Citizens of Earth (3DS eShop)

Skrevet af JOEP - 31-01-2015 16:49

”Hey (indsæt navn), vågn op! Du er ved at komme for sent!” Sådan starter mange RPG- og adventure-spil, og Citizens of Earth er ingen undtagelse. Her spiller du som den nyvalgte Vice President of the World, som er ved at sove over sig på sin første dag i sit nye embede. Heldigvis er hans mor der til at vække ham. Helt vågen er han dog ikke, så han – eller rettere du – vælger at tage på Moonbucks efter en kop kaffe. Men der er noget mystisk ved det firma! Og så er vi i gang med den historie.

Spillet er udviklet af Eden Industries og udgivet af Atlus efter en mislykket Kickstarter-kampagne, og det er blevet markedsført som en spirituel efterfølger til Nintendo-spillet Earthbound – et spil jeg desværre ikke selv har spillet, hvorfor jeg ikke kan sige noget om, hvorvidt det er lykkedes at genskabe magien derfra.

Du spiller som sagt som den nyvalgte Vice President of the World, som nu har sin første arbejdsdag. Din mor er imidlertid bekymret for dig, og din bror har ikke set dig længe, så de vælger at følge med dig. Nu har du samlet et hold og kan bevæge dig udenfor døren, hvor du straks møder en masse ”fans” (tja, dit ansigt er der med et kryds over, og der står ”Nej” på skiltene, så de må da være fans pga. dobbelt negativ?) som udgør spillets første fjender. Snart møder du din modkandidat, som måske, måske ikke har noget i ærmet. Nå ja, så er der også lige den der Moonbucks, der fløj sin vej. Hvad sker der for det? Huse kan da ikke flyve?

Her er et klassisk RPG-spil med reminiscenser fra SNES-tiden. Du går rundt i en stor overworld, møder og snakker med folk, som giver dig små opgaver. Løser du dem, får du erfaringspoint, XP, som gør dit hold stærkere, så du kan vinde over stærkere fjender, som igen giver XP osv. Igen, intet nyt under solen der for den vante RPG-spiller. Det nye er imidlertid, at der ikke er nogen NPCs (non-playable characters) i dette spil, for du kan rekruttere dem alle, hvis du løser deres opgaver. Disse opgaver er enormt forskellige, så det bliver aldrig kedeligt at rekruttere borgerne. Jeg kommer ind på figurerne lige om lidt. Overworlden er flot og afvekslende i farvepaletten, og der er masser af veje at tage. De fleste af vejene fører til en lille bonus, men det er sjældent noget at juble over – ofte en bolle eller en donut, som genopfylder HP. Der er desuden ret store afstande mellem de forskellige hjørner af spillet, så det er en god idé at rekruttere bilforhandleren hurtigt i sit spil, for han stiller en bil til rådighed.

I verdenen rumsterer der også fjender, men du kan se dem, så det er ikke helt random encounters. Tit har du dog ikke mulighed for at slippe væk, og det ender derfor med et ”bagholdsangreb”, som giver en ulempe i kampene, hvilket er lidt irriterende. Til din hjælp har du på den nederste skærm et kort over det område, du befinder dig i, og ved at trykke R får du et større kort. På det lille kort er der en masse markører, der viser, hvor du finder rekrutter, sidemissioner og hovedmissioner, mens det store kort blot er der til at give et større overblik. Desværre er der ikke noget verdenskort, så det kan være svært at skabe et overblik over, hvor man skal gå hen.


En vigtig del af Citizens of Earth er dens brug af stereotypiske figurer. Mange figurer kan rekrutteres, og de bringer hver især unikke evner, som kan bruges både i kamp og i overworld. F.eks. kan handymanden reparere døre, bodybuilderen kan flytte tunge objekter, konspirationsfyren kan fortælle alverdens hemmeligheder, og den hjemløse tør kigge i skraldespandene. De skal dog først hver især opnå XP nok til at udføre de mere komplekse opgaver. F.eks. kan bodybuilderen ikke løfte mere end 100 kg, før han når Level 3 (som er max) i Talent-kategorien. Heldigvis skifter man meget let mellem figurerne, når man først har rekrutteret dem, så du skal ikke gå og huske på steder med specifikke hemmeligheder, medmindre du ikke har rekrutteret den rette endnu.

Også fjenderne er sjove. De menneskelige fjender indbefatter f.eks. demonstranten, den sukker-hyperaktive spejder, en robot-barista, en ikke-så-hemmelig agent, den glade jogger osv. De har så alle et angreb specifikt til denne type person, så det er faktisk ret sjovt at læse angrebsteksten – i hvert fald første gang man møder en fjende. Et eksempel er, at joggeren kaster med sved, og at den tykke spejder løber rundt med maven først pga. sukker-hyperaktivitet. De ikke-menneskelige fjender kan være stopskilte, der er planter, krabber under kegler, en anker-fugl og andet godt. Generelt er fjenderne enormt kreative og godt fundet på, men der kunne godt være flere forskellige i hvert område.


