Mega Man Legacy Collection (3DS eShop)

Skrevet af Shajita - 15-03-2016 12:29

Tilbage i midt-firserne havde Capcom primært brugt deres tid og energi på arkade-scenen, og skulle et konsolspil komme fra dem, så var det ofte en port af disse spil. I året 1987 besluttede firmaet sig dog for at bryde ind på det japanske konsolmarked, med et spil specifikt bygget til Nintendos Family Computer (Nintendo Entertainment System/NES i Vesten). Med Akira Kitamura som instruktør, Takashi Nishiyama som producer, Nobuyuki Matsushima som programmør, Manami Matsumae som kompositør, og hele fire kunstnere, inklusiv den nu verdenskendte Keiji Inafune, blev Mega Man bragt til verden. 30 år senere kan Super-kamp-rbotten blære sig med over 130 spil, flere kortvarige animerede TV-shows fra Øst og Vest, tusindvis af fan-tegninger og remixet musik, en stadig kørende tegneserie fra Archie Comics, og en spilbar rolle i elskede crossover-spil som Marvel vs. Capcom og Super Smash Bros. Forståeligt nok har Capcom valgt at fejre seriens arv og 30 års jubilæum på den bedste måde de ved – med en genudgivelse….

Således udkom Mega Man Legacy Collection; et kærlighedsbrev fra fans af serien til fans af serien, d. 23. februar i år. Udviklet af Digital Eclipse og bygget på deres egen Eclipse Engine skyder Mega Man Legacy Collection efter perfekte ports af de første seks Mega Man-spil med en masse bonusmateriale på sidelinjen.

Okay, men hvad er Mega Man?
For de få derude, der ikke har meget kendskab til den originale serie. Mega Man er en traditionel 2D platformer, hvor målet er at nå til enden af hver bane og nakke dens boss ved at løbe, hoppe, og skyde i den rigtige retning. Dette er som regel er til højre. Det er en formular der går igen over alle seks spil uden megen variation. Jeg ville således besejre sidste boss i ét spil og gå direkte til det næste uden at føle nogen ændringer i kontrol eller grafik. Når de spilles på denne måde lige efter hinanden, så kan efterfølgerne meget nemt føles som map-packs, hvilket ikke er ensbetydende med, at der ikke bliver tilføjet nye ting til formularen. Mega Man 3 tilføjer eksempelvis en slide-teknik, som hurtigt giver serien noget mere mobilitet, og Mega Man 4 giver dig muligheden for at oplade din Blaster med et super-skud, hvilket er et trick, som er blevet standard for hele serien efterfølgende.

Små finurligheder kan dog ikke maskere det faktum, at alle spil føles meget ens. Heldigt for serien er det en formular, der virker selv 30 år efter deres originale udgivelse – også oplevet med friske øjne, hvilket var tilfældet for mig. Det ville have været nemt for Capcom at efterligne Mario med deres talentfulde kunstnere, men de valgte i stedet, at bringe en del innovationer til den dengang unge genre.


Først og fremmest kan du tackle de første 8 (kun 6 i første spils tilfælde) baner i en vilkårlig rækkefølge. Alle spil har én bane og boss, der er en anelse nemmere at besejre end de andre, men intet stopper dig fra at gå amok på det sværeste fra start. Ikke alene giver dette dig en god chance for at få bolden til at rulle, men det styrker også spillets anden innovation for genren. Hver boss giver dig dens specielle evne, når du besejrer den. Disse evner vil i mange tilfælde gøre banerne meget mere overkommelige. I Fire Mans bane kan du eksempelvis fryse søjler af ild med is-skuddene, hvilket forvandler skadende flammer til tidsbegrænsede men harmløse platforme. Samme system kan også gøre bosserne betydeligt nemmere, men desværre til det punkt hvor mange af dem bliver en joke. I starten er der en svag form for Pokémon-logik her, som for eksempel at bruge bomber imod en robot baseret omkring konstruktion, men i senere spil bliver det hurtigt Trial and Error. Man tester alle sine specielle våben mod en boss for at finde den gyldne nøgle, der mere eller mindre forærer dig sejren. Og selvfølgelig, når alle bosser i et spil er besejret, så vil du åbne for Wily's Castle – en række baner, der leverer hvert spils hårdeste udfordringer og bedste musik.

Capcom kunne måske have fundet succes med en Mario-kopi med deres tegninger og toner alene. Dette er fordi, at disse spil er nogle af de mest audiovisuelt imponerende spil på platformen. Selvfølgelig var de begrænset af deres teknologi dengang, hvilket blandt andet er grunden til, at Mega Man er blå, men grafisk er meget lidt efterladt til fantasien. Hver modstander er klar og tydelig – både med udseende og angrebsstrategi – og hvad er der efterhånden at sige om musikken? De lyde, der kommer ud af din 3DS, er af så høj kvalitet, at nogle fans har bygget en fuld musikalsk karriere ved at producere remix af det. Oven i alle dets kvaliteter, så er der dog én ting, som serien er specifikt kendt og frygtet for, og det er sværhedsgraden. Heldigvis er der en løsning for det…


Hvad er nyt i pakken?
…og dét er Save States. Digital Eclipse tillader dig således at gemme og genindlæse dit spil på alle tidspunkter. Dette er den perfekte løsning, da det ikke udelukker nye fans eller svækker de originale spil. Det smukke ved det er fleksibiliteten. Du kan fuldstændig ignorere systemet. Du kan bruge det til lige at gemme, hvor langt du er nået, hvis du vil spille noget andet eller slukke maskinen. Du kan gøre som jeg gjorde, og bruge det til at give dig selv uendelige ekstra-liv, så du aldrig er tvunget til at starte en bane på ny. Eller du kan bogstavelig talt gemme for hvert succesfuldt hop, du tager, eller skud, du lander. Alle, der samler pakken op, har en jordisk chance for at se slutningen på hvert spil.

Ud over muligheden for at gemme på et hvilket som helst tidspunkt, så har udviklerne gjort det muligt at tilpasse styringen lige til ens behov gennem button-remapping. Alle funktioner kan sættes til enhver knap på 3DS’en, så alle spillere burde kunne finde et styresystem, som de er komfortable med. Dette er vigtigt, når spillene nu engang er så udfordrende, som de er.


Hvis du havde håbet på flere opdateringer til klassikerne end det, så må jeg dog skuffe dig. Alt andet er blevet bevaret, inklusiv framerate-problemer, slow-downs og grafiske fejl, som figurerer der blinker og fejlfarvede baggrunde, når du bevæger dig fremad. Ligeledes kan spillets billede kun vises i dets originale højde og bredde, så der er ingen widescreen her. Disse ting har alt sammen naturligvis en charme, men uden nostalgi-brillerne for 30 år gammelt hardware, så kunne man måske godt have tænkt sig en alternativ mulighed, hvor ydeevnen af disse spil var opdateret til moderne standarder.

Uden for spillene er der til gengæld godter i spandevis. Spillet kommer med en jukebox, hvor alle numre fra alle seks spil kan nydes i deres 8-bits herlighed. Desværre dør lyden det sekund, du lukker 3DSen sammen, så du kommer ikke til at bruge det som en MP3-afspiller, som vi har set andre spil give dig lov til. Hvert spil kommer også med et fuldstændig betagende antal tegninger. Der er alt fra de gamle spils boxarts, reklame-materiale, manualerne, skitser og færdige tegninger af fjender, bosser og områder, og sågar tegninger af fjender der aldrig kom ud af koncept-fasen. Hvert spil har ydermere nogle små biografier af spillets helte, skurke og fjender, og mange af dem vil endda give dig nogle tips og tricks til, hvordan du besejrer fjenderne.


Som prikken over i'et har vi så Challenge Mode – en række udfordringer på tid, hvor udviklerne har blandet forskellige sektioner sammen fra hvert spil for at skabe nogle uhyrlige baner. Du kan løbe igennem en bane fra ét spil bare for at hoppe ind i en portal og pludselig kæmpe mod en boss fra et andet. Det er umådeligt underholdende, og hvis du er til speedrunning, så kan du gemme dine bedste løb på et SD-kort. Skulle du sidde med en Mega Man-amiibo, så kan du i øvrigt åbne op for endnu flere fan-skabte udfordringer i samme game mode.

Konklusion:
Gennem Virtual Console har vi allerede adgang til alle spil i denne pakke på både Wii U og 3DS, men Mega Man Legacy Collection er utvivlsomt værd at smide penge efter. Denne pakke er det tætteste, du kommer på originalerne, uden at sætte en NES op under et billedrørs-TV, og selvom størstedelen af pakkens indhold blev udviklet, før jeg var født, så holder hvert spil (i varierende grad) stadig den dag i dag. Grafikken og musikken er tidsløs, styringen og banedesignet er lige så skarpt, som du sikkert har fået det beskrevet, og alt ekstramaterialet er som jordbær på toppen af kagen. Hvis du på noget som helst tidspunkt har villet spille eller genspille de seks første spil, så er der ikke et bedre sted eller tidspunkt at gøre det på end Mega Man Legacy Collection, og med en pris på 109 kr., så er det tilmed langt billigere end de seks spil hver for sig. Nu kan vi blot håbe på, at Capcom atter får lyst til at føre serien videre. Mega Man 11, please?

Spillet fylder 3.717 blocks.

Kommentarer: