun 720p, selv når konsollen kører i TV mode. Som noget nyt kan du nu også bruge amiibo-figurer til at åbne for Nintendo-kostumer, såsom Princess Peach og Samus Aran, men disse er heldigvis stadig også tilgængelige i Rodins butik, så det gør ikke spillet mindre værd for dem uden figurerne.



Konklusion:
Til trods for, at man på visse punkter kunne ønske sig mere, så er Bayonetta 2 i sidste ende stadig et af de bedste actionspil fra de seneste fem år, og det er kun blevet forbedret af den mere stabile framerate på Switch. Hvis du aldrig har spillet Bayonetta 2, så skylder du dig selv chancen – specielt med en efterfølger på trapperne – og da en digital kopi af Bayonetta 1 medfølger den fysiske udgave af Bayonetta 2, så er det den perfekte mulighed for at indhente hele serien. Har du omvendt endevendt dette eventyr på Wii U i forvejen, så betaler du mest af alt for at få Bayonetta 2 håndholdt, og er det tilfældet, så kan denne port kun anbefales til de største fans af serien. Der er simpelthen ikke nok forbedringer og nye tiltag implementeret.

Spillet fylder 12,4 GB.

3
1ups givet

4/5


Forbeholdt niche gamere

Klassiker

Særdeles udfordrende

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

18-02-2018 19:52

Denne anmeldelse fra Shajita lå sådan set klar til i onsdags, men jeg fik desværre først tid til at rette i dag. Det beklager jeg...
1
1ups givet