Et vigtigt element i et RPG er kampsystemet. Citizens of Earth har et turbaseret kampsystem, ikke ulig det man ser i f.eks. Pokémon-spillene. Du har et hold af tre – Vice President går ikke selv i kamp, men sender blot sine undersåtter – som du vælger handling for. Der er flere forskellige handlinger: Angreb, evner, items og special. Angreb er ganske standard – du får nye angreb ind i mellem, men du har max 3 forskellige at vælge imellem. Angrebene kan enten være rene angreb, eller de kan have side-gevinster som at give lavere forsvar eller angrebskraft hos din modstander. Evnerne kan enten være angreb eller forsvar, men de er som regel noget stærkere, eller også tager de flere runder at udføre. Specialangreb tilhører forskellige kategorier – bl.a. el, ild, græs, muskler og verbal – som hver især er stærke og svage overfor hinanden. En sjov detalje er, at verbal eksempelvis er stærk overfor børn, men svag overfor robotter. Kategorien Specials er meget forskellig fra figur til figur, så det er svært at sige noget generelt her.

Med til kampsystemet hører point. Hver figur har mellem 2 og 4 point at bruge af – en evne koster point, mens et angreb fylder point op. Pointene overføres fra kamp til kamp, og de er derfor også med til at skabe et taktisk element i kampsystemet. Bliver du udsat for et bagholdsangreb i spillets overworld, så starter du kampen med et point mindre. Et overraskelsesangreb giver derimod et point ekstra.


I det hele taget fungerer kampsystemet ret godt. Kampene kan godt være lette, men en undersåt har evnen til at ændre sværhedsgraden, så hvis man keder sig og gerne vil høste en masse XP kan man bare skrue op for sværhedsgraden og hurtigt komme op i level. Dog er der nogle kampe, der ganske enkelt ikke er mulige at gennemføre med en højere sværhedsgrad – her tænker jeg især på den mission, hvor du skal rekruttere en bilforhandleren. Her blev jeg simpelthen nødt til at skrue ned på 0.75 for at vinde og dermed rekruttere ham, så helt balanceret føles spillet ikke til trods for denne ellers glimrende feature. En anden anke ved kampene er, at det ikke er til at gennemskue, hvem der angriber først af dine egne figurer. Jeg vil gerne have Mom til at angribe først, da hun kan sætte fjendens forsvar kraftigt ned, men nogle gange angriber en af de andre figurer alligevel først, selvom Mom er hurtigst på papiret.

Det gode:
For at opsummere ovenstående: Der er simpelthen masser at lave i spillets overworld, der byder på mange afvekslende opgaver! Det fungerer bare rigtig godt og er brand-sjovt. Alle opgaverne er specifikke til den person, du forsøger at rekruttere, så for at få læreren på dit hold skal du svare korrekt på nogle spørgsmål, mens skadedyrsbekæmperen vil have hjælp til sit arbejde, bilforhandleren vil køre om kap, musikeren giver dig et lille musikspil (tryk på den rette tast), programmøren skal have slettet en virus, osv. Det er nok det spil med de sjoveste side-missioner, jeg nogensinde har spillet. Faktisk er de væsentligt mere interessante end hovedhistorien, som dog også er OK. Kreativiteten i dette spil er med andre ord stor, figurerne er godt fundet på – både fjender og venner – og situationerne i spillets historie er virkelig spøjse. Nogle gange for spøjse.


En anden god ting er voice acting. Alle mellemsekvenser er fuldt ud udbygget med stemmeskuespil, som passer fint til figuren. Nu har jeg kun hørt hver dialog én gang, men jeg kunne forestille mig, at dialogen er forskellig afhængig af dit hold, og det er altså ret gennemført.

Kampsystemet fungerer desuden ret godt med tilpas dybde og tilpas lettilgængelighed. Det tager lidt tid at lære en ny figur at kende, men det når man så kender den, går det hurtigt nok at kæmpe mod de normale fjender. Der er også bosser i spillet, men dem har jeg ikke haft problemer med, da jeg har været lidt overpowered.

Slutteligt er omgivelserne i spillet flotte og farverige, og afvekslingen fra område til område er fin.


Det dårlige:
Kampvalg nulstiller hver runde, så man skal hver gang aktivt vælge det angreb, man brugte sidst. En lille ting, men det er piv-irriterende og gør, at man nogle gange kommer til at vælge det forkerte angreb, hvilket da godt kan være kritisk i visse situationer. I samme petitesse-størrelse er, at det er svært at sympatisere med Vice President, og man er derfor en lille smule ligeglad med ham. Hans dialog er udelukkende lavet for at være sjov, og derfor fremstår han ret dum og relativt usympatisk, hvilket er et sært mix i et spil, hvor man skal spille som denne person og redde verden.

