Farewell North annonceret...

Lanceringstrailer for Pri...

Aksys Games annoncerer ad...

Prøv Vampire Survivor ga...

N-cast #210: Fuglen(e) sy...

Lanceringstrailer for Kin...

Paper Mario: The Thousand...

Lugii's Mansion 2 HD udgi...

Tre Game Boy-spil med Mar...

Mario-dagen fejres med ny...

F-Zero 99

Legend of Zelda: Tears of...

Legend of Zelda: Breath o...

Splatoon 3

Super Mario Bros. Wonder

Nintendo i medierne

Hvad spiller du nu? Hvor ...

Switch - spilrygter og sp...

Super Mario Run

Spil på vej til Switch

Tilbudstråden

K: Diverse 3ds spil

V: Wii U Basic med Wii Fi...

S: Starlink inkl figur og...

S: Mario samlerting

GBxCart eller lignende GB...

Switch spil købes

S Bayonetta 3

K> NEW 2DS/3DS PAL (ubru...

S:Mario rabbids sparks of...

N-club Juletema 2018

Mario Party: The Top 100

Story of Seasons: Trio of Towns

Pixeline: Tåger over Talstrup (Nintendo DS)

Pokemon Ranger Shadows of Almia (Nintendo DS)

Metroid: Samus Returns (3DS)

Skrevet af Zone - 14-09-2017 16:06

Det er efterhånden mange år siden, at vi sidst har fået et nyt Metroid, i hvert fald i klassisk forstand. Da sidste års Metroid Prime: Federation Force udkom var det nok ikke dét spil fans havde ventet så længe på. Men nu kommer der endelig et nyt klassisk Metroid, nemlig Metroid: Samus Returns, som er en nyudtænkning af andet Metroid-spil i rækken, Metroid II: Return of Samus. I denne anmeldelse kan du læse om MercurySteam sammen med Nintendo har ramt rigtigt denne gang, eller om vi har et nyt Federation Force i vente.

OBS! Skribenten har ikke spillet det oprindelige Metroid II: Return of Samus og vil derfor ikke lave nogle sammenligninger med original-spillet og behandler derfor Metroid: Samus Returns som et helt nyt spil.

Allerede når man starter Metroid: Samus Returns op på sin 3DS kan man mærke at MercurySteam gerne vil overbevise én om at man altså sidder med et Metroid-spil i hænderne. Musik, fremtoning og menu er som man kender det fra resten af serien og er man fan, vil man helt klart blive opslugt med det samme. Spillet starter med at give spilleren historisk kontekst. Efter Samus Aran har bekæmpet Rumpiraterne og Mother Brain i det første Metroid-spil, sender den galaktiske føderation et hold af soldater til Metroid-artens hjemplanet SR388, for at udrydde Metroid-arten fuldstændigt. Deres forsøg mislykkes da holdet af soldater bliver udryddet og de bliver nødsaget til at hyre Samus Aran til at gøre det for dem. Herefter bliver spillet smidt direkte ud på SR388 for at gå i gang med missionen.


Klassisk Metroid Gameplay med et moderne twist
I bedste Metroid-stil starter spilleren ud med få muligheder. Man kan hoppe, skyde og skyde med missiler og dét er dét. Men der går ikke længe før man findre Chozo-ruiner og begynder at opgradere sin dragt. I klassisk Metroid-regi er det op til spilleren selv at udforske SR388 og finde ud af hvor de mange Metroids befinder sig. Og det bliver meget hurtigt, helt naturligt for spilleren at jagte Metroids, for udover at det selvfølgelig er ens mission, så skal man derudover bruge deres DNA for at komme dybere ned i planeten og derved finde bedre opgraderinger og stærkere fjender. Det er en fin måde at begrænse spillerens muligheder i starten, for at lære spilleren at spille spillet før de bliver kastet ud i alt for hæsblæsende eventyr. Hver gang man åbner op for nye områder udvides deres størrelse markant og man kan let miste overblik, på trods af at man har et kort. Mange opgraderinger kender man hvis man har spillet Metroid før, så som Morph Ball, højere hoppefunktion eller Ice Beam, men nogle af opgraderinger føles også nye.

Metroid: Samus Returns lyder måske umiddelbart, som et kærlighedsbrev til ældre spil i serien. Men det er ikke bare et Metroid-spil som i gamle dage. Samus Returns er også et moderne 3DS-spil, der introducerer nye tiltag til serien. Dette ses hovedsageligt gennem aktiverbare power ups, der kan hjælpe spilleren med at skanne et rum for hemmeligheder, tage mindre skade eller opgradere Samus’ offensive egenskaber. Spillet prøver i det hele taget at gøre op med nogle begrænsninger, som de gamle spil havde. F.eks. kan man holde L-knappen inde og derved sigte 360 grader rundt om Samus, fremfor kun at kunne sigte skråt opad eller nedad, som i de ældre spil. Et andet eksempel er at Save Stations og andre stationer der giver Samus liv eller ammunition nu ikke har deres eget dedikerede rum, men blot står rundt omkring i verdenen.


Den måske mest markante tilføjelse til Samus’ arsenal er nok hendes nye melee counter-angreb. Ved at trykke på X kan Samus lave et en uppercut med hendes blaster. Hvis man timer dette helt perfekt kan Samus lave et modangreb når en fjende angriber hende og hun stunner dem dermed. I nogle tilfælde er dette den absolut mest effektive måde at slå en fjende ihjel på, hvor de ellers er nærmest umulige at undvige. Det kræver derfor at spilleren mestrer dette angreb hurtigt og vænner sig til at bruge det – og det kan være svært når man ikke er vant til at have det i et Metroid-spil. Det fungerer dog nogenlunde og det er fedt at se at MercurySteam prøver at indsætte noget innovation i en ellers velafprøvet formular.

Spillet spiller utrolig godt, måske lidt for godt
Metroid: Samus Returns er godt nok udviklet af MercurySteam, men det er helt tydeligt at Nintendo også har været inde over, da gameplay og især styring er helt i top. Spilleren har fuld kontrol over Samus og spillet registrerer knaptryk med uovertruffen præcision. Samus hopper, skyder og sigter som en drøm, ikke mindst takket være 3DS’ens Circle Pad. Det eneste sted hvor Circle Pad’en føles lidt akavet, er når man skal trykke ned to gange for at gå i morph ball. Der fungerer D-pad-styring alligevel lidt bedre, men da D-pad’en har en anden funktion er det ikke muligt i dette spil. Spillets styring bruger også 3DS’ens touch-skærm på en god måde. Fremfor at bruge alle mulige komplekse knapkombinationer for at aktivere blandt andet grapple beam og ice beam, så skal spilleren blot trykke på touch-skærmen for at skifte beam. Det fungerer utrolig godt og fungerer intuitivt.


Styringen føles dog til tider en anelse for god, forstået på den måde at styringen til tider er for følsom og spillerne derved kommer ud i situationer han eller hun ikke havde taget højde for. Trykker man lidt for længe til siden i et hop kommer man måske til at hoppe for langt og ender i en farlig situation. Dette er dog en tilvænningssag og at kritisere spillet yderligere for det ville være pedantisk.

Høj sværhedsgrad
Den følsomme styring er dog med til at bringe spillets allerede høje sværhedsgrad et lille nøk højere. Hvis man ikke både reagerer hurtigt og spiller forsigtigt på samme tid, så ender man med at dø alt for ofte. Og ikke nok med at man ofte dør, så kan det til tider være svært at gennemskue hvor man skal hen. Jeg har flere gange siddet fast i min gennemspilning og har kigget på spillets kort med store spørgsmålstegn i øjnene. Dette er dog ikke nødvendigvis en dårlig ting, da det kan give spillet mere levetid og gøre at spillerne udforsker mere. Samtidig så varierer det helt sikkert fra person til person, hvor svært de finder spillet.


Mangel på reelle bosser gør spillet en anelse repetitivt
Metroid: Samus Returns består af et nemt og gennemskueligt mønster, hvor man hele tiden skal finde muterede Metroids for at skaffe Metroid DNA. Én muteret Metroid fungerer i det store hele som en boss eller mini boss, hvilket gør at der i teorien er ret mange boss-kampe i spillet. Dog ender de hurtigt med at være ligeså nemme at tage ned som almindelige fjender og da man skal gøre dette utroligt mange gange i løbet af spillet, begynder spillet mønster at føles en anelse repetitivt. Der ér dog få reelle boss-kampe i spillet, men der er alt for langt i mellem dem i forhold til ældre spil i serien. Spillet fungerer derfor bedst i de sektioner hvor man udforsker og bevæger sig fra Metroid til Metroid. Denne repetitive følelse er mest markant i spillets første 3-5 timer, hvor man møder de samme 3 fjender igen og igen. Der opstår dog større variation i både Metroid-kampe og fjendetyper når man kommer senere ind, men den repetitive følelser holder ved og er kun afbrudt af nye opgraderinger der giver Samus nye områder at udforske og nye måder at nedkæmpe fjender på.

Fantastisk præsentation og vellykket 3D
Metroid-spil har altid været nogle af de mest unikke Nintendo-spil, ikke mindst pga. den stemning som musik og grafik altid har formået at skabe. Metroid-spillene er langt mere dystre og klaustrofobiske end Nintendos øvrige spilserier og det formår de og MercurySteam at bibeholde i Samus Returns. Musikken er spot on og er skrevet i bedste Metroid-stil. Musikken formår både at være episk, dyster og intens når den skal være det og det er svært at sætte en finger på dette aspekt. Grafikken er flot af et 3DS-spil og 2.5D-stilen minder mere om et Metroid Prime-spil end et traditionelt 2D metroid, hvilket ikke er helt dumt. Mens Nintendo har udeladt 3D-effekten i spil, som Hey! Pikmin, så er Samus Returns et spil der bruger 3D-effekten rigtig godt. Når 3D-effekten er slået til føler man at man sidder med sit eget lille Metroid-terrarie og 3D’en er tilmed hverken distraherende eller overbrugt.


Konklusion
Alt i alt er Metroid: Samus Returns et fremragende 3DS-spil. Er du fan af Metroid og sulter efter et nyt eventyr er dette spil et must have. Hvis du er ny til serien så er dette spil et rigtig godt sted at starte, da spillet fanger det klassiske gameplay, men samtidigt moderniserer nogle af spillets funktioner. Det er ét af de sværere Metroid-spil, så man skal være klar på en udfordring. Denne udfordringer kommer dog ikke så meget fra boss-kampene, som desværre er med til at gøre spillet en kende repetitivt. Spillet er dog af høj kvalitet med uovertruffen styring, og med fede tiltag og opgraderinger til Samus’ repertoire. Når spillet samtidigt har en lækker præsentation der oser af Metroid-stemning, så skal man ikke kigge langt efter en kvalitetsoplevelse til 3DS. Undertegnede kan derfor varmt anbefale Metroid: Samus return. Metroid er endelig tilbage og lad os så håbe på, at serien er kommet tilbage for at blive.

Spillet fylder 5462 blokke.

3
1ups givet

4/5


Klassiker

Særdeles udfordrende

Øjeguf

Kommentarer:

#1 - Zone

Level: 30 (Blooper)

14-09-2017 16:11

Så nåede jeg lige akkurat at blive færdig med min anmeldelse af Metroid: Samus Returns inden udgivelse! Smiley God læsning!
0
1ups givet