Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Load spil fra extern hard...

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Kirby’s Blowout Blast (3DS eShop)

Skrevet af KJ85 - 20-07-2017 12:30

Kirby er i år fyldt 25 år, og det har Nintendo og HAL Laboratory valgt at fejre med udgivelsen af tre 3DS-spil med den nuttede, lyserøde slughals her i 2017 – to mindre af slagsen og et større til vinter. Det første udkom i april i form af det fantastiske Free to Start-spil, Team Kirby Clash Deluxe, som man ganske gratis kan få mange timer til at gå med, hvis man har en makker at spille med. Her var der tale om en udvidet version af et af minispillene fra Kirby: Planet Robobot fra sidste sommer, og det var vel nærmest kun logisk, at det andet minispil derfra skulle have samme behandling. Gameplay-mæssige ændringer har dog gjort, at det ikke blev til Kirby 3D Rumble Deluxe, men i stedet Kirby’s Blowout Blast, der blev udgivet på 3DS eShop for to uger siden, og jeg har taget et kig på spillet.

Kirby’s Blowout Blast kan vel kategoriseres som et highscore-baseret 3D-platformsspil, men i stedet for at gøre brug af arenaer med bølger af fjender som i Kirby 3D Rumble, så skal Kirby nu kæmpe sig gennem små baner fordelt på i alt fem verdener. I hver af disse verdener finder man fire til fem baner, hvoraf den sidste er en bossbane, og for at komme videre til næste verden skal bossen besejres. Det er en ganske simpel formel krydret med et highscore-system, hvor der er point at hente gennem opsamling af mønter og nedskydning af fjender, samt bonusser at få for at undgå at tage skade, klare banerne hurtigt, opsamle alle mønter og besejre alle fjender. På baggrund af dette ender man så op med en samlet score for hver bane, og denne veksles til en medalje af bronze, sølv, guld eller platin.


Tid og point kan ses foroven, mens Kirbys liv fremgår forneden.

Kirbys eneste våben i kampen mod fjenderne er hans evne til at suge dem ind som en anden støvsuger, men der er ingen kopievner eller noget i den stil involveret. Man suger ganske enkelt blot en eller flere fjender ind for så at spytte dem ud igen på nogle andre fjender, og det er vigtigt i jagten på pointene. Suger man en enkelt mindre fjende ind, så kan den skydes afsted og eliminere en enkelt anden fjende, men får man derimod to eller flere fjender (eller eventuelt en stor en af slagsen) suget til sig, så kan man sende et projektil afsted, som gør det af med alt på sin vej, og det er her, de høje scorer hentes hjem. Et combo-system, hvor antallet af fjender elimineret på samme tid bestemmer scoren, eksisterer nemlig, og her giver det 100 point for første fjende, men 1000 for den femte og alt derover. Comboen tæller ikke videre fra et angreb til det næste her som i Kirby 3D Rumble, men det er stadig vigtigt at ramme, og det er værd at tænke over, hvor man positionerer sig for at skyde flest fjender på en gang.

Den sidste bane i hver verden er som sagt en bossbane, og her vil man efter at have gjort det af med nogle få bølger af velkendte fjender fra Kirby-universet stå over for modstandere som Lololo, Lalala, Kracko og selvfølgelig i sidste ende King Dedede. Disse fjender har alle et livsmeter og kræver flere succesfulde angreb at gøre det af med, sådan som vi kender det fra mange andre af Kirbys eventyr, og således skal man undgå deres angreb, alt imens man nedkæmper dem med genstande, som de efterlader på banen – oftest stjerner, der forsvinder efter noget tid. Hverken de almindelige baner eller bossbanerne tager dog særlig lang tid at klare, og efter en time vil man være gennem de 23 baner, men det betyder ikke, at morskaben stopper allerede der.


Fjenderne med ét øje kan ikke sluges, så de skal skydes, og her er der lagt op til mange point.

Ved at opnå minimum guldmedaljer på alle baner i en verden vil man låse op for en EX-verden med et tilsvarende antal baner og en mere udfordrende bosskamp, og får man også guldmedaljer i dem, så venter den ultimative udfordring, hvor fem på hinanden følgende baner med hver deres boss eller minibosser skal klares i et stræk uden at dø. Efter fire timer i spillet havde jeg låst op for denne udfordring, men selv efter adskillige forsøg er det endnu ikke lykkedes mig at klare den. Jeg har været ved den afsluttende bosskamp et par gange dog, så det skal nok lykkes til sidst, men da der stort set ingen livgivende mad er på vejen dertil, så er det i særdeleshed udfordrende.

Som en lille bonus for at have save data (StreetPass slået til) fra Kirby: Planet Robobot kan man få sig et par statuer at dekorere spillets lille hub-verden med og samtidig få lidt ekstra melodier at lytte til. Det samme kan man i øvrigt med amiibo-figurer fra Kirby-universet, og dermed er der lidt ekstra at hente for folk med disse ting. Man kan sige, at det er nogle små ekstra goder, men det er på ingen måde noget, det har betydning for spillet, og sagtens noget, som man kan leve uden.


Man er ofte begrænset til mindre områder i banerne.

Det gode:
Med sin humørfyldte farvepalet, minder Kirby’s Blowout Blast grafisk meget om det, vi har set i de seneste større 3DS-udgivelser med den lyserøde fyr, men her ser vi det hele skråt oppefra, fordi der er frihed til at bevæge sig i dybden. Vinklerne varierer alt efter banernes udformning, men det ser altid godt ud på konsollens forholdsvis lille skærm, og figurernes 3D-modeller er fine, så der er ikke noget at klage over der. Lydsporet er præget af remix af velkendte melodier fra Kirbys tidligere bedrifter, og har man spillet nogle af dem, så ved man, at det er godt. Melodierne er stemningsfyldte og som oftest er de i dette spil leveret i et tempofyldt arrangement, der matcher gameplay’et ret godt i og med, at der skal fart på for at få de bedste scorer.

Spillet har en velfungerende styring, som er meget simpel og let at lære, og det gør det meget hurtigt at sætte sig ind i. Kirby kan man naturligvis navigere med Circle Pad såvel som D-Pad, hvor man sætter i løb ved at rykke hurtigt frem to gange, og på A kan han hoppe såvel som flyve, alt efter om man trykker en enkelt gang eller gentagne gange. For at suge fjender ind trykker man på B, og det samme gør man for at sende dem ud igen. Holder man B inde, før man sender projektiler afsted, så vil Kirby i øvrigt stå helt stille mens man tager sigte, og det er en ting, der fungerer ret godt, da en smule præcision er krævet. Man kan naturligvis ikke flyve med fjender i munden, men hoppe kan man stadig, og det bliver der brug for i visse situationer. Dukke sig kan man også på L såvel som R, men det fandt jeg umiddelbart ikke nogen årsag til at bruge, så det er lidt mærkeligt, at det overhovedet er muligt.


Kirby må hellere gå et niveau ned, før han fyrer sit projektil afsted her.

Det dårlige:
Det største problem med Kirby’s Blowout Blast er, at det føles utroligt let til at starte med, og det kommer vel meget godt til udtryk, når de første 23 baner kan klares på under en time. Det harmonerer selvfølgelig fint med Kirby-seriens børnevenlige udtryk, men det er først med EX-banerne, at spillet bliver bare en smule interessant for den erfarne spiller, og den afsluttende Secret Path er det eneste, der i sandhed er en decideret udfordring at klare. At opnå guld på de forskellige baner er ikke det store problem heller, men man kan selvfølgelig prøve at gå efter platin, som kan være krævende selv i de første baner. Umiddelbart er der bare ikke den store grund til at gøre det, for der er ingen leaderboards eller noget i den stil til at motivere dig til det.

Personligt synes jeg også, at spillet halter en smule, når det kommer til udvalget af bosser. Det føles lidt billigt, når man først skal kæmpe mod Lololo alene og senere både Lololo og Lalala, der ikke er meget mere besværlige at have med at gøre sammen, og hvorfor både Kracko Jr. og Kracko skal være med må være den største gåde af dem alle. Der findes så mange sjove bosser i Kirby-universet, så man skulle da mene, at det havde været muligt at gøre det bare lidt mere varieret. Selve bosskampene fejler heldigvis ikke noget, og det kan være ganske udfordrende at klare dem alle uden at tage skade, så det er sådan set fint nok, men det bliver hurtigt rutine, når man møder de samme bosser flere gange undervejs.


King Dedede skal selvfølgelig være med, men de andre bosser genbruges for meget.

Konklusion:
Kirby’s Blowout Blast er en velfungerende 3D-platformer med små baner bygget op omkring et centralt highscore-element, og som spil i serien har det for vane, så er det ganske let at gå til. Der er få mekanikker at lære, så det handler sådan set bare om at mestre dem, hvis man vil gå efter de bedst mulige scorer, men mindre kan også gøre det i jagten på guldmedaljer, der kan åbne op for alt spillets indhold. Spillet ser ganske fint ud, og lyden er som forventet i topklasse, men det har desværre lidt for lidt at byde på, hvis man ikke vil gå efter de allerbedste medaljer. Først den afsluttende bonus-del er for alvor udfordrende, og den erfarne spiller vil måske kede sig lidt på vejen dertil, for spillet savner blandt andet variation i udvalget af bosser, og det kan hurtigt blive trivielt. Prisen på 52,50 kr. kan sådan set godt forsvares, da der kan gå mange timer med gennemførsel af bonus-delen og jagten på platin, men det er formentlig de færreste der vil bekymre sig meget om det, når først der er guld på det hele.

Spillet fylder 751 Blocks.

2
1ups givet

3/5


For de yngste

Fremragende lyd

Nemt at gå til

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

20-07-2017 13:20

Så var der også en anmeldelse af Kirby's Blowout Blast til folket. Håber den kan bruges, og smid da endelig en kommentar, hvis I selv har en holdning til spillet Smiley
0
1ups givet