Der er desværre ikke så meget at lave i spillets overworld udover at løse opgaver, og selvom det er sjovt, så kan man godt spørge sig selv, hvorfor man skal løse dem, hvis man ikke får noget ekstra ud af det senere i selvsamme overworld. Det man finder er som regel udstyr til figurerne, og det er da i sig selv godt, men kampene er bare ikke svære nok til, at man reelt set har brug for det.


Lydsiden er desværre også noget anonym, når man ser bort fra stemmeskuespillet. Jeg kan ikke huske nogen toner fra spillet, men heldigvis er lyden ikke forfærdelig.

Den sidste anke er, at spillet ikke er svært, selvom du skruer op for sværhedsgraden. Denne indstilling giver blot fjenderne mere HP, dine slag tager mindre af den, og deres tager mere – fjenderne bliver således ikke klogere, så der er ikke mere udfordring i det, det tager bare lidt længere tid, og du skal måske heale lidt oftere.

Det tekniske:
Meget af min kritik af Citizens of Earth er teknisk betinget, og da jeg har oplevet ret mange spøjse ting på den konto, tilføjer jeg således denne ekstra paragraf. Mange af tingene kan sikkert patches væk, men på min gennemspilning på 3DS var det altså ting, jeg bed mærke i. For det første er der lag i overworld – det er ikke hele tiden, men til tider hopper spillet lige et billede eller 10 over, hvilket aldrig er en positiv oplevelse.

Dernæst har jeg oplevet software-crashes på vilkårlige tidspunkter, hvor spillet bare går ud i 3DS-menuen, hvorfra det skal genloades. Det er irriterende, men man mister sjældent mange minutters spiltid, da der er auto-save ved alle døre, der går mellem overworld og en bygning. Ifølge andre er det også sket på PS Vita-versionen, så specifikt til 3DS er det måske ikke, og nu vi er ved de håndholdte konsol-funktioner, så kan touch-kontrol ikke altid overrules af knapper. F.eks. kan man ikke overskrive et tidligere gemt spil direkte fra Save Game-menuen ved at trykke på A – her skal man i stedet bruge knappen på skærmen.

Når man går ind ad en dør, så loader spillet. Når man går ud ad en dør, så loader spillet. Når man bevæger sig fra etage til etage i en bygning, så loader spillet (nogle gange). Når man går fra skærmbillede til skærmbillede i spillets overworld, så loader spillet. Der er ganske enkelt for mange loading screens! Selvom de ikke er mere end 3-sekunder lange, så afbryder det spillets flow og gør dig modvillig i at bevæge dig for meget rundt mellem skærmbilleder. Det er synd, når spillet i den grad lægger op til udforskning!


Det sidste tekniske punkt er opløsningen på skærmene. Her er det muligvis 3DS-hardwaren, der sætter begrænsningen, men nogle gange er det svært at læse, hvad der står på skærmene. Enten er farverne lidt for ens, eller også er skriften for kantet. På touch-skærmen er det endnu værre, hvor menupunkterne er utydelige og klodsede.

Disse tekniske detaljer trækker naturligvis ned i min samlede vurdering af spillet, men vær opmærksom på andre anmeldelser til den platform du ønsker spillet på.

Konklusion:
Citizens of Earth er et fint spil med mange sjove idéer og gode mekanikker. Kampsystemet fungerer fint, og fjenderne er enormt sjove. Det halter lidt med sværhedsgraden, og kun få kampe kræver at man kender kampsystemet godt. Grafik og lyd er god – måske lidt for god til 3DS’en på den tekniske side, men det er til at se bort fra. Den største force i spillet er dets humor og kreativitet, og havde det ikke været for de tekniske aspekter, så var dette blevet belønnet på karakteren. Lag, lidt for megen loading, software crashes og utydelig skærmtekst bliver desværre nødt til at trække ned. Alt i alt et godt spil, men også middelmådigt på flere punkter. Hvis man overvejer at købe spillet vil jeg foreslå, at man kigger på HD-udgivelserne i første omgang, da mere kraft bag hardwaren kun kan gavne, og prisen på 90 kr. er ens for alle platforme. For den pris får du så et spil, der minimum giver dig 10-15 timers spiltid på historiedelen og så yderligere ca. 7 timers spiltid, hvis du ønsker at rekruttere alle borgere i spillet – der er 40 af dem, hvoraf nogle er obligatoriske at rekruttere.

Spillet fylder 8.850 Blocks.

Kommentarer: