Prøv Splatoon 2 gratis m...

SEGA Ages Alex Kidd in Mi...

Lanceringstrailer for Gea...

Microsoft bekræfter, at ...

Cadence of Hyrule annonce...

Vi streamer Hollow Knight...

Cuphead annonceret til Sw...

Castle Crashers Remastere...

Nindies Showcase - alle a...

Double Fine og Bandai Nam...

Save funktion Super Mario...

Switch Friend Codes

Pokemom Sword/Shield what...

Spil på vej til Switch

Google på GDC 2019

Ghita Nørby

Reggie stopper - memes og...

Pokémon GO

Få Hedeholm til at strea...

Nintendo-nyheder fra Japa...

S: super smash bros switc...

Tilbudstråden

K: Wii U spil

S : 2 switch Spil

S: 30 Wii U spil

S: Starfox-samling & 3DS-...

K: Voez (Switch)

SOLGT: Diablo 3, Mario+Ra...

S: Super Mario 3D land og...

B: Donkey Kong Tropical f...

N-club Juletema 2018

Celebrity Sports Showdown (Wii)

Madden 10 (Wii)

Pyramids 2 (3DS eShop)

Skrevet af KJ85 - 18-12-2014 17:02

Da Nintendo i sommeren 2011 åbnede op for deres eShop på Nintendo 3DS var Enjoy Gaming med udgivelsen af Pyramids nogle af de første til at udgive en download-titel til konsollen. Det fik nogenlunde fine anmeldelser, men der var heller ikke rigtig nogle andre titler at holde spillet op imod kvalitetsmæssigt. Det er der i den grad nu, og spørgsmålet er så om efterfølgeren kan leve op til den nuværende standard på Nintendo eShop – lad os se på det.

Pyramids 2 er ligesom spillets forløber en retroagtig puzzle-platformer, hvori en Indiana Jones-lignende karakter skal indsamle skatte på sin vej gennem 54 baner fordelt på 6 områder. For at klare en bane kræves det, at man får fat i nøglen (en gyldent hoved) til banens udgang, men vil man klare den perfekt skal alle skatte også findes. Klares en bane giver det én stjerne, findes alle skatte også giver det to stjerner, men gøres det inden timeren løber ud, så belønnes man med tre stjerner. Dette er en vigtig del af spillet, for stjernerne er det, der giver adgang til nye områder i spillet. Fra start kan man således kun spille de ni baner i første område, men man behøver altså ikke klare dem alle for at åbne op for de næste ni baner, så længe man får stjerner nok. Spillets sidste område låses dog først op når du har fået tre stjerner på alle de 45 baner inden.


Tre stjerner bliver det vist ikke til her, for tiden vil løbe ud.

Gameplay-mæssigt er det hele ret simpelt og minder meget om NES-klassikeren Solomon’s Key. Vores karakter styres med D-Pad (eller Circle Pad), hopper på B, danner blokke eller destruerer dem med A og skyder på Y, hvis man har indsamlet ammunition. Med disse simple kommandoer er målet altså at klare enhver udfordring i spillet, og det hele starter ganske simpelt, så du lærer det basale helt naturligt. Først i den fjerde baner støder man på fjender og inden da har man forhåbentlig lært at blokke kan dannes/destrueres direkte foran karakteren, i rækken nedenfor, hvis man dukker sig, og i rækken over, hvis man hopper. Dette kan man så udnytte til at beskytte sig mod fjenderne, eller lokke dem i en fælde. Blokke kan selvfølgelig ikke dannes og destrueres hvor som helst, for de faste dele af banen kan ikke manipuleres, og nogle steder er der sorte huller, som blokerer for din evne.

Efterhånden som spillet skrider frem introduceres der selvfølgelig flere og flere elementer til spillet, og disse kommer i form af både fjender, items og baneelementer. På fjendesiden møder man blandt andet aber, der vandrer frem og tilbage, pygmæer, der skyder projektiler efter dig, hvis du er nær den række de står på, dødningehoveder, der bevæger sig fra side til side eller op og ned og destruerer de blokke du danner, slanger, der spytter gift efter dig, ildfluer, der flyver tilfældigt rundt, og spøgelser, som kan flyve direkte gennem banens elementer. Det er yderst sjældent du har projektiler til rådighed mod fjenderne, så de fleste skal undgås eller dræbes på alternativ vis – og dét nogle gange samtidig med at du skal undgå banens fælder.

Der er mange ting, som kan dræbe vores skattejæger. Mange baner indeholder nemlig også fælder, der på den ene eller anden vis kan gøre det af med ham. Noget af det første vi møder på den front er spyd, der periodisk går op og ned af jorden, men inden længe støder man også på rullende sten, stenansigter, der spytter ild, og piggede bolde der kører rundt i banen langs den flade, som de befinder sig på. Nogle gange kan banens fælder deaktiveres ved at skubbe en tung blok hen til en kontakt, men andre gange må man pænt beskytte sig mod dem med kløgt og opmærksomhed – de piggede bolde kan eksempelvis ledes i en bestemt retning ved taktisk dannelse af blokke. Ild kan vores hovedperson som bekendt heller ikke tåle, og nogle baner har fakler, som man altså ikke må røre, men andre gange skal du selv tænde dem for at beskytte dig mod andre farer. Nogle gange skal man tilmed detonere dynamit i banerne for at åbne op for alle områder i banen.


Farer er der nok af, som dette billede illustrerer.

Fælles for alle baner er det, at de kan ses i fuldt omfang på spillets øverste skærm – større er de ikke. Derfor er det oftest muligt at planlægge sin rute gennem en bane allerede fra start, men man skal huske, at skatte også kan være gemt bag nogle af de blokke, der kan destrueres, og således må man ty til udforskning en gang imellem. Der findes dog også enkelte baner, som foregår i mørke med begrænset udsyn. Her er det kun faklen vores karakter har i hånden, der lyser op, så der kan man ikke så let planlægge ruten på forhånd. For det meste har man mindre end et minut at gøre med til at indsamle alle skatte og nå i mål, hvis man vil have de tre stjerner, og da man kan dø lige så ofte man vil, så gælder det bare om at finde de mest optimale ruter. Er der items i banen, så skal de som regel bruges, så det er et solidt praj i den rigtige retning.

Som I har kunnet se det på billederne, så foregår al action på den øverste skærm. Den nederste giver nemlig blot adgang til en menu, hvor man kan vælge at genstarte banen, gå ud af den eller se en introduktion til styringen. Dette ændrer sig dog, hvis man i stedet for at gå til de 54 originale baner vælger My Levels, der dækker over en banedesigner. Hvor det første spil kun gav adgang til at importere nye baner fra udviklerne via QR-koder, så kan man altså nu lave sine helt egne baner og dele dem med andre. Du vælger ganske enkelt en af de 60 pladser og trykker Edit, hvorefter du har adgang til placering af alle spillets forskellige elementer. Du vælger og placerer selvfølgelig elementerne på konsollens touch-skærm, og du kan teste banen af undervejs inden den gemmes. Vil du dele den med andre, så er der mulighed for at danne en QR-kode, der gemmes på konsollens SD-kort, hvorfra den kan eksporteres til en computer og deles på nettet. På samme vis kan du selvfølgelig importere andres baner.


Banedesigneren er let at anvende.

Det Gode:
Det er som billederne måske afslører det ikke på det visuelle, at spillet imponerer. Spillet gør godt nok brug af den stereoskopiske 3D-effekt til at placere selve banen foran den stationære baggrund og når man dør flyver man så ind i eller ud fra skærmen. Generelt er det dog holdt meget simpelt og sammen med lydsiden er præsentationen altså ganske neutral. Det er dog ikke så vigtigt, for det gameplay-mæssige fungerer fint, og rent faktisk er der mange positive aspekter.

Det er selvfølgelig rart at man introduceres for spillet gennem nogle lette baner i første omgang, men for mig er det altbetydende, at et spil som dette kan udfordre spilleren, og det kan det heldigvis. Man skal ikke spille mange baner før det begynder at blive udfordrende at få alle stjerner i første omgang. I første omgang handler det måske blot om at optimere ruten til skatte, nøgle og udgang, men når først banerne fyldes med fælder og fjender, så bliver det rigtig sjovt. Man kommer ganske vist til at dø en del, men grundet banernes størrelse, så er det aldrig en voldsom frustration – det handler bare om at klø på, og er en bane helt problematisk, så kan man jo bare tage en anden. Derfor synes jeg egentlig også ret godt om måden, hvorpå nye områder låses op, for frem til 5. område har man stor valgfrihed, og først for at åbne det sidste område kræves perfektion.

Med blot 54 baner er det også vigtigt, at banerne føles forskellige, og derfor er det rart, at både udvalget af fjender og andre farer er nogenlunde stort. Det må selvfølgelig ikke være så stort, at der aldrig opnås en fortrolighed med spillets elementer, men det må heller ikke være så indskrænket, at banerne føles ens, og Pyramids 2 rammer en fin mellemvej. Det er ikke alle elementer, der benyttes lige ofte, men variationen er god, og sammen med det simple gameplay er grundstenen for et godt spil altså lagt her. At der så tilmed er en level editor at beskæftige sig med er blot positivt, for det betyder, at spillets levetid kan forøges markant, og da den er rigtig nem at bruge, så er det en kærkommen tilføjelse i forhold til originalen.

Det dårlige:
Som i de fleste spil, så er alt dog ikke lige godt, og der er således nogle enkelte fejl og mangler at finde. Det mest irriterende, jeg stødte på, var når karakteren lige pludselig gik gennem en af de nye tunge blokke, som ellers kun kan skubbes. Kom man til at efterlade den på grænsen mellem to felter, så udløstes denne fejl, og det altså gentagne gange. Det hele kunne løses ved at skubbe den lidt tilbage fra den anden side og på ny skubbe i den rigtige retning, men det burde klart være opdaget i testproceduren inden udgivelsen.

Ud over den åbenlyse fejl, så kunne udviklingen i sværhedsgrad måske have været lidt bedre. For mit eget vedkommende, så føltes den i hvert fald til at være lidt over det hele, når man nåede de udfordrende baner. Nogle af dem kunne således gennemføres med tre stjerner nogenlunde hurtigt, mens andre krævede forfærdelig mange forsøg, og de sidste to stjerner jeg manglede for at åbne sidste område var derfor i henholdsvis område 2 og 5. Netop i forhold til det at vælge bane fra menuen, så kunne jeg godt savne, at man kunne se banen grafisk præsenteret på skærmen, hvis man efterfølgende vil genspille en favoritbane. Denne mulighed har man i de brugergenerede baner, men i hovedspillet findes den altså ikke.

Nogen vil nok sige, at kravet om at indsamle alle 135 stjerner for at åbne område 6 er urimeligt, men det er altså muligt, og personligt brugte jeg vel 5-6 timer på det. Enkelte baner er helt klart meget sværere end andre, og det er da nok heller ikke alle der får det sjette område åbnet. Personligt vil jeg ikke lade det trække ned, for det handler bare om at være vedholdende i sin indsats.

Konklusion:
Pyramids 2 er overordnet set et godt spil med et velfungerende gameplay. Det er visuelt ikke det mest appetitvækkende, men det er dejligt udfordrende og variationen i spillets 54 baner er rigtig god. Yderst inspireret af Solomon’s Key er retro-følelsen intakt, og det er da heller ikke et spil du bare lige gennemfører. Nogle baner kan sagtens tage en halv time at gennemføre perfekt, og i forhold til prisen på 37,50 kr., så får du fin underholdning for pengene. At der så oveni købet følger en level editor med er et stort plus, men små fejl og mangler holder spillet en smule tilbage.

Spillet fylder 190 Blocks.

3
1ups givet

4/5


Hjernegymnastik

Nemt at gå til

Særdeles udfordrende

Kommentarer:

#1 - KJ85

Level: 58 (Tektite)

18-12-2014 17:07

Så kom anmeldelsen af Pyramids 2 på plads. Håber I har lyst til at læse den Smiley
0
1ups